Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ledende overlæge til Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet

En stilling som ledende overlæge ved Hukommelsesklinikken og Nationalt Videnscenter for Demens, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Neurocentret, Rigshospitalet er ledig til besættelse snarest muligt.

Om Nationalt Videnscenter for Demens og Hukommelsesklinikken

Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) er forankret i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet Blegdamsvej og består af Hukommelsesklinikken, et landsdækkende videnscenter, en forskningsenhed og et sekretariat. Hukommelsesklinikken varetager ambulant udredning, behandling, og opfølgning af patienter med kognitive forstyrrelser og demenssygdomme i samarbejde med praktiserende læger, øvrige demensudrednings-enheder og kommunerne i Region Hovedstaden i henhold til regionens forløbsprogram for demens. Klinikken varetager også en række regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner inden for demens og neurogenetik for patienter hele landet, primært det østlige Danmark. Klinikken har en udefunktion (satellit) på Bornholms Hospital. Der henvises omkring 2000 nye patienter om året. Til klinikken er knyttet et tværfagligt team med speciallæger i neurologi, psykiatri, geriatri, almen medicin og klinisk genetik, samt neuropsykologer, sygeplejersker, lægesekretærer, bioanalytiker og en socialrådgiver. Klinikken har uddannelsesfunktioner for læger og medicinstuderende, sygeplejersker, og psykologer. Forskningsenheden omfatter et laboratorium med biobank, en klinisk forskningsenhed (Clinical Trial Unit) og forskningsgrupper som arbejder med klinisk og translationel forskning i neurodegenerative sygdomme, epidemiologi og psyko-social indsats. Det landsdækkende videnscenter arbejder med forskning, videreuddannelse, formidling, og nationale netværk i hele Danmark. I det samlede center er ansat 100 medarbejdere, heraf knap halvdelen i Hukommelsesklinikken. Læs mere om os på https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-nervesygdomme/hukommelsesklinikken/Sider/default.aspx og på https://videnscenterfordemens.dk/da

Om jobbet

I rollen som lægelig teamleder vil du få ansvar for den faglige ledelse af demensudredning og for udvikling og drift af patientforløb for demensudredning i samarbejde med oversygeplejersken. Du får ansvar for   udviklingen af det tværsektorielle samarbejde med øvrige aktører på demensområdet i Region Hovedstaden og for personaleledelse for kliniske medarbejdere i samarbejde med oversygeplejersken. Du har ansvar for tilrettelæggelse af uddannelsessøgende lægers og medicinstuderendes ophold i klinikken i samarbejde med hhv. den uddannelsesansvarlige overlæge og afdelingens professorer og oversygeplejersken. Som leder af Hukommelsesklinikken vil du være medlem af Demensrådet i Region Hovedstaden.

Du indgår sammen med oversygeplejersken og den koordinerende afsnitsleder (centerleder) i afsnitsledelsen for Nationalt Videnscenter for Demens og refererer til den koordinerende afsnitsleder. I afsnitsledelsen bidrager du til økonomiansvar, til integration af kliniske funktioner, uddannelse og forskning og til den strategiske ledelse af det samlede center. Den samlede afsnitsledelse indgår i ledergruppen i Afd. for Hjerne og Nervesygdomme og mødes regelmæssigt med afdelingens cheflæge og chefsygeplejerske.

Vi tilbyder
Et spændende lederjob hvor du i samarbejde med oversygeplejersken har ansvar for udvikling og tilrettelæggelse af patientforløb for patienter (og deres pårørende) med mange forskellige sygdomme, problemstillinger og behov. Du får mulighed for at lede et spændende multidisciplinært team med høj udviklings- og forskningsaktivitet.

Vi forventer

  • At du som person har et godt overblik og gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • At du kan skabe tillidsfuldt samarbejde tværfagligt og tværsektorielt
  • At du udviser engagement og handlekraft med fokus på høj patient (og pårørende-) tilfredshed, høj faglig kvalitet, integration af forskning og innovation til gavn for patienterne, medarbejdertrivsel og effektiv ressource-udnyttelse.
  • At du bidrager til vores fælles værdier om kvalitet, engagement, respekt og åbenhed

Vi har i fællesskab fokus på Rigshospitalets vision om at være til gavn for den enkelte patient og for det samlede sundhedsvæsen og for de fire pejlemærker: værdi for patienten, forbundethed, frisættelse og internationalisering.

Kvalifikationer
Vi søger en speciallæge i neurologi, som har klinisk erfaring med demensudredning og erfaring med teamledelse, tværfaglig organisering af patientforløb for demensudredning og datadrevet kvalitetsudvikling, samt forskningserfaring (på ph.d.niveau eller tilsvarende). Lederuddannelse og erfaring med specialfunktioner inden for demens er en fordel.

Yderligere oplysninger
Kan indhentes hos cheflæge i Afd. for Hjerne- og Nervesygdomme Line Lunde Larsen (28961866), leder af Nationalt Videnscenter for Demens Gunhild Waldemar (tlf.  26302580) og oversygeplejerske Hanne Sørensen (tlf. 51803675).

Ansøgning

Ansøgning med CV, publikationsliste og redegørelse for de 7 lægelige kompetencer sendes i Region H recruiter via linket ”Søg job”.

Ansøgningsfristen er mandag den 14. oktober, 2024.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Gunhild Waldemar
    Gunhild.Waldemar.01@regionh.dk
    2630 2580
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    258411
  • Quick-nr.
    467596
  • Indrykningsdato
    24-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-10-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Gunhild Waldemar
    Gunhild.Waldemar.01@regionh.dk
    2630 2580
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    258411
  • Quick-nr.
    467596
  • Indrykningsdato
    24-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-10-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Ledende overlæge til Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.