Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Ergoterapeuter søges til neurologien på Bispebjerg hospital
Bliv en del af en afdeling med spændende patienter, høj faglighed, gode kollegaer og grundig introduktion.
Kort om stillingen
Vores to kollegaer skal på barsel, og derfor søger vi dig, som gerne vil have foden inden for døren i vores velfungerende afdeling.
Arbejdet foregår primært i vores rehabiliterende apopleksi afdeling men også i vores neurologiske akutmodtagelse. Du vil primært have patienter med erhvervet hjerneskade i både korte vurderingsforløb og længere rehabiliteringsforløb.
Fælles er, at vi har et stærkt inkluderende tværfagligt arbejdsmiljø, hvor både patienter og de sundhedsfagliges stemmer bliver hørt og inddraget i udredning og forløbsplanlægning.
Der er tale om et vikariat på 35 timer ugentlig fra 1. december 2024 – 31. august 2025 og et vikariat på 37 timer ugentligt fra 1. januar – 30. september 2025.
Hvem er vi?
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed. Vi brænder for at gøre en faglig forskel, og derfor er forskning, udvikling og nytænkning en prioritet hos os.
Vi tager ansvar for vores faglige standard bl.a. med implementering af nye retningslinjer og målemetoder samt afholdelse af journalclubs og workshops. Lige nu arbejder vi særligt med implementering af Vital stim og vurdering af kognitive dysfunktioner.
Du bliver en del af vores ”apo team”, hvor vi er 11 ergoterapeuter og 11 fysioterapeuter. Teamet har stærke faglige- og sociale relationer, og vi hjælper altid hinanden, når der er behov for det.
Teamet er en del af den neurologiske gruppe, hvor vi i alt er 28 terapeuter.
Vi indgår bl.a. i flere kvalitets- og udviklingsprojekter på tværs af hospitalet og sektorer samt lokale arbejdsgrupper med det formål at forbedre og udvikle patientforløbene i primært neurologisk regi.
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:
- Akutte ADL- og synkevurderinger af neurologiske patienter med fastsættelse af mål og plan samt anbefaling til videre genoptræningsbehov og udskrivelsesdestination
- Rehabilitering med yderligere behandling og genoptræning af patienter indlagt med erhvervet hjerneskade
- Tæt samarbejde med patient, pårørende og det tværfaglige team om patientens rehabiliteringsforløb bl.a. ved deltagelse i DIS (Den Inddragende Stuegang) samt kommunikation med kommunen
Vi forestiller os, at du:
- Brænder for det neurologiske speciale, har kendskab til dysfagi og kognitive dysfunktioner
- Er fagligt velfunderet, stærk i din årsagsanalyse, og kan formidle den mundtligt såvel som skriftligt
- Trives på et hospital, er god til at bevare ro og overblik i en hverdag, hvor planen sjældent holder
- Kan arbejde selvstændigt, og har en opsøgende og lærevillig tilgang til udfordringer og patienter
- Har gode samarbejdsevner, og ser er det som naturligt at inddrage tværfaglige samarbejdspartnere i patientforløbene og opgaveløsningerne
Vi tilbyder:
- Dygtige og engagerede mono- og tværfaglige kolleger, hvor vi vægter grundig introduktion, faglig sparring og vidensdeling højt.
- En spændende og afvekslende hverdag med faglige udfordringer og ansvar, hvor du aldrig står alene
- Fokus på forskning og udvikling, hvor der er mulighed for at præge den ergoterapeutiske- og rehabiliterende indsats og udviklingsarbejde
- Positive forventninger til dig, og en ledelse der prioriterer faglig- og personlig udvikling, innovation og trivsel højt
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er et vikariat på 35 timer ugentlig fra 1. december 2024 – 31. august 2025 og et vikariat på 37 timer ugentligt fra 1. januar 2025 – 30. september 2025. Du skal være indstillet på fleksible mødetider i tidsrummet 8-17 på hverdage. Du kommer til at indgå i weekend og helligdagsvagtordning i et 6 ugers rul.
Der er forhandlet lokalt tillæg til vagtordningen.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Camilla Hole Ringsted på telefon 21 55 39 91 eller læse mere om afdelingen på vores hjemmeside: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/fysio-og-ergoterapiafdelingen/Sider/default.aspx
Du kan også følge os på Instagram: @fysergobfh
Ansøgning
Ansøgning og CV med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til Overterapeut Camilla Hole Ringsted
Søg stillingen via linket til højre senest søndag d. 20. oktober 2024
Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 23. oktober 2024
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Camilla Hole Ringsted - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
258597 - Quick-nr.
468004 - Indrykningsdato
03-10-2024 -
Ansøgningsfrist
20-10-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Camilla Hole Ringsted - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
258597 - Quick-nr.
468004 - Indrykningsdato
03-10-2024 -
Ansøgningsfrist
20-10-2024 (udløbet)