Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup

Sygeplejerske søges til nyt Hjertecenter Hovedstaden – Elektive patienter med hjerterytmeforstyrrelser, korte kontakter, højt specialiseret og sygeplejen i fokus

Er du en engageret sygeplejerske med interesse for kardiologi? Vil du bidrage til etableringen af vores center for arytmi? Så er denne stilling noget for dig!

Om os:

Region Hovedstaden er i gang med at etablere et stort Hjertecenter, med en højt specialiseret enhed for arytmi, som placeres på Gentofte Hospital. Her samles al invasiv behandling af arytmier for hele Region Hovedstaden. I den forbindelse skal vi etablere et Daghospital med 20 sengepladser, som kan klargøre patienterne inden de skal til procedurer, og som kan modtage, observere og udskrive patienterne efter proceduren. Det drejer sig om elektive patienter til ablation eller pacemakeranlæggelse. Vi har fokus på det individuelle sammenhængende patientforløb af høj kvalitet, hvor sygeplejen spiller en stor og selvstændig rolle.

Vi er en sammensat personalegruppe af sygeplejersker fra Rigshospitalet og Gentofte Hospital, som alle er dedikerede kardiologiske sygeplejersker, og som glæder sig til sammen at skabe rammerne for vores kommende fælles arbejdsplads. Daghospitalet vil have døgnåbent fra mandag til fredag aften og lukket i weekender og helligdage.

Vi tilbyder en arbejdsplads:

  • Med ’højt til loftet’ og mulighed for at sætte præg på arbejdsgange
  • Med et individualiseret oplæringsprogram med klinisk makker
  • Med høj faglighed, professionalisme og udvikling - blandt andet regionens kardiologiske efteruddannelse
  • Hvor patienterne bliver involveret og inddraget i handlinger og beslutninger, der vedrører den enkelte patients livssituation og sygdom
  • Med gode, erfarne kollegaer, som også prioriterer det sociale sammenhold

Vi søger en sygeplejerske, der:

  • Har erfaring med kardiologi eller har lyst til at udvikle patientforløbene
  • Er fagligt engageret, ansvarsbevidst er god til at arbejde systematisk og selvstændigt
  • Sætter en ære i at yde en god og omsorgsfuld sygepleje, hvor relationen er det bærende element
  • Være en god kommunikator som også har interesse for sundhedsfremme

Stillingen er placeret på Gentofte matriklen, men som en del af Hjertecenter Hovedstaden er der god mulighed for på sigt også at kunne arbejde på Rigshospitalets matrikel. Stillingen er fra 1.12 eller efter aftale og timetal aftales individuelt.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at komme på besøg, hilse på os, og se afdelingen. Du kan kontakte Oversygeplejerske Anette Kaic tlf: 20180869, Klinisk Specialist Helle L. Hoff tlf: 38672268 eller Camilla N. Bring tlf: 35458869

Ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for ikke ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionens Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd. Lønnen forhandles i henhold til lokal løndannelse, hvor der vil blive taget hensyn til dine hidtidige optjente kvalifikationer.

Der er ansøgningsfrist torsdag den 24. oktober 2024 og samtaler bliver afholdt løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Anette Kaic
    Anette.Kaic@regionh.dk
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258689
  • Quick-nr.
    468131
  • Indrykningsdato
    08-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Anette Kaic
    Anette.Kaic@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258689
  • Quick-nr.
    468131
  • Indrykningsdato
    08-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske søges til nyt Hjertecenter Hovedstaden – Elektive patienter med hjerterytmeforstyrrelser, korte kontakter, højt specialiseret og sygeplejen i fokus"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.