Social- og sundhedsassistent søges til akut intensivt afsnit - Vil du have et job, hvor du kan sætte dine evner i spil og gøre en forskel?
→ Vil du gøre en afgørende forskel for patientens videre forløb?
→ Tror du på, at det er vigtigt at arbejde på en afdeling, hvor sikkerhed og tryghed er i højsædet?
Så læs med her!
Velkommen indenfor hos akut intensivt afsnit D2
På afsnittet indlægges patienter på 18 år eller derover, som har brug for en hurtig og intensiv undersøgelse og behandling. Vi har plads til 16 patienter, som er hos os i 3-7 dage. Vi visiterer patienter med behov for længerevarende indlæggelse til et af de almene psykiatriske sengeafsnit på centeret.
Vi modtager psykiatriske patienter i den akutte fase hele døgnet, og de har ofte udfordrende og komplekse problemer. Vores patienter kan bl.a. have almindelige psykiske sygdomme som svær angst, svær depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug og skizofreni.
Du bliver en del af en velfungerende personalegruppe, der både erfarings- og aldersmæssigt spænder vidt. Vi består bl.a. af 9 sygeplejersker, 17 social- og sundhedsassistenter, en psykolog, en socialrådgiver og to ergoterapeuter.
Sådan vil din arbejdsdag se ud
Du skal skabe sammenhængende patientforløb i samarbejde med vores mange samarbejdspartnere. Herunder blandt andre vores faste læger, som er meget lydhør, inddragende og vægter personalets faglige argumenter og observationer højt. - og med vores recovery-mentor, som har et nært samarbejde med patienterne og et særligt perspektiv på deres forløb.
Din arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Du bliver kontaktperson for 2-4 patienter
- Du skal observere, dokumentere og beskrive såvel somatiske som psykiatriske symptomer og interventioner
- Du skal skabe tillidsfulde relationer til vores patienter og arbejde deeskalerende, hvilket er personalets store force
- Skabe de bedste vilkår om natten til at patienterne får ro
Et lille udpluk af hvad vi tilbyder…
- Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet! Du vil i den første tid blive fulgt af en erfaren kollega, og du vil får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb. Desuden bliver du tilmeldt vores obligatoriske kurser i konflikthåndtering og brugen af deeskalerende teknikker. Vi tilbyder ligeledes vores medarbejdere supervision og undervisning.
- En glad og erfaren personalegruppe. Her kan du altid gå til en kollega og spørge dig til råds eller få sparring, hvis du tumler med en problematik. Samtidig har vi plads til det gode humør, og vi tør godt lave sjov med hinanden på en kærlig måde.
- En hverdag præget af alsidighed. Hos os får du en alsidig arbejdsdag, der er præget af høj faglighed, spændende udfordringer og faglig sparring under gode arbejdsmiljømæssige rammer.
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent. Har du erfaring fra psykiatrien og/eller somatikken, er det en fordel – det er dog ikke et krav. Uanset er vi spændte på at høre fra dig.
- Du kan tilpasse dig en uforudsigelig hverdag. Vi ved ikke, hvornår vores patienter ankommer, eller hvor komplekse deres patientforløb er. Det er derfor af og til nødvendigt at skifte arbejdstempo i løbet af meget kort tid.
- Du ønsker at dygtiggøre dig indenfor psykiatrisk sygepleje. Du tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis. Hos os bliver du skarp til at genkende og observere psykiske såvel som somatiske symptomer.
- Du er god til at skabe relationer. Flere af vores patienter er gengangere, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation. Du skal kunne kommunikere respektfuldt med vores patienter med fokus på deres individuelle behov i et behandlingsforløb af kortere varighed.
Løn- og ansættelsessvilkår
Der er tale om en fast stilling i blandede vagter men primært aften og nattevagter med weekendvagter som udgangspunkt hver 2. weekend.
Stillingen er til besættelse pr. 1. december eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Afsnit D2 ligger på Nordstjernevej i Glostrup og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.
Har vi vakt din interesse?
Tøv ikke med at sende os en ansøgning eller kontakt oversygeplejerske Thomas Lund Hansen på thomas.lund.hansen@regionh.dk eller 20 64 42 43 med henblik på en uforpligtende samtale og/eller et besøg i afsnittet.
Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest d. 23. oktober 2024.
Du kan blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri "Job i Psykiatrien
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
norstjernevej 27, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Thomas Lund Hansen
thomas.lund.hansen@regionh.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
258750 - Quick-nr.
468196 - Indrykningsdato
09-10-2024 -
Ansøgningsfrist
23-10-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ældrepsykiatrisk døgnafsnit Psykiatrisk Center Ballerup søger en social-og sundhedsassistent
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
09-10-2024Ansøgningsfrist
23-10-2024 -
Social og- sundhedsassistent til afsnit 6 - Her får du rig mulighed for at styrke og udvikle dine kompetencer indenfor psykiatrien
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-10-2024Ansøgningsfrist
18-10-2024 -
Uopfordret - Pædagogisk personale til forskellige stillinger i Frederikssund
Den Sociale Virksomhed | Smakkevej 1, 3070 Snekkersten
Social- og sundhedsassistentOpslået
30-04-2024Ansøgningsfrist
31-12-2024 -
Sterilassistent til Hvidovre Sterilassistent
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
11-10-2024Ansøgningsfrist
27-10-2024 -
Kære social -og sundhedsassistent: Her er stillingen med en fleksibel vagtplan og fed lokation lige op ad Brøndbyskoven!
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
26-09-2024Ansøgningsfrist
20-10-2024