Region Hovedstaden
Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup
Erfaren sygeplejerske med relevant akademisk uddannelse søges til stilling som klinisk underviser i Psykiatrisk Center København (PCK).
Vores gode kollega gennem 10 år går på pension, og vi søger derfor en klinisk underviser for sygeplejestuderende med start 1. januar 2025. Stillingen er på 37 timer/ugen.
Vi er et dynamisk og engageret team af kliniske undervisere, som samarbejder omkring udvikling og tilrettelæggelse af klinik- og praktikforløb for studerende og elever i Danmarks største psykiatriske center, og har du lyst til et job, hvor du arbejder selvstændigt og struktureret, og hvor du har mulighed for, i stor grad, selv at tilrettelægge og præge dit arbejdsfelt – så læs videre:
I PCK er den prægraduate uddannelse organiseret i ”Team for klinisk vejledning og undervisning”. Teamet består af i alt 10 kliniske undervisere (6, som har ansvar for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever og 4, som har ansvar for fysio- og ergoterapeutstuderende) - som har fokus på at udvikle, kvalitetssikre og skabe rød tråd i de uddannelsessøgendes klinik- og praktikforløb i centeret.
Som klinisk underviser for sygeplejestuderende får du det overordnede pædagogiske ansvar for den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i flere afsnit og enheder i centeret. Dette foregår i et tæt samarbejde mellem teamlederen, de øvrige kliniske undervisere i teamet samt de kliniske vejledere og oplæringsvejlederne i afsnit og enheder. De kliniske undervisere har udvikling, tilrettelæggelse og konkret afvikling af den kliniske undervisning som kerneopgaver, ligesom funktionen som sparringspartner og ressourceperson for de kliniske vejledere og praktikvejlederne i afsnit og enheder samt facilitering af vejledning for såvel de uddannelsessøgende som for vejlederne er højt prioriterede opgaver.
Psykiatrisk Center København modtager årligt omkring 450 studerende og elever, og de studerendes kliniske uddannelse foregår såvel i døgnafsnittene, i vores ambulatorier og vores opsøgende psykiatriske teams. Herudover afvikler teamet kliniske prøver, refleksioner og obligatoriske studieaktiviteter for og med de studerende såvel i grupper og individuelt i teamets undervisningsrum. PCK er p.t. placeret på tre hospitalsmatrikler (Frederiksberg, Bispebjerg og Gentofte), men fra 2026 vil det samlede PCK og dermed også teamet, flytte ind i Ny Psykiatri Bispebjerg, som bygges lige nu.
Vi søger en ny kollega, der har:
- Dansk autorisation som sygeplejerske
- Sundhedsfaglig eller pædagogisk master- eller kandidatuddannelse eller uddannelse svarende hertil
- Klinisk viden og erfaring gerne indenfor psykiatrisk praksis
- Kendskab til sygeplejerske- og social- og sundhedsassistentuddannelsen
- Lyst til og kompetencer til både at skabe og vedligeholde samarbejdsrelationer på mange forskellige niveauer
- Kompetencer til at arbejde struktureret, selvstændigt, fleksibelt og innovativt
- Pædagogiske kompetencer og erfaring med vejledning
- IT kompetencer på brugerniveau
Vi ønsker os en ny kollega, som har god energi, og som ikke bliver afskrækket af en hverdag, hvor der ofte sker forandringer og er behov for akutte løsninger på udfordringer, som opstår i forbindelse med de studerendes forløb i klinikken. Det er derudover vigtigt at vores nye kollega stortrives med og inspireres af, at arbejde med unge mennesker med alt, hvad det nu indebærer.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Stillingsbeskrivelsen kan rekvireres via mail til: helle.bachmann@regionh.dk og du er også meget velkommen til at kontakte teamleder/uddannelsesansvarlig Helle Bachmann på 20512691.
Ansøgningsfrist er mandag d. 14. oktober 2024 og der afholdes samtaler i uge 43 og 44.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Helle Backmann - Adresse
Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
258357 - Quick-nr.
467483 - Indrykningsdato
19-09-2024 -
Ansøgningsfrist
14-10-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Helle Backmann - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
258357 - Quick-nr.
467483 - Indrykningsdato
19-09-2024 -
Ansøgningsfrist
14-10-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Vil du udfordres, udvikles og have et ualmindelig meningsfyldt sygeplejerskejob i retspsykiatrien?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
03-01-2025 -
Fleksibel vagtplan, gode kollegaer og mulighed for videreuddannelse – sygeplejerske søges til afsnit 19.1
Psykiatrisk Center København | Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
09-12-2024Ansøgningsfrist
05-01-2025 -
Kollega til SA1 søges
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
20-12-2024Ansøgningsfrist
17-01-2025 -
Sygeplejerske søges til udvidelse af Døgninstitutionsteamet ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
05-12-2024Ansøgningsfrist
05-01-2025 -
Visionær, engageret og udviklingsorienteret Assisterende afsnitsleder søges til akut psykiatrisk modtage afsnit A1
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
12-12-2024Ansøgningsfrist
10-01-2025