Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 37, 4700 Næstved

Det Nære Sundhedsvæsen søger en ledende overlæge til eHospitalets og lægevagtens kliniske områder.

Vil du være med til at sikre akutte sundhedsydelser i Region Sjælland til gavn for regionens borgere?

Er du drevet af at arbejde i et sundhedsfagligt højt dynamisk miljø og har du mod på at påtage dig en vigtig ledelses- og driftsopgave, så hører vi gerne fra dig.

Om jobbet

I stillingen har du det lægefaglige ansvar for behandling og udvikling af eHospitalsindsatserne, som er tæt forbundet med lægevagtsdriften. Du har ikke personaleledelsesansvar.

Du vil referere til cheflægen for lægevagt og eHospitalsindsatser og have et tæt samarbejde med funktionscheferne for de kliniske områder.

I eHospitalet og lægevagten har vi fokus på at levere sundhedsydelser af høj kvalitet og patientsikker behandling. Vi behandler patienter i eget hjem eller tæt på eget hjem og der er stort fokus på at udvikle denne ydelse.

eHospitalsindsatserne skal være katalysator og et væsentligt element i nytænkning og modernisering af sundhedsvæsnet. Udviklingen af sundhedsydelserne skal ske i tæt samarbejde med sundhedsvæsenets øvrige aktører og gennem udvikling af eksisterende regionale sundhedstilbud og lægevagten. Vi ønsker at fremme og udbrede behandling i eget hjem og undgå indlæggelser ved at udvikle nye indsatser ved hjælp af teknologi og rette sundhedsfaglige kompetencer.

Derfor søger vi en ledende overlæge, der evner at tage ansvar, at sikre følgeskab blandt forskellige fagprofessionelle, at eksekvere på beslutninger og følge op på disse. Det kræver at vores nye overlæge har lyst til at være med til at drive de kliniske indsatser, samtidig med en nysgerrighed på nye og innovative løsninger.

Der venter dig mange spændende opgaver

Faglig ledelse af eHospitalets læger for at skabe fælles retning og udvikle tilbuddet til vores borgere.

Ansvarlig for sikring af høj faglig kvalitet og patientsikkerhed i eHospitalets ydelser (støttet af vores kvalitetsafdeling)

Udvikle og implementere nye indsatser der skal medvirke til at forbedre sundhedsydelserne til borgerne i nærmiljøet.

Kunne være med til at drifte og forbedre de kliniske funktioner på baggrund af data.

Selvstændigt og i samarbejde med funktionschefer og kvalitetsmedarbejdere, udarbejde og implementere kliniske retningslinjer, instrukser og arbejdsgange.

Støtte cheflægen for lægevagten og eHospitalsindsatser i behandlingen af sundhedsfaglige klager og UTH´er samt implementering af læringen i disse.

Deltage aktivt i lægearbejdet i eHospitalet med tilstedeværelse på hverdage; kvalitetsopgaver, implementering og støtte til kliniske funktioner i eHospitalet.

Der er mulighed for at deltage i driften med vagt fra hjemmet.

Vores forventninger til dig

Du er speciallæge i almen medicin/akutmedicin eller andet relevant speciale for funktionen

Du kan dokumentere solid sundhedsfaglig erfaring fra arbejdet i en politisk ledet organisation.

Du har viden og erfaring med kvalitetsudvikling samt databaseret styring og du formår at anvende output til målrettede indsatser.

Som person er du fagligt udviklingsorienteret og nyskabende. Du har situationsfornemmelse og en naturlig gennemslagskraft.

Du evner at etablere følgeskab, loyalitet og skabe tillid gennem dialog og resultater.

Du kan se dig selv i Det Nære Sundhedsvæsens værdier; Ansvarlighed, ordentlighed, tillid og faglighed i relationerne til dine kolleger og øvrige samarbejdspartnere

Du har lysten og viljen til at gøre en forskel, er optaget af at finde løsninger og kan se dig selv have en vigtig rolle i den videre udvikling af det kliniske område i Det Nære Sundhedsvæsen.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat snarest muligt

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er på Næstved Sygehus, Ringstedgade 37 i Næstved.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du gøre karriere hos os

Send os din ansøgning og relevante beviser senest mandag den 21.oktober 2024.

Vi forventer, at første samtalerunde afvikles 28. oktober 2024 (virtuel screening)

Anden samtalerunde forventes afviklet 4. november 2024 (fysisk samtale)

Kontakt os gerne

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne cheflæge for lægevagten og eHospitals indsatser Ole Mazur Hendriksen på mail olmh@regionsjaelland.dk, hvorefter du vil blive ringet op.

Om Det Nære Sundhedsvæsen

Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:

Strategien 2022 – 2025 Region Sjælland – For borgerne

Sundhedsaftalen 2024-2027

Derudover kan du også se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsens hjemmeside

Organisationsdiagram

Strukturkommissionens sammenfatning

 

 

 

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    eHospitalet
  • Kontaktperson
    Ole Hendriksen
    olmh@regionsjaelland.dk
    24 42 27 47
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Stillingstype
    Overlæge, Leder
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    037306
  • Quick-nr.
    467392
  • Indrykningsdato
    17-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    eHospitalet
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Ole Hendriksen
    olmh@regionsjaelland.dk
    24 42 27 47
  • Stillingstype
    Overlæge & Leder
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    037306
  • Quick-nr.
    467392
  • Indrykningsdato
    17-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Det Nære Sundhedsvæsen søger en ledende overlæge til eHospitalets og lægevagtens kliniske områder."

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.