Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg hospital søger socialsygeplejerske
Vi udvider flexteamet med endnu en socialsygeplejerske, som har lyst til at være en del af et team, hvor faglighed, udvikling og godt kollegaskab er i højsædet. Som kollega er du optaget af at skabe gode patientforløb for mennesker med social udsathed, både under indlæggelse og i det tværsektorielle samarbejde.
Flexklinikken udgøres af et tværfagligt team bestående af socialsygeplejersker og speciallæger i almen medicin. Vi er aktuelt 7 socialsygeplejersker, 2 speciallæger i almen medicin og en daglig leder. Derudover arbejder vi tæt sammen med den regionale socialoverlæge og indgår desuden i det faglige netværk af socialsygeplejersker i regionen.
Dine rolle og dine opgaver
Som socialsygeplejerske vil du i samarbejde med resten af flexteamet varetage opgaver både i Flex Almen Praksis og på resten af hospitalet.
- Dine opgaver er at understøtte mennesker med en kompleks grad af udsathed, eks. alkohol- og stofbrug, hjemløshed, dobbeltdiagnoser og multimorbiditet.
- Du skal styrke dialogen mellem patient og hospitalets ansatte og være behjælpelig med at behandlingen gennemføres. Således vil der være særligt fokus på abstinens - og smertebehandling, psykiske og sociale problemstillinger, at skabe tryghed og overblik for patienten samt at støtte den gode udskrivelse
- Du vil få en særlig rolle i at vejlede, rådgive og undervise hospitalets øvrige personale i de komplekse patientforløb.
- Du skal dele ud af din viden og erfaringer med hensyn til denne særlige patientgruppes baggrund, livsstil, levevilkår, sundhedsmæssige og sociale problemstillinger samt mestringsstrategier
- Du har en brobyggende og koordinerende funktion mellem patient, hospitalspersonale, kommune og andre samarbejdspartnere
- Du skal bidrage med din viden om udsatte området til udviklings- og forskningsprojekter i Flexklinikken
- Du skal varetage klinisk arbejde i Flex Almen Praksis, dvs. udføre blodprøver, EKG, lungefunktionsundersøgelser, sårpleje m.m. Du vil altid arbejde tæt sammen med klinikkens læger omkring patienten.
Vi forventer ikke, at du kan varetage alle opgaver fra start, men at du er nysgerrig og har mod på både personlig og faglig udvikling og ønsker at byde ind med din faglighed i forhold til at løse de fælles opgaver.
Dine kvalifikationer
- Du har forståelse for sundhedsvæsenets organisering og rammer, har gerne klinisk erfaring fra rusmiddel- og udsatte-området men også somatiske kompetencer fra fx hospital
- Du har viden om rusmidler, deres virkninger og abstinenssymptomer, forståelse for hjemløseproblematikker, udsathed og marginalisering
- Du kan tænke kreativt og finde pragmatiske løsninger i konstruktiv dialog og sparring med det øvrige personale omkring patientforløbet
- Du skal.an arbejde selvstændigt og har erfaring med klinisk sygepleje inden for det somatiske og/eller psykiatriske område.
- Du skal både have lyst til at undervise og formidle viden om området & turde stå fast og have tro på egen faglighed i hverdagen
- Du evner at undersøge og forstå patientens behov og sundhedskompetencer og formidle det til andet personale
Udsprunget af et stærkt ønske om at forbedre indsatsen for de mest sårbare og udsatte mennesker åbnede Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i februar 2022. I januar 2023 blev klinikken udvidet med Flex Almen Praksis, som er et tilbud til borgere, der enten ikke har kontakt til deres egen læge eller ikke har en praktiserende læge.
Vilkår og ansættelsesforløb
Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest den 1. december 2024 med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer, primært i dagtid på hverdage. Arbejdstiden kan ændre sig i takt med at Flexklinikkens tilbud udvikler sig.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsleder Charlotte Topp på tlf. 29 38 28 94 for yderligere oplysninger om stillingen eller skrive til vores fællespostkasse akutmodtagelsen.bispebjerghospital@regionh.dk
Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV, relevante bilag senest d. 17. oktober inden kl. 12.00.
Vi forventer at afholde 1. samtale 21. oktober 2024og en evt. 2. samtale den 23. oktober 2024
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Charlotte Topp - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
258457 - Quick-nr.
467653 - Indrykningsdato
25-09-2024 -
Ansøgningsfrist
17-10-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Charlotte Topp - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
258457 - Quick-nr.
467653 - Indrykningsdato
25-09-2024 -
Ansøgningsfrist
17-10-2024 (udløbet)