Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Brænder du for kardiologi og pædiatri ? Dygtig og eng ageret læge søges til ph.d.-stilling med hands-on kardiologiske undersøgelser af børn og unge og med plads til at gå i detaljer med kardiovaskulær (pato)fysiologi

Vi søger en dedikeret ph.d.-studerende til detaljerede undersøgelser af hjertekarsystemet hos børn og unge. Når vi i dag opdager hjertekarsygdom i voksenalderen, har sygdommen ofte udviklet sig gennem lang tid, og vores mulighed for at forebygge er derfor begrænset. Opdager vi derimod sygdomsudviklingen tidligt i livet, kan sygdomsudvikling begrænses eller helt undgås. Udfordringen i dag er dog, at viden om normal, såvel som patofysiologisk, udvikling af hjertekarsystemet hos børn og unge er begrænset. Med projektet forsøger vi at finde metoder til at skelne tidlige forstadier til hjertekarsygdom fra normal udvikling hos børn og unge. I forskningsprojektet udfører vi dyb kardiometabolisk fænotyping, der består af genetik, biomarkører samt forskellige kardiometaboliske undersøgelser, herunder hjerte MR, ultralyd og avancerede blodtryksmålinger.

Du vil blive en del af vores team, hvor vi tror på at trivsel, sparring og et godt læringsmiljø er fundamental for forskning af høj kvalitet. Dine nærmeste kolleger bliver læge og ph.d.-studerende Morten AV Lund samt et team af medicinstuderende. Du vil blive ansat på Hjertecentret på Rigshospitalet under overlæge i kardiologi Niels Vejlstrup. Din hovedvejleder vil være Thomas Jespersen, professor på Københavns Universitet, der har en større kardiovaskulær forskningsgruppe med både phd-studerende og post.docs. Her vil der være mulighed for kollegial sparring i et arbejdsmiljø med et solidt fællesskab, der indeholder mange akademiske kompetencer. Projektet er et samarbejde mellem Hjertecenteret på Rigshospitalet, Børneafdelingen på Holbæk Sygehus og Københavns Universitet, og du vil arbejde alle 3 steder.

Dine opgaver
Ph.d.-forløbet indbefatter løbende inklusion til en kohorte af børn med og uden overvægt, forberedelse og gennemførelse af dit eget studie af data fra denne kohorte samt indgå i gruppens andre forskningsaktiviteter. Desuden er professionel og omsorgsfuld håndtering af børnene central. Du vil få medindflydelse på den daglige drift og yderligere udvikling, rekruttering og undersøgelse af den pædiatriske kohorte. Dit phd-studie vil omhandle detektion af tidlig hjertekarsygdom ved brug af genetik og specifikke biomarkører. Som en del af din hverdag vil du lære at anvende nogle af de avancerede målemetoder indenfor kardiologien, kommunikere og arbejde med både børn og voksne og ikke mindst skulle indgå i og hjælpe med at koordinere, oplære og supervisere et lille team af yngre forskningskollegaer. Dette vil være i sparring med hovedvejleder, samt medvejlederne Jens Christian Holm (overlæge og klinisk lektor i Enheden for Børn og Unge med Overvægt), Torben Hansen (professor, Københavns Universitet) og Niels Vejlstrup.

Vi forventer desuden også, at du deltager i internationale konferencer og et længere udenlandsk forskningsophold kan være en mulighed (men ikke et krav).

Stillingen vil være en 3-årig ph.d.-studie. Alle tilladelser fra VEK er indhentet, og rekrutterings- og forskningsinfrastrukturen er allerede etableret.

Dine kvalifikationer:

  • Uddannet læge
  • Sprog: flydende dansk og engelsk
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Trives i en kultur med fokus på udvikling og gensidig feedback
  • Tidligere forskningserfaring er en fordel

Opstart vil være 1. november eller hurtigst derefter. Ansøgningsfristen er d. 15. oktober 2024. Samtaler afholdes løbende.

Send din motiverede ansøgning (maks. 1 side), CV og uddannelsesbevis samt evt. udtalelser, publikationsliste og relevante akademiske referencer via link på siden.

Ved spørgsmål vedr. stillingen bedes du kontakte Morten AV Lund på mail: morten.asp.vonsild.lund@regionh.dk

Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores team!

Vi opfordrer kandidater fra alle baggrunde til at ansøge, og vi er dedikerede til at fremme mangfoldighed og inklusion i vores forskningsmiljø.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Morten Asp Vonsild Lund
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    258383
  • Quick-nr.
    467581
  • Indrykningsdato
    24-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Morten Asp Vonsild Lund
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    258383
  • Quick-nr.
    467581
  • Indrykningsdato
    24-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-10-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job