Sygeplejerske der brænder for relationsarbejdet i den akutte og intensive fase i indlæggelsesforløbet
Motiveres du af at gøre en forskel for mennesker, som har det psykisk svært? Og vil du være med til at skabe gode indlæggelsesforløb, med fokus på den enkelte patients behov og ressourcer? Så er vi på afsnit 2422 nysgerrige på at møde dig og høre, hvad der driver netop dig i dit arbejde.
Dine arbejdsopgaver
Din kerneopgave bliver behandling og pleje af patienterne på afsnittet, med udgangspunkt i deres ønsker og behov og med et fokus på relationsarbejde. I den forbindelse får du ansvaret for at finde en tilgang, der matcher den enkeltes ressourcer, og hvor de får den omsorg og tryghed, de har brug for.
Du bliver kontaktperson for nogle af vores 14 patienter, hvor dine opgaver bl.a. vil komme til at omfatte:
- Pårørendesamarbejde
- Medicinhåndtering
- Kliniske beslutninger, såsom vurdering, intervention, kommunikation og organisering
- Støttende samtaler, lægesamtaler, netværksmøder mv.
- Koordinerende opgaver i forbindelse med indlæggelsesforløbet
- Håndtering af somatiske problemstillinger
- Dokumentation
I tæt samarbejde med dine tværfaglige kollegaer arbejder vi som team med:
- Beroligende metoder tilpasset den enkeltes arousal niveau
- Miljøterapi tilpasset den enkeltes behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen
- Meningsfulde aktiviteter for at understøtte den enkeltes recovery proces
- Tværfaglig drøftelse af patientforløbene for at sikre kvalitet og kontinuitet i behandling
Du bliver en del af den forebyggende indsats, hvor vi ønsker at minimere antallet af konflikter og nedbringe tvang. Du vil derfor få indflydelse på behandlingen og udviklingen i afsnittet, bl.a. ved at deltage i forbedringsarbejdet. Samtidig forventer vi, at du tager del i at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder.
Hvem er du?
Du er autoriseret sygeplejerske og har en særlig interesse for at arbejde med psykiatriske patienter. Dit CV er ikke det afgørende for os, vi vil derfor også meget gerne høre fra dig, selvom du ikke har psykiatrisk erfaring. Så længe du er nysgerrig på specialet og kan byde ind med anden relevant erfaring og faglighed, så skal vi nok klæde dig godt på til opgaven.
Vi forestiller os, at du som vores nye kollega trives i en alsidig hverdag og ønsker at tage del i en sparringskultur, hvor der er plads til forskellighed.
Vi sørger for at klæde dig godt på
Vi tilpasser din introduktion ud fra dine ønsker, kompetencer og erfaring, og sørger for at du får en god introduktion til patientgruppen, afsnittets processer og arbejdsgangene og dine nye kollegaer. Fra første arbejdsdag tilknyttes du vores mentorordning, så du løbende har en at sparre med om alt fra systemer og arbejdsgange til patient- og behandlingsudfordringer. Derudover sørger vi for at introducere dig til afsnittets referenceramme, herunder Recovery, Safewards og kognitiv adfærdsterapi.
Et fokus på samarbejde og faglig udvikling
Du bliver en del af et team, der prioriterer samarbejde højt og hjælpes ad om opgaverne. Vi har fokus på sikkerhed, faglighed og kompetenceudvikling og bidrager alle til hinandens udvikling og trivsel. Vi prioriterer tiden til de faglige drøftelser i hverdagen og har et stort fokus på faglig sparring og udvikling.
Vi tilbyder daglige Timeouts, ugentlig sparring og ugentlig kognitiv supervision. Herudover har vi en årlig udviklingsdag for den samlede personalegruppe ligesom du har mulighed for at deltage i fagligt relevante kurser.
Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter snarest muligt efter aftale.
Du ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Der er mulighed for en fleksibel vagtplanlægning, hvis du ønsker at kombinere vagttyper. Du kan forvente weekendarbejde hver anden til tredje weekend.
Vil du vide mere?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sussie Valentin på tlf. 29 66 05 11. Du er også velkommen til at besøge afsnittet, som har til huse på Dyrehavevej 48 i Hillerød. Vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"
Søg stillingen
Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest tirsdag den 1. oktober 2024.
Vi holder løbende samtaler.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Sussie Valentin
sussie.valentin@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
258330 - Quick-nr.
467419 - Indrykningsdato
18-09-2024 -
Ansøgningsfrist
01-10-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til bosteds-team i Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe
Psykiatrisk Center Ballerup | Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg
SygeplejerskeOpslået
03-09-2024Ansøgningsfrist
22-09-2024 -
Sygeplejerske til Herlevs Opvågning 1 & 2
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
06-09-2024Ansøgningsfrist
23-09-2024 -
Sygeplejerske med omfattende erfaring i behandling og evt. udredning af bipolar lidelse til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium ved Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Lersø Parkalle 107, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
10-09-2024Ansøgningsfrist
13-10-2024 -
Sygeplejerske (timelønnet) til drømmejobbet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
15-06-2023Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Sygeplejerske, der søger spændende udfordringer i et arbejde med mennesker fra andre kulturer.
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
18-09-2024Ansøgningsfrist
03-10-2024