Region Midtjylland

AFP Sengeafsnit 8 Rehabilitering

Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus

Sygeplejerske til rehabiliterende psykiatrisk sengeafsnit (S8R) – Fuldtid

På S8R, Psykiatrisk rehabiliteringsafsnit ved Aarhus Universitetshospital, søger vi sygeplejersker til fuldtidsstillinger. Der er mulighed for blandede vagter i to- eller treholdsskift, og vi arbejder på at udvikle individuelle vagtplaner, så weekendvagter kan tilpasses enten hver anden eller hver tredje weekend. 

Om afsnit S8R

S8R er et åbent psykiatrisk sengeafsnit med plads til 11 patienter, som alle har enestue med eget bad. Vi behandler patienter over 18 år med svære psykiske lidelser og adfærdsmæssige udfordringer, ofte med et rusmiddelforbrug og flere afbrudte behandlingsforløb bag sig. Vores patienter indlægges i længere perioder, hvilket giver mulighed for en intensiv rehabiliterende indsats. Derfor arbejder vi også målrettet med patientinddragelse og fremme af frivillighed.

Vi tilbyder en normering, hvor at du har mulighed for at fokusere på den enkelte patients behov. I vores behandlerteam arbejder vi med tværfaglige metoder som relationsbehandling, kognitiv terapi, miljøterapi og Safewards, og vi har et stort fokus på nedbringelse af tvang og resocialisering.

Dine arbejdsopgaver:

Som sygeplejerske på S8R vil du være med til at opbygge trygge og tillidsfulde relationer med patienterne, og dine kliniske færdigheder vil blive brugt i tæt samarbejde med både patienterne og det tværfaglige team. 

Dine vigtigste opgaver vil være:

  • Tværfaglig koordination og samarbejde med fokus på både psykiatriske og somatiske behov
  • Arbejde ud fra en kognitiv miljøterapeutisk tilgang
  • Styrke indsatsen for pårørendeinvolvering
  • Samarbejde tæt med læger, psykologer og socialrådgivere
  • Bidrage til nedbringelse af tvang og implementering af Safewards
  • Deltage i og lede udviklingsprojekter på afsnittet.

Vi tilbyder:

  • Et solidt introduktionsforløb: 
    Uanset dit erfaringsniveau vil du blive grundigt introduceret til vores specialiserede område. De første uger deltager du i et introduktionsforløb med fokus på sygdomslære, arbejdsgange, journalsystemer og meget mere, uafhængigt af din vagtplan. Derudover tilbydes du et fastlagt introduktionsforløb på afsnittet. 
  • Mentorordning og løbende supervision:
    Du vil få tilknyttet en mentor, og der vil være mulighed for faglig sparring gennem fastlagt supervision samt deltagelse i et sygeplejefagligt vejledningsforløb.
  • Faglig udvikling: 
    Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling, fx kurser i konflikthåndtering, deeskalering, Safewards, Åben Dialog, Psykiatriloven m.m. Derudover støtter vi op om muligheden for at tage relevant videreuddannelse, som fx specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, diplomuddannelser eller Cand. Cur.
  • Sundt tværfagligt arbejdsmiljø:
    Vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor alle faggrupper bidrager til den bedste rehabiliterende behandling. Medindflydelse, medansvar og trivsel er højt prioriteret.

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at arbejde med særligt sårbare patienter
  • Er fleksibel, omstillingsparat og samarbejdsvillig
  • Er reflekterende og har en vilje til at tilegne dig ny viden
  • Kan bevare overblik og engagement i pressede og akutte situationer
  • Vægter teamsamarbejde højt, men også kan arbejde selvstændigt
  • Bidrager til et positivt miljø for både kollegaer og patienter.

 

Arbejdstider:
Stillingerne er fuldtid med mulighed for blandede vagter. Weekendvagter forekommer hver 2. uge, men vi arbejder på at kunne tilbyde weekendvagt hver 3. uge. Individuelle vagtplaner kan tilpasses, og der er mulighed for at vælge to- eller treholdsskift.

Praktiske oplysninger: 
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes jf. gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist: 
6. oktober 2024

Kontakt:
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Malene Josephine Stage på mastag@rm.dk eller telefon 40253464 eller souschef Ditte Molbech Danso på ditser@rm.dk

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Malene Josephine Stage
    MASTAG@rm.dk
    40253464
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    57794
  • Quick-nr.
    467359
  • Indrykningsdato
    16-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Malene Josephine Stage
    MASTAG@rm.dk
    40253464
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    57794
  • Quick-nr.
    467359
  • Indrykningsdato
    16-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske til rehabiliterende psykiatrisk sengeafsnit (S8R) – Fuldtid"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.