Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 46, 2750 Ballerup

Specialpsykolog til velfungerende alment, åbent døgnafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup

Høj tværfaglighed, helhedsorienteret tilgang og et godt arbejdsmiljø er i højsædet på vores afsnit – skal du være en del af dette?

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du vil komme til at tilrettelægge behandling- og udredningsforløb i tæt samarbejde med afsnittets overlæge og resten af personalegruppen på åbent døgnafsnit 14.

Hverdag og ansvarsområder

Som afsnittets specialpsykolog vil du blive medansvarlig i den daglige drift og fordeling af opgaver i afsnittet. Dertil får du et særligt ansvar for koordinering af de enkelte patientforløb.

Din hverdag vil have en naturlig afveksling og dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Diagnostisk udredning
  • Udarbejdelse af behandlingsplaner samt sikre, at disse bliver så brugbare og levende som muligt, så personalet er klædt på til at arbejde med patienten
  • Overblik over patientforløb, behandlingsfaser og flow på afsnittet
  • Supervision og vejledning af specialpsykologer under uddannelse og yngre læger
  • Udarbejde eller bidrage til epikriser og erklæringer
  • Mulighed for enkelte individuelle terapiforløb, når dette vurderes relevant
  • Bistå andre afsnit med udredning i særlige tilfælde

Der er mulighed for, sammen med overlæge og oversygeplejerske, at udvikle og forbedre afsnittet.

Vi samarbejder tæt i teamet og alle byder ind i den tværfaglige sparring. Vi samles ved behandlingskonferencer, netværksmøder og fælles undervisning.

Du bliver en del af en stabil kollegagruppe med stor erfaring, høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø. Du vil i hverdagen skulle referere til den afsnitsledende overlæge.

Om afsnittet og behandlingstilgangen

Afsnit 14 er et velorganiseret afsnit med plads til 18 patienter med alle slags psykiatriske diagnoser. Behandlingstilgangen er helhedsorienteret, og vi er åbne overfor at prøve nye ting for at finde frem til det, der virker for den enkelte.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er integreret i vores daglige arbejde, ligesom vi anvender metoder fra dialektisk adfærdsterapi (DAT) og bestræber os på at tilbyde et miljø, der fremmer patientens recovery.

Som en del af behandlingen på afdelingen tilbyder vi fx:

  • Sansestimulation og andre hold-ud færdigheder
  • ”Problemløsningsgruppe” og gruppen ”Spørgsmål til livet”, hvor der er plads til eksistentielle emner, undervisning i KAT og psykoedukation på Skolen for Recovery
  • Mindfulness og åndedrætsøvelser
  • Fysio- og ergoterapeutiske tilbud både målrettet psyke og krop individuelt og i grupper fx angstgruppe, sansegruppe og motionstilbud

Vi har et tæt samarbejde med pårørende, de øvrige sengeafsnit, ambulatorierne og kommunerne, og sætter en ære i at nå hele vejen rundt om patienten og de udfordringer, de står med i deres dagligdag.

Afsnittet er godt i gang med implementering af den nye patientforløbsbeskrivelse for indlæggelse (BBUI – Bedre Behandling Under Indlæggelse), som bl.a. styrker samarbejdet mellem døgnafsnit og ambulatorier. Som specialpsykolog får du en central rolle i det fortsatte arbejde for at skabe sammenhængende patientforløb.

Et stærkt psykologfagligt miljø

Psykiatrisk Center Ballerup er et stort center med omkring 750 medarbejdere, og du bliver en del af en psykologgruppe på mere end 80 psykologer.

Du tilknyttes specialpsykologgruppen, hvor I på tværs af centeret har mulighed for løbende sparring og erfaringsudveksling. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups specialpsykologer og læger samt monofaglige møder for psykologerne.

På Psykiatrisk Center Ballerup har vi akutmodtagelse, døgnafsnit og en række psykiatriske ambulatorier med FACT og OPUS-teams. Vi varetager specialfunktioner indenfor PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri.

Dine k
valifikationer

Du træder ind i en eksisterende stilling, og vi søger derfor en klinisk velfunderet specialpsykolog i voksenpsykiatri.

Vi lægger først og fremmest vægt på dine faglige kompetencer og personlige egenskaber i forvaltningen af det kliniske arbejde, samt dine evner til at samarbejde med øvrige faggrupper og instanser omkring helhedsorienterede behandlingsforløb.

Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer ugl. med tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v..

Ansøgningsprocedure

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse via linket her på siden senest d. 18. oktober 2024

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs og hør om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Kirsten Rosenkrantz Grage
  • Adresse
    Maglevænget 46, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258569
  • Quick-nr.
    467887
  • Indrykningsdato
    02-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 46, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Kirsten Rosenkrantz Grage
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258569
  • Quick-nr.
    467887
  • Indrykningsdato
    02-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til det tværfaglige konsulentteam

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind - Taastrup  |  Kongsvang Allé 23, 8000 Århus C.
Psykolog

Opslået
08-11-2024

Ansøgningsfrist
10-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Autoriseret psykolog søges til børnepsykiatrisk ambulatorium B294 i Glostrup

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Sydvestvej 192, 2600 Glostrup
Psykolog

Opslået
03-12-2024

Ansøgningsfrist
05-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup – Er du vores nye kollega?

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Psykolog

Opslået
12-12-2024

Ansøgningsfrist
03-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Sydvestvej 104, 2600 glostrup
Psykolog & Psykolog med specialfunktion

Opslået
05-12-2024

Ansøgningsfrist
30-12-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Kursusleder til Campus for Psykiatrisk Simulation

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Kristineberg 3, 2100 København Ø
Psykolog

Opslået
16-12-2024

Ansøgningsfrist
12-01-2025