Region Sjælland
Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
Overlæge til Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Overlæge søges til Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Vil du være med til at føre Lymfom-teamet videre ind i fremtidens behandlinger?
Har du lyst til at være overlæge i et stærkt fagligt funderet lymfom-team præget af gensidig respekt og samarbejde, så er Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde, det rette sted for dig.
Vi søger en overlæge med solide kliniske kompetencer indenfor lymfom/CLL samt erfaring med at udføre klinisk forskning på PI-niveau, en overlæge som har visioner og vil bidrage til den pågående udvikling af patientbehandlinger i lymfom-teamet med samtidig tilknytning til Klinisk Forskningsenhed (KFE).
På hæmatologisk afdeling arbejder vi dedikeret for at tilbyde Regionens borgere state-of-the-art behandling med samtidigt blik for de forskelligheder og livsforhold der har betydning for den enkelte patient. Vi arbejder målrettet på at øge tilbud nær patienternes eget hjem, blandt andet i form af hjemmebehandlinger, satellit-ambulatorie og brug af digitale løsninger. Samtidig har vi en yderst velfungerende KFE-enhed med mange åbne og kommende protokoller især indenfor lymfombehandling, hvor målsætningen er vedvarende at kunne tilbyde vores borgere bedre og mindre toxisk behandling indenfor både ny diagnosticeret og relaps/refraktær lymfom.
Som overlæge i lymfom-teamet vil du være patientansvarlig læge for dine egne patienter, og deltage i stuegang og vagtarbejde. Du vil inkludere patienter i kliniske forskningsprotokoller og du får allokeret tid til at varetage PI/Sub-I funktioner i tæt samarbejde med afdelingens projektsygeplejersker. I forbindelse med ansættelsesforløbet vil vi med udgangspunkt i dine kompetencer og interesser udfærdige din endelige funktionsbeskrivelse, der er altså her plads til at sætte dit eget præg på stillingen.
Om dig:
Du er fagligt ambitiøs, og vægter arbejdsmiljø højt.
Du betragter vidensdeling og sparring med kolleger samt den kliniske sidemands-undervisning af yngre læger og medicinstuderende som en naturlig del af lægegerningen.
Du er interesseret i hele patienten, og er opmærksom på at forskellige patienter har forskellige behov.
Du kan lide at arbejde tværfagligt og er god til samarbejde.
Du har masser af energi og møder folk i øjenhøjde.
Du har lyst til at bidrage til fagets udvikling med deltagelse i fx NLG, DLG eller DHS-undergrupper, medicinrådet eller andre netværk.
Om afdelingen:
Afdelingen har 28 sengepladser, et stort ambulatorie og er en af Danmarks fem hæmatologiske centerafdelinger, som i henhold til specialeplanen varetager højt specialiserede funktioner inklusive HDT med stamcellestøtte. Der er desuden påbegyndt certificeringsproces med henblik på at tilbyde CAR-T behandling, denne forventes implementeret primo december 2024. Afdelingen udgøres af et lymfoidt og et myeloidt team, Klinisk Forskningsenhed samt en professor som udfører internationalt anerkendte forskningsprojekter inden for MPN og en forskningslektor med flere igangværende ph.d. forløb indenfor de lymfoide sygdomme. Klinisk forskningsenhed varetager allerede nu FASE 1 forsøg, og afdelingen har etableret en samarbejdsgruppe med repræsentanter fra Hæmatologisk afdeling og Intensiv Afdeling, som arbejder på etablering af en fysisk Fase 1 enhed med eget sengeafsnit i forbindelse med at begge afdelinger flytter til nye lokaler på Køge-matriklen. Afdelingen har et veletableret uddannelsesmiljø og varetager både prægraduat uddannelse af medicinstuderende og postgraduat uddannelse af læger i introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb inden for hæmatologi, onkologi, infektionsmedicin og dermatologi. Der er aktuelt tilknyttet 4 lektorater til afdelingen.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Overlægeforeningen.
Udetjeneste :
Stillingen er på nuværende tidspunkt ikke forbundet med udetjeneste, men afdelingen har satellit-funktion på Nakskov Sygehus, hvorfor ansøger skal være indforstået med at kunne deltage heri som led i ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Sif Gudbrandsdottir, Hæmatologisk Afdeling, 47324578, sgu@regionsjaelland.dk eller ledende overlæge Danny Stoltenberg 47324814
Om ansøgningen:
Bedømmelsen vil ske på baggrund af motiveret ansøgning, CV og ansøgers oplysninger om egne kompetencer indenfor hver af de 7 kompetenceområder. Ansøgerne skal forholde sig til de 7 kompetenceområder og så vidt det er muligt fremsende dokumentation for kvalifikationer indenfor disse kompetencer.
Der kræves minimum 5 års speciallægeanciennitet forud for ansættelse som overlæge. Det er muligt at søge dispensation fra dette krav, kontakt i så fald gerne cheflæge Sif Gudbrandsdottir før ansøgningen sendes.
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, dokumentation for kvalifikationer indenfor de 7 kompetenceområder samt curriculum vitae og sendes via link.
Ansøgningsfrist: Tirsdag, d. 8. oktober 2024
Samtaler: Mandag, d. 21. oktober 2024
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Eva Gudbrandsdottir - Adresse
Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
037471 - Quick-nr.
467668 - Indrykningsdato
26-09-2024 -
Ansøgningsfrist
08-10-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Eva Gudbrandsdottir - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
037471 - Quick-nr.
467668 - Indrykningsdato
26-09-2024 -
Ansøgningsfrist
08-10-2024 (udløbet)