Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sundhedsassistenter til medicinsk sengeafdeling på Dronning Ingrids Hospital - Nuuk
Er du klar til at blive en del af en dynamisk sengeafdeling, hvor udvikling, samarbejde og et stærkt kollegialt fællesskab er i fokus? Vi søger engagerede sundhedsassistenter til Medicinsk Område M1 og M2. Vi foretrækker en fastansættelse, men et vikariat på mindst 6 måneder kan også være en mulighed. Vi tilbyder ansættelse fra den 11. november 2024 eller efter aftale.
Hvad vi kan tilbyde:
- Grundig oplæring i et bredt medicinsk speciale
- Samarbejde i et tværfagligt team, hvor patienten altid er i centrum
- Tid til omsorg for patienterne og en helhedsorienteret tilgang til sygeplejen
- Fokus på motiverende kommunikation og patientens perspektiv
- Tværfaglige tavlemøder for optimal koordinering og læring
- Et trygt læringsmiljø med fokus på erfaringsudveksling, sparring og kontinuerlig udvikling
- Et positivt arbejdsmiljø med hjælpsomhed og trivsel i højsædet
- En afdeling, hvor stærke sociale relationer på tværs af faggrupper er værdsat
Vi søger dig, der:
- Brænder for sygepleje og kombinerer faglig dygtighed med personligt engagement
- Er en aktiv teamspiller, der trives med at strukturere og tilpasse arbejdet i en varieret og til tider uforudsigelig hverdag
- Er udadvendt, lyttende og positiv med en anerkendende tilgang til både kollegaer og patienter
- Trives i et varierende arbejdstempo og bevarer overblikket, selv når det går stærkt
Om os:
Medicinsk afdeling på Dronning Ingrids Hospital består af to sengeafsnit, M1 og M2, som modtager medicinske patienter fra hele Grønland. Her modtager vi patienter til både udredning, behandling, rehabilitering og palliativ pleje – både akutte og planlagte.
- M1: 16 sengepladser med subspecialer inden for infektionsmedicin, onkologi og medicinsk gastroenterologi. Teamet består af 13 sygeplejersker og 7 sundhedsassistenter.
- M2: 16 sengepladser med subspecialer inden for nefrologi og pædiatri, også bemandet med 13 sygeplejersker og 7 sundhedsassistenter.
Dronning Ingrids Hospital er Grønlands landshospital og regionssygehus for Region Sermersooq. Det er et moderne hospital med 108 senge, 70 senge på patienthotellet, og højteknologiske faciliteter. Her vil du møde et stærkt fagligt miljø og kolleger i enestående smukke omgivelser. Medicinsk afdeling har i alt 32 sengepladser samt dagafsnit og ambulatorium. Afdelingen ledes af en ledende overlæge, en ledende oversygeplejerske samt tre afdelingssygeplejersker.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du kan læse mere om organiseringen af Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl, hvor du også kan læse om nogle af de tidligere ansattes erfaring med at flytte og arbejde i Grønland.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Startdato: den 11. november 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: den 4. november 2024 Ansøgningerne behandles løbende.
Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved ledende oversygeplejerske Anne Birgitte Jensen på telefon (+299) 34 47 87 efter kl. 12.00 dansk tid, eller på mail abj@peqqik.gl.
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
11-11-2024 - Quick-nr.
467718 - Indrykningsdato
27-09-2024 -
Ansøgningsfrist
04-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
11-11-2024 - Quick-nr.
467718 - Indrykningsdato
27-09-2024 -
Ansøgningsfrist
04-11-2024 (udløbet)
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Social/- og sundhedsassistent søges til Maniitsoq Sundhedscenter
Grønlands Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-12-2024Ansøgningsfrist
01-02-2025 -
Sundhedsassistent eller psykiatriassistent søges til Grønlands eneste specialafdeling i psykiatri
Grønlands Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistentOpslået
28-11-2024Ansøgningsfrist
27-12-2024