Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 12, 2. sal, 2900 Hellerup

Vores sengeafsnit er i vækst og derfor søger vi to social- og sundhedsassistenter til sengeafsnit 825 i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi på Gentofte Hospital

Sengeafsnittet er velfungerende med 30 engagerede sygeplejersker. Vi er ved at udvide vores produktion og søger derfor flere kolleger.

Vi har besluttet at slå to SOSU-stillinger op, fordi vi gerne vil have jeres faggruppe ind i afsnittet. Vi arbejder selvstændigt og har ansvar for egne forløb, men vi ønsker, at vi på nogle af vores patientforløb arbejder i små teams bestående af en sygeplejerske og en SOSU.

Du skal derfor kunne indgå i små teams med en sygeplejerske om vores langtidsindlagte patienter, samt selvstændigt kunne varetage plejen, stuegang, udskrivelse og medicinering af de ukomplicerede elektive forløb.

Vi modtager 70 nye patienter hver uge, der primært indlægges til planlagt kirurgi af hofte, knæ, skulder og albueled. Vores indlæggelsestid er ca. 1,5 døgn på de elektive patienter, og vi arbejder målrettet på, at så mange patienter som muligt udskrives samme dag, som de indlægges. Dette selvfølgelig altid kun, når det er fuldt forsvarligt.

Herudover har vi patienter, der er indlagt med infektion omkring deres protese. Dette er komplicerede forløb, hvor man gerne skal være et team om plejen og behandlingen. Patienterne er indlagt i 10-14 dage og har behov for både psykisk og fysisk pleje og omsorg.

Det sygeplejefaglige niveau i afsnittet er højt, og vi vægter sygeplejefaglig refleksion højt i vores daglige sparring omkring patienterne.

Vi har et tæt samarbejde med vores tilhørende ambulatorium, som ligeledes er velfungerende og også står foran en udvidelse af produktionen.

Fælles for ambulatoriet og sengeafsnittet er, at trivslen blandt sygeplejerskerne er høj, samarbejdet med lægerne og andre faggrupper er godt og velfungerende. Herudover er vores patienter tilfredse og glade for den professionelle og omsorgsfulde behandling de får under deres indlæggelse her på hospitalet.

Vi søger to kompetente fagligt stærke SOSU, som har erfaring inden for kirurgi og meget gerne inden for ortopædkirurgi.

Du vil blive tilknyttet en mentor og få en oplæring over 6 uger, som tilpasses de kompetencer, du allerede har, og dem, som du skal tilegne dig.

Stillingen er på 32-37 timer i blandede vagter med weekendvagt hver 4. weekend. Man har stor indflydelse på sin vagtplan, så både arbejdsliv og privatliv kan fungere godt.

Vi er en afdeling i udvikling, som står overfor en udvidelse af både ambulatorie og sengeafsnit i de kommende år. Vi er en afdeling, der brænder for at udvikle kvaliteten af den sygepleje, vi leverer til patienterne. Vi bruger ”Fundamentals of Care” som begrebsramme for vores sygepleje og forsøger hele tiden at optimere patientforløbene.

Vi er meget opmærksomme på, at den enkelte medarbejder skal have mulighed for at udvikle sig, og vi har derfor sat fokus på de karriereudviklingsmuligheder, vi har i afdelingen, ved hjælp af ”karriereveje”, som fungerer på tværs af afsnittene i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi. Vi understøtter, at man har mulighed for at videreuddanne sig gennem de kurser, som hospitalet jævnligt udbyder, og vi tilbyder undervisning i afdelingen på ugentlig basis med både interne og eksterne undervisere.

Stillingen ønskes besat den 1. december 2024 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomsten.

Ansøgningsfrist: mandag den 21. oktober 2024

Samtaler afholdes torsdag den 24. oktober 2024.

Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Karen Fink.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karen Fink på tlf. 38 67 33 56.

Generel information om afdelingen: https://www.gentoftehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-led-og-knoglekirurgi/Sider/default.aspx

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Karen Fink
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 12, 2. sal, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258611
  • Quick-nr.
    467948
  • Indrykningsdato
    03-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 12, 2. sal, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Karen Fink
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258611
  • Quick-nr.
    467948
  • Indrykningsdato
    03-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller SOSU – vil du udvikle dine kompetencer i arbejdet med retspsykiatriske patienter?

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
02-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afsnittet for Bedøvelse på Rigshospitalet -Glostrup søger social- og sundhedsassistent

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansen Vej 13, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
29-11-2024

Ansøgningsfrist
06-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent til åbent døgnafsnit på Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København
Social- og sundhedsassistent

Opslået
28-11-2024

Ansøgningsfrist
31-12-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent – Vil du bruge din faglighed til at gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i nattetimerne?

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
20-12-2024

Ansøgningsfrist
03-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hjælp! Vi mangler en praktikvejleder til at få skabt fagligt stærke og trygge rammer for vores SOSU-assistent elever.

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansensvej 13, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
20-12-2024

Ansøgningsfrist
06-01-2025