Region Hovedstaden
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Afsnitsledende overlæge til et veldrevet lukket retspsykiatrisk døgnafsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans
Som afsnitsledende overlæge på afsnit C2 kommer du til at arbejde med retspsykiatriens mest komplekse patientforløb.
Forløb, hvor du får tid til faglig fordybelse samt mulighed for et tilrettelægge en helhedsorienteret behandlingsindsat og -plan for den enkelte patient.
Hvordan vil din arbejdsdag og opgaver se ud?
Du kommer til at arbejde tæt sammen med afsnittets oversygeplejerske, de øvrige overlæger og cheflægen, oversygeplejerskerne og det tværfaglige personale, der arbejder sammen om at give patienterne den bedst mulige behandling og pleje.
Opgaven er at yde patienterne den bedst mulige psykiatriske behandling og at forebygge ny kriminalitet. Det sker gennem en sundhedsfaglig indsats, herunder at reducere sygdomssymptomer, forebygge tilbagefald, behandle evt. misbrug af rusmidler samt hjælpe patienten til at genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne.
Vi hjælper og støtter patienterne til at mestre et liv, som er så selvstændigt som muligt. Vores indsats bygger i høj grad på at etablere en tillidsfuld relation til patienterne og at inddrage deres pårørende og relevante samarbejdspartnere. Patienterne er i gennemsnit indlagt i fire år, og et flertal af dem har dom til anbringelse.
I den retspsykiatriske afdeling har vi otte lukkede afsnit i ”Udsigten” og to åbne afsnit på matriklen i Roskilde samt to opsøgende retspsykiatriske ambulatorier i hhv. Brøndbyøster og på Østerbro. Vi har ingen akut modtagefunktion, og alle indlæggelser er planlagte og foregår i dagtimerne i hverdagene.
Opgaverne varierer og vil indebære bl.a.:
- At lede afsnittet sammen med oversygeplejersken.
- At være behandlingsansvarlig overlæge for 16 patienter.
- At forestå udredning og evt. mentalobservation, herunder udarbejde høringssvar til statsadvokaturen og politiet.
- At udarbejde behandlingsplaner med inddragelse af patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
- At følge patienter med planlagte stuegange.
- At deltage i opfølgende afsnitskonferencer.
- At behandle akutte psykiatriske tilstande.
I dagtimerne er der en almenmediciner til rådighed, der følger op på patienternes somatiske tilstande.
Hvem er du?
Vi søger dig, som:
- har lyst til at lede og samarbejde i et miljø med forandringer.
- har evner og vilje til at lede og sikre kvalitet i patientbehandlingen i et helhedsorienteret perspektiv.
- er klar og tydelig i din kommunikation og formidling.
- er god til at motivere både medarbejdere, patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
Erfaring med ledelse og retspsykiatriske patientforløb vil være en fordel.
Hvorfor skal du blive overlæge hos os?
Du bliver en del af et godt lægefagligt miljø, hvor vi er gode til at bruge den enkeltes særlige kompetencer, og hvor der er tid til faglig fordybelse og diskussioner under de lange patientforløb.
Du får oplæring i det retspsykiatriske speciale, herunder introduktion til psykiatriloven, straffeloven samt andre nationale og internationale kurser. Du får mulighed for at specialisere dig i en kompleks og spændende del af faget, der ligger i spændingsfeltet mellem behandlingspsykiatri, psykiatriloven og straffeloven.
Du får en arbejdsdag i nye faciliteter. Vi har udvidet og samlet den lukkede retspsykiatri i en ny bygning, der er designet til at opfylde behovet hos retspsykiatriske patienter. Her er der helt nye muligheder for patienten. Sikkerhed, recovery og rehabilitering er indtænkt i både arkitektur, design og arbejdsgange.
Du refererer til cheflægen på afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans og deltager i et fagligt fællesskab med de øvrige overlæger. Du deltager i konferencer og visitationsmøder, og der er altid mulighed for sparring og supervision med kollegerne i afdeling R.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Du ansættes i en 8-skiftet vagt med rådighedstjeneste fra bolig.
Vi kan i øvrigt tilbyde en smukt beliggende lejebolig på Toftebakken tæt på centret, som en del af ansættelsen på Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Har vi vakt din interesse?
Har jobbet vakt din interesse, eller er du nysgerrig på at høre mere om afdelingen eller stillingen, er du mere en velkommen til at kontakte cheflæge Peter Worm Jantzen på 20538430 mandag til fredag mellem kl. 10.00 og 12.00.
Søg via linket her på siden senest den 15. oktober 2024.
Vi glæder os til at lære dig bedre at kende. Ansættelsessamtaler forventer vi vil blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans og afdeling R på vores hjemmeside og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien”
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Peter Worm Jantzen - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
258312 - Quick-nr.
467383 - Indrykningsdato
17-09-2024 -
Ansøgningsfrist
15-10-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Peter Worm Jantzen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
258312 - Quick-nr.
467383 - Indrykningsdato
17-09-2024 -
Ansøgningsfrist
15-10-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Overlæge/afdelingslæge som vil arbejde med ny, højaktuel og effektiv APU-model i psykoterapeutisk behandlerteam for mennesker med ikke-psykotisk psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik
Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
16-12-2024Ansøgningsfrist
13-01-2025 -
Forskningsansvarlig overlæge til Afdeling M for patienter med dobbeltdiagnose på Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Overlæge | PsykiatriOpslået
13-12-2024Ansøgningsfrist
05-01-2025 -
Speciallæge i psykiatri med visitationserfaring søges til Center for Visitation og Diagnostik
Region Hovedstadens Psykiatri | Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø
Overlæge | PsykiatriOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
06-01-2025 -
Forsknings- og uddannelsesansvarlig overlæge til Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Overlæge | PsykiatriOpslået
10-12-2024Ansøgningsfrist
05-01-2025 -
Speciallæge eller Overlæge søges til stationært intensivt afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2505 Brøndby
Læge & Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
09-12-2024Ansøgningsfrist
06-01-2025