Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
Kvalitets- og Forbedringskoordinator søges til tværgående stilling i Lungemedicinsk Afdeling J
Lungemedicinsk Afdeling J OUH søger en kvalitets- og forbedringskoordinator, der sammen med ledergruppen og medarbejdere skal være med til at fastholde og videreudvikle vores gode forbedringskultur i afdelingen samt sikre den røde tråd i forbedrings-, kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet i afdelingen. Der er tale om en uundværlig og meningsfuld funktion for medarbejdere, ledere og ikke mindst vores patienter og pårørende.
Vi er en afdeling, der har arbejdet meget med Den Syddanske Forbedringsmodel og anvender den i vores daglige ledelsesarbejde samt har haft flere store forbedringsworkshops – også med sigte på Det Nye OUH. Den samlede ledergruppe har fået uddannelsen i Den Syddanske Forbedringsmodel - en ledergruppe, som kvalitets- og forbedringskoordinatoren er tæt knyttet til og en del af. Funktionen understøtter ledere og medarbejdere i bl.a. implementering- og fastholdelse af indsatser/forbedringer, tovholder på strategiske tiltag, fokus på patient- og pårørendeinddragelse, facilitere processer med nye arbejdsgange/tiltag, monitorering/datatræk m.m.
Hvem er vi?
Vi er ca. 85 ansatte i Lungemedicinsk Afdeling J og vores medarbejdere og ledere har et indgående kendskab til hinanden, et godt tværfagligt samarbejde omkring den fælles kerneopgave og afdelingen kendetegnes ved at have et fladt hierarki.
Vi arbejder aktivt med trivsel og arbejdsmiljø ud fra devisen om, at vi både er vores eget og hinandens arbejdsmiljø. Ingen kan ret meget alene, og sammen kan vi meget. Afdelingens seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse viste et billede af en afdeling i trivsel, ligesom seneste årlige LUP rapport (patienttilfredshedsundersøgelse) viste tilfredse patienter på tværs af hele afdelingen.
Afdelingen varetager højt specialiseret behandling for hele Region Syddanmark samt behandling af alle lungesygdomme i vores optageområde. Afdelingens målgruppe af patienter er: Akut udredning for lungecancer, udredning og behandling af astma, interstitielle lungesygdomme, kronisk obstruktiv lungelidelse og tuberkulose.
Lungemedicinsk Afdeling J består af et sengeafsnit (11 senge), et stort ambulatorium og en forskningsenhed.
Læs mere om afdelingen her. Link til hjemmeside
Stillingens funktioner vil særligt omfatte:
- Kvalitets- og forbedringsopgaver i nuværende klinisk praksis og med blik på Det Nye OUH
- Opfølgning på patientfeedback og LUP, hvor det samtidig tænkes ind i forbedringsarbejdet
- Kvalitets- og patientsikkerhedsopgaver – både som afdelingens nøgleperson og som understøttelse til ledere og medarbejdere.
- Kvalitetsmonitorering og kvalitetsoptimering af patientforløb og arbejdsgange – dette i tæt samarbejde med sekretærer og ledelse.
- Medansvar for rapportering, indsamling, bearbejdning og vurdering af data.
- Medansvar for implementering af og opfølgning på handleplaner inden for forbedringer, kvalitet og patientsikkerhed.
- Medansvar for fokus på og styrke anvendelsen af metoder og værktøjer fra Den Syddanske Forbedringsmodel.
- Infonetredaktør
- Medansvar for sikring af systematisk dokumentation og implementering af opdaterede retningslinjer i de enkelte afsnit og i afdelingen
- Ad hoc opgaver for Afdelingsledelsen
Stillingen rummer funktionen ”Nøgleperson for kvalitet og patientsikkerhed”. Se funktionsbeskrivelsen her.
Du kan læse supplerende om stillingens indhold i funktionsbeskrivelsen: Funktionsbeskrivelse Kvalitets- og Forbedringskoordinator
Vi kan tilbyde
- God introduktion til afdelingen
- En ledelse, der er tæt på
- En arbejdsplads med et godt tværfagligt samarbejde præget af ligeværdighed og anerkendende dialog
- En effektiv og udviklingsorienteret arbejdsplads
- En stilling med selvstændige og mangfoldige opgaver
- Godt arbejdsmiljø
- Mulighed for at være med til at præge og designe egen stilling
Din profil
- Gerne sundhedsfagligt uddannet eller anden relevant uddannelsesbaggrund og erfaring
- Minimum 5 års klinisk erfaring
- Gerne uddannelse som kvalitetsnøgle-, patientsikkerhedsnøgleperson samt OUH´s forbedringsuddannelse
- Vi forventer, at du har erfaring inden for forbedrings- kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet
- Du har organisatorisk flair – evner at kommunikere med alle faggrupper og opnå følgeskab
- Du har en faglig og personlig gennemslagskraft – tør og kan ”stille sig op på ølkassen”
- Du trives med at være selvledende og opsøgende i opgaveløsningen
- Du kan proaktivt udvikle og dele inspiration inden for stillingens funktionsområde
- Du er god til at skabe overblik og struktur
- Du har erfaring med og trives med at undervise
- Du går gerne forrest – du har måske tidligere været leder, haft en særlig funktion eller andet
- Du har en serviceminded tilgang med en positiv indstilling til forandringer
- Du besidder gode samarbejdsevner og bidrager til det gode arbejdsmiljø
- Du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale
- Du har en relevant videreuddannelse på kandidat- diplom eller masterniveau – eller har en ambition om at tage dette
- Rollemodel – kulturbærer i forhold til at sikre god kvalitet og arbejde patientsikkert
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er til besættelse per 1. januar 2025 eller efter aftale.
Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer ugentligt.
Du vil få reference til afdelingsledelsen.
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 6. november
Ansættelsessamtaler: Afholdes mandag d. 11. november
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller har lyst til at komme på et uformelt besøg, så er du meget velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Line Larsen line.larsen2@rsyd.dk – 24618743.
Læs mere om forbedringsarbejdet på OUH:
https://intra.ouh.rsyd.dk/portal/kf/fpo/Sider/default.aspx
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Louise Vincentz Steengaard Esmann - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
230254 - Quick-nr.
468037 - Indrykningsdato
04-10-2024 -
Ansøgningsfrist
06-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Louise Vincentz Steengaard Esmann - Stillingstype
Projektleder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
230254 - Quick-nr.
468037 - Indrykningsdato
04-10-2024 -
Ansøgningsfrist
06-11-2024 (udløbet)