Social- og sundhedsassistent søges til sjældent udbudt stilling på MOA, Holbæk Sygehus
Er du social- og sundhedsassistent der brænder for den gode sygepleje til både den akutte patient og til patienter i palliative forløb – så har vi måske stillingen til dig
På Medicinsk Observations Afsnit (MOA) på Holbæk Sygehus står vi lige nu og mangler en social- og sundhedsassistent, der kan bidrage med høj faglighed til den gode sygepleje. Så hvis du kan lide at arbejde struktureret i en hverdag med et højt patientflow, så skal du søge en af vores sjældent udbudte SSA-stillinger.
Vi er et sengeafsnit med 23 sengepladser, hvor patienter med medicinske sygdomme fortrinsvis med respiratoriske problematikker f. eks KOL i exacerbation, pneumoni og andre infektioner indlægges. 6 af vores sengepladser er allokeret til palliation og derfor har vi et stort fokus på den palliative patient. Vi er netop i gang med at udvikle strukturen og plejen omkring de palliative sengepladser, samt personalets kompetencer indenfor dette felt. Stillingen giver derfor mulighed for at tilegne sig en bred viden om den internt medicinske patient, den akut respiratorisk dårlige patient og samtidig en mere specialiseret viden om basal palliation.
MOAs personalegruppe består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i fordelingen cirka 50/50. Herudover har vi en enkelt sygehjælper. Vi arbejder ud fra synergimodellen og med patienttildelt pleje. Det vil sige, at du som SSA får tildelt egne patienter, hvor du varetager alt fra personlig pleje, til stuegang og medicinering. (Sidstnævnte kræver et medicinkursus, hvis du er uddannet før 2017 og IV-medicinen varetages af sygeplejerskerne). Men den patienttildelte arbejdsform betyder ikke at du står alene med opgaverne. Man er altid inddelt i teams, hvor man hjælper hinanden igennem vagten.
Vi tilbyder dig:
- Onboardingprogram med introduktion, undervisning og bedside sparring
- 4 uger udenfor normeringen
- Kontinuerlig kompetenceudvikling med ugentlige faglige fora på afsnittet, sygeplejefagligt forum i afdelingen samt årlig skills træning
- Erfarne og kompetente kollegaer der ivrigt lærer fra sig
- Godt tværprofessionelt samarbejde med vores tætte samarbejdspartnere, herunder lægerne, sekretærerne, terapeuterne, farmakonomerne, socialsygeplejerskerne samt øvrige kollegaer i huset.
- En nærværende ledelse, hvor døren altid står åben og du er i fokus
- En engageret ledelse der kontinuerligt arbejder for at sikre gode arbejdsforhold hvor ’work-life balance’ prioriteres
Vi forventer at du:
- Er en erfaren social og sundhedsassistent med dansk autorisation
- Erfaring indenfor et eller flere medicinske specialer
- Brænder for den gode sygepleje i samspil med patient og pårørende
- Kan skabe og bevare overblikket i et afsnit med højt patientflow
- Er ansvarsbevidst, faglig nysgerrig og ønsker at yde sygepleje på et højt fagligt niveau
- Bevidst samarbejder tværprofessionelt
- Bidrager positivt til det gode arbejds- og læringsmiljø
Vi arbejder i skiftende vagter med weekendvagt hver 3. weekend. Mange af os foretrækker 2-holdsskift, men hvis du godt kan lide at flekse mellem alle 3 vagtlag, er du også velkommen til dette.
Stillingen er fuldtid i henhold til Regionens retningslinje, men vi er selvfølgelig imødekommende for, hvis du ønsker mindre end fuldtid
Ansøgningsfrist er d. 26/9 2024 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Ansættelse pr. 1/11 2024 eller efter aftale.
Løn og forhandling er jf. gældende overenskomst for DSR, og stillingen er normeret til fuldtid – skulle du ønske andet er vi imødekommende for dette.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Monica Vilstrup Herkild på mvhe@regionsjaelland.dk eller souschef Christine Als Thor på chrpe@regionsjaelland.dk
Du kan også ringe til os på 5948 4653.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Monica Herkild
mvhe@regionsjaelland.dk
59484653 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Regionens jobnr.
037340 - Quick-nr.
467446 - Indrykningsdato
18-09-2024 -
Ansøgningsfrist
26-09-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent søges til sengeafsnit SL4, Psykiatrisygehuset i Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-09-2024Ansøgningsfrist
22-09-2024 -
SSA stilling til Ældresygdomme 1, Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
27-08-2024Ansøgningsfrist
27-09-2024 -
Social- og sundhedsassistenter til Retspsykiatrien, RAR/SL11
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
13-09-2024Ansøgningsfrist
29-09-2024 -
Social- og sundhedsassistent i fast stilling, søges til Lungemedicinsk sengeafsnit i Slagelse.
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
06-09-2024Ansøgningsfrist
26-09-2024 -
Afløser til Kofoedsmindes afdelinger i Rødby og på Stevns
Socialområdet Kofoedsminde | Højbovej 9, 4970 Rødby
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-08-2024Ansøgningsfrist
25-10-2024