Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Afdelingslæge til Rygmedicin, Rygcenter Syddanmark - en del af Sygehus Lillebælt
Vil du være en del af udredning og behandling af patienter med degenerative rygsygdomme på specialistniveau? Vi søger en fagligt stærk afdelingslæge med interesse for rygpatienter, der kan indgå i vores team af dygtige kollegaer
Uddybende om stillingen
Rygcenter Syddanmark er en elektiv afdeling i Sygehus Lillebælt med både Rygmedicinsk og Rygkirurgisk speciale. Afdelingen varetager udredning og behandling af rygpatienter i hele Region Syddanmark og samarbejder tæt med de øvrige aktører på rygområdet i regionen, herunder også OUH, regionens røntgenafdelinger samt FAM.
Vi søger en speciallæge, der brænder for at arbejde med udredning og diagnosticering på specialistniveau i et tværfagligt miljø.
Afdelingen har stor forskningsaktivitet og går du med drømmen om at forske eller er du forsker, vil det måske være muligt at få afsat dedikeret forskningstid. Eventuelle ønsker hertil bedes anført i ansøgningen.
Om dig
Du:
- er speciallæge inden for reumatologi, almen medicin eller andet relevant speciale
- har lyst og evne til at være en del af det lægelige fundament i rygmedicinsk afsnit – og indgå i samarbejde med afdelingens rygkirurger
- tager medansvar for den faglige udvikling i det rygmedicinske tilbud på specialistniveau
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- har lyst til at superviserer og undervise kollegaer og studerende fra forskellige faggrupper
Vi tilbyder
- En stilling uden vagtforpligtelser
- En ambitiøs afdeling med fokus på kvalitet, udvikling samt patientsikkerhed- og tilfredshed
- En forskningsaktiv afdeling både kirurgisk og medicinsk
- En stilling med hovedvægten på udredning og vejledning af patienter med ikke-inflammatorisk rygsygdom, hvor differentialdiagnostik, supervision og samarbejde med primærsektoren er i fokus
- En dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne løser arbejdsopgaver i tværfagligt samarbejde med fokus på ”patienten først”
- Introduktion efter Sygehus Lillebælts onboarding koncept samt tilknytning af mentor
Kvalifikationer
Ansøgningen skal udfærdiget i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde kopi af speciallægeautorisation og curriculum vitae. Der lægges vægt på, at ansøgerne forholder sig konkret til de syv kompetenceområder og i videst mulige omfang dokumenterer kvalifikationer inden for disse kompetencer.
Uddybende om afdelingen
Rygcenter Syddanmarks kerneopgave er på specialistniveau at udrede samt behandle og herunder vejlede regionens rygpatienter ud fra den enkeltes behov. Det overordnede mål er at fremme livskvaliteten for rygpatienter.
Rygcenter Syddanmark er en rygmedicinsk og rygkirurgisk afdeling i Sygehus Lillebælt med ca. 150 medarbejdere. Vi er kendt for høj grad af patienttilfredshed og modtager rygpatienter fra hele Region Syddanmark. Årligt modtager vi ca. 17.000 nye henvisninger og opererer omkring 1.000 patienter.
Vi stræber efter hele tiden af blive dygtigere til gavn for vores patienter. Derfor har forskning en høj prioritet i afdeling, hvor vi har stor forskningsaktivitet inden for både det rygmedicinske og rygkirurgiske område. Herudover har vi stor uddannelsesaktivitet på tværs af faggrupper, hvor vi er med til uddanne vores kommende kolleger.
Her kan du læse mere om afdelingen: Rygcenter Syddanmarks hjemmeside
Yderligere information
Såfremt du ønsker stillingen uddybet kan du rette henvendelse til Chefsygeplejerske Rikke Bagge Skou, tlf. 4042 2885 / Rikke.Bagge.Skou@rsyd.dk eller rygmedicinsk læge Helle Wolff, tlf. 7636 1312 / Helle.Howland.Wolff2@rsyd.dk
Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til YL’s overenskomst
Tiltrædelse den 1. december 2024 eller efter aftale
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale
Ansøgningsfrist og rekrutteringsprocessen
Fristen for at søge stillingen er den 20. oktober 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 43 - forventeligt den 22. oktober 2024
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Carina Vinther Johansen - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
230220 - Quick-nr.
467912 - Indrykningsdato
02-10-2024 -
Ansøgningsfrist
20-10-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Carina Vinther Johansen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
230220 - Quick-nr.
467912 - Indrykningsdato
02-10-2024 -
Ansøgningsfrist
20-10-2024 (udløbet)