Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse, 5000 Odense C

Ved Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, er en stilling som overlæge ved IBD teamet ledig til besættelse ved kolorektal sektionen, G2-sektionen, pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i kirurgi eller kirurgisk gastroenterologi med fagområdeanerkendelse i kolorektal kirurgi.

Læger, ansat ved G2-sektionen, har funktion på tre matrikler - Odense, Svendborg og Nyborg - og arbejder primært i dagtiden med nedre kirurgisk gastroenterologi. G2-sektionen har selvstændigt vagtberedskab i henholdsvis Odense og Svendborg.

G2-sektionens benigne team består af fire overlæger og en afdelingslæge. Arbejdsområderne er primært på regionsfunktions- og højt specialiseret niveau inden for inflammatorisk tarmsygdom, herunder colitis ulcerosa og pouch-kirurgi samt abdominal og anorektal Crohn. Sektionen håndterer komplekse perianale fistler, abscesser, stenoser, pouchitis samt endoskopisk opfølgning af polypose-patienter på nationalt niveau i samarbejde med CAKS-centeret under klinisk genetiske afdeling på OUH. IBD-behandlingen foregår i tæt samarbejde med Gastroenterologisk Afdeling S på OUH, blandt andet gennem IBD-MDT-konferencer hver 14. dag. Teamet har en betydelig forskningsaktivitet og et bredt nationalt og internationalt samarbejde.

Overlægen ansættes primært i G2-sektionen i Odense med vagt uden for tjenestestedet i en kombination med vagt på tjenestestedet i en 10 skiftet tilstedeværelsesvagt i bagvagtslaget.

Afdeling A deltager i studenterundervisningen ved Syddansk Universitet og modtager hvert semester medicinstuderende, som deltager i både dagtjeneste og vagtarbejde. Til afdelingen er knyttet et undervisningslektorat, et klinisk forskningslektorat og tre professorater ved Syddansk Universitet samt et ved Kræftens Bekæmpelse. Forskningsaktiviteten i afdelingen er i stærk vækst, og der er gode muligheder for at blive involveret i klinisk forskning.


Vi forventer:

  • At ansøger er speciallæge i kirurgi og fagområdeuddannet kolorektal kirurg og kan dokumentere en bred kirurgisk og videnskabelig uddannelse.
  • Vi forventer endvidere:
  • At ansøger har gode tværfaglige samarbejdsevner
  • At ansøger har interesse for og vil tage medansvar for udvikling af den faglige IBD kirurgi, herunder styrke samarbejdet på tværs af sektionens interne og nationale samarbejdspartnere
  • At ansøger er med til at styrke det nationale og internationale samarbejde inden for IBD forskningen
  • At den, der ansættes i stillingen, deltager i den daglige undervisning af studerende, yngre læger og andre personalegrupper. Der vil være en særlig undervisningsforpligtigelse i forhold til sikring af det tværfaglige samarbejdet med OUH og regionens øvrige gastromedicinske og kirurgiske afdelinger.

Ansøger med solid forskningserfaring vil blive foretrukket.

Løn- og ansættelsesforhold:

I henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af "Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse". ​
Der vil ved fastansættelse blive indhentet børneattest og reference efter aftale. ​

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist onsdag den 9. oktober 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 21. oktober 2024.

Ansøger bedes i ansøgningen forholde sig til de syv kompetenceområder: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademiker, professionel og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer. 

Overlægebedømmelse vil ske på baggrund af en vurdering af dine kompetencer inden for hver af de 7 roller. Du skal udfylde skema til bedømmelse og vedhæfte din ansøgning. Findes her: Lægefaglig bedømmelse af overlæger (regionsyddanmark.dk)

Yderligere oplysninger:

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Vil du læse mere omkring Kirurgisk Afdeling A kan du følge os på Instagram, LinkedIn og FaceBook 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Mai Martinsen Osmanovic
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    230039
  • Quick-nr.
    467367
  • Indrykningsdato
    17-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Mai Martinsen Osmanovic
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    230039
  • Quick-nr.
    467367
  • Indrykningsdato
    17-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job