Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde

Fysioterapeut – Vil du arbejde med patienter, der er særligt udfordret af kombinationen mellem deres psykiske lidelse og misbrug?


På afsnit M20 hjælper vi patienter, der både har en psykisk lidelse og en rusmiddelafhængighed (dobbeltdiagnose). Vores afsnit er beliggende i Fjordhus, en historisk bygning der er omsluttet af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov.

Som en del af Afdeling M er vi førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker.

 

Velkommen til afsnit M20

M20 er et integreret afsnit med plads til 25 patienter. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed. Patienterne er frivilligt indlagt og ved, gennem forsamtaler, hvad forløbet indebærer. Vi anvender minimalt tvang og arbejder intensivt med deeskalering.

Du bliver en del af en personalegruppe, der har en munter hverdag og har humoren med i samarbejdet. Vi arbejder aktivt og kontinuerligt for det gode arbejdsmiljø og sætter en dyd i at være hjælpsomme, fleksible, nysgerrige og engagerede. Vi holder løbende personalemøder og har to årlige temadage.

 

Lidt om jobbet

Som teamets fysioterapeut bliver du ansvarlig for at bidrage til behandlingsplaner og recovery-indsatser – med kroppen og de kropslige symptomer som indfaldsvinkel. Målet er overordnet at gøre patienten så selvhjulpen som muligt i forhold til at kunne lindre, forstå og håndtere sine reaktioner, såvel fysiske som sociale eller psykiske.

Sammen med patienten og dine tværfaglige kollegaer bidrager du med din viden om sammenhængen mellem krop og psyke til tilrettelæggelsen af en behandlingsplan, hvori der indgår fysiske og meningsfulde aktiviteter for patienten.

Der er et ønske fra patienter og personale om, at vi tilbyder forskelligartede aktiviteter under indlæggelsen, blandt andet grupper med tilpasset fysisk aktivitet/træning samt grupper med karakter af afspænding/mindfulness og kropsbevidsthedstræning.

Dine opgaver spænder bredt indenfor den fysioterapeutiske behandling af psykiatriske patienter, og indebærer bl.a.:

  • analyse af patientens funktionsevne.
  • tilrettelæggelse af behandlingsplaner.
  • tværfagligt samarbejde i teamet om patientforløb.
  • planlægning af aktiviteter som genoptræning, vejledt fysisk aktivitet og kropsterapeutisk behandling – både individuelt og i grupper.


Vi er en afdeling, hvor kognitiv adfærdsterapi (KAT) er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet. Afhængig af din erfaring vil du derfor blive tilbudt oplæring og undervisning i KAT, ligesom du vil få en grundig introduktion til afsnittet, målgruppen og behandlingstilgangen.
 

Vores forventninger til dig

Arbejdet er selvstændigt, og på mange områder er du selv med til at definere indholdet. Derfor søger vi en fysioterapeut, der har viden om og gerne erfaring med at arbejde med psykiatriske patienter – dette er dog ikke et krav.

Derudover søger vi dig, der:

  • selvstændigt kan udvikle og varetage individuelle behandlinger og grupper.
  • kan foretage analyse af patientens funktionsevne og behov for fysioterapeutisk intervention.
  • kan facilitere og udføre psykoedukation.
  • synes, at det er sjovt og lærerigt at være den, der står for fysioterapien i et tværfagligt samarbejde.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er hovedsageligt i dagtimerne, men der kan opstå behov for en forskudt vagt.

Tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Der vil sandsynligvis være tvungen ferie i uge 29 og 30.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
 

Interesseret?

Så søg stillingen via linket her på siden. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfrist d. 16. oktober 2024.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Carlsen på 23830529.

Vi glæder os til at høre om din motivation for at arbejde med dobbeltdiagnosespecialet og inviterer løbende til samtaler.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Sct. Hans på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Carlsen
  • Adresse
    Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258640
  • Quick-nr.
    467989
  • Indrykningsdato
    03-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Carlsen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258640
  • Quick-nr.
    467989
  • Indrykningsdato
    03-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fast stilling som Fysioterapeut til ortopædkirurgiske forløb, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Fysioterapeut

Opslået
19-12-2024

Ansøgningsfrist
12-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du socialrådgiver, ergoterapeut eller fysioterapeut og vil du være en del af vores OPUS-hus?

Psykiatrisk Center København  |  Lersø parkalle 112, 2100 København Ø
Fysioterapeut

Opslået
11-12-2024

Ansøgningsfrist
15-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysioterapeut til spændende patientforløb og stærkt kollegialt fællesskab

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Fysioterapeut

Opslået
18-12-2024

Ansøgningsfrist
19-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

ALS-konsulenter til tværfaglige konsulentteam

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind - Taastrup  |  Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Fysioterapeut

Opslået
01-12-2024

Ansøgningsfrist
08-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du lede et fagligt stærkt behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik?

Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Fysioterapeut & Ledende fysioterapeut

Opslået
10-12-2024

Ansøgningsfrist
07-01-2025