Region Sjælland

Region Sjælland

Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse

Lægesekretærer eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Ambulatoriet for Hormonsygdomme, Slagelse Sygehus

Vi søger en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator på 37 timer ugentligt

Ambulatoriet for hormonsygdomme er en del af Medicin 2, der består af Hormon- og hjerte-sengeafsnit i Slagelse, Hjerteambulatoriet på Næstved og Slagelse, AK-centret i Næstved, Diagnostisk Center i Næstved samt vores ambulatorie på både Næstved og Slagelse Sygehus.

Som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator refererer du til ledende lægesekretær.

Du vil blive en del af et stærkt, dygtigt og humoristisk team, som i alt består af 8 lægesekretærer og 1 koordinerende lægesekretær fordelt på henholdsvis Slagelse og Næstved Sygehus.

Du vil varetage din funktion i Slagelse, men der kan forekomme mødeaktivitet i Næstved og på sengeafsnittet i Slagelse.

Din vigtigste opgave er at koordinere vores patientforløb ved korrekt forløbsregistrering samt kodning. Derudover er din kerneopgave patientrelateret arbejde v/telefon og skranke, hvor god vejledning og service er i fokus.

I sekretærgruppen i Medicin 2 arbejder vi med databaseret målstyring, som bruges til at skabe klarhed ift. prioritering af vores arbejdsopgaver både på afsnits- og afdelingsniveau.

Vi er en afdeling, der vægter faglighed og godt samarbejde højt. Vi skal snarlig i gang med et udviklingsprojekt i form af administrativ optimering, der har til formål at forenkle nuværende arbejdsrul og opgaveløsning.

 

Vi kan tilbyde

  • god introduktion til afdelingen med mentorordning og onboarding program
  • en travl hverdag med mangeartede opgaver 
  • et uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø
  • selvstændige arbejdsopgaver
  • hjemmearbejdsdage
  • tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker og diætister
  • en ledelse der har fokus på din trivsel 

 

Vi ønsker os en kollega, der

  • skal være uddannet lægesekretær eller SAK gerne med kendskab eller erfaring fra det endokrinologiske speciale
  • kan tage ansvar og ejerskab for opgaveløsning
  • er indstillet på et tempofyldt arbejde
  • har gode samarbejdsevner
  • er fleksibel

 

Har du lyst til at besøge os eller har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Janni Merethe Walies på tlf. 93 57 20 73 eller på mail jmw@regionsjaelland.dk

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Janni Walies
    jmw@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    037334
  • Quick-nr.
    467431
  • Indrykningsdato
    18-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    26-09-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Janni Walies
    jmw@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    037334
  • Quick-nr.
    467431
  • Indrykningsdato
    18-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    26-09-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Lægesekretærer eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Ambulatoriet for Hormonsygdomme, Slagelse Sygehus"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.