Region Nordjylland

Intensivt Sengeafsnit S5

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Sygeplejerske med interesse inden for psykiatri til intensivt sengeafsnit

Psykiatrien, Almenpsykiatrisk Afdeling, syd, afsnit S5, søger sygeplejerske på fuld tid til en fast stilling

Om jobbet
Patientgruppen på afsnit S5 er patienter i Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd's optageområde, som har behov for akut indlæggelse på et intensivt afsnit, herunder alle tvangsindlæggelser, behandlingsdømte, patienter i surrogat varetægt samt patienter med behov for høj grad af beskyttelse og støtte. Der er 17 sengepladser, alle med enestuer. En del af afsnittet er indrettet som skærmningsafsnit, og der er derfor gode muligheder for fysisk skærmning. Der er også gode udenomsarealer og gode muligheder for fysisk aktivitet med patienterne.

Om dig
Ønsker til vores nye sygeplejerske på afsnit S5:
  • Gerne erfaring (ikke et krav) med sygehuspsykiatri.
  • Interesse for den akutte psykiatriske sygepleje.
  • Medvirken til den videre udvikling af sygeplejen i afsnittet.
  • Deltage aktivt i afsnittes projekter.
  • Ser vigtigheden i godt samarbejde med patienten.
  • Godt overblik, som også kan bevares i pressede situationer.
  • Omstillingsparat.
  • Robust, stabil og fleksibel.
  • Bidrage med god energi og godt humør.
  • Medansvarlig for et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
Som nyansat sygeplejerske i Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd tilbydes du:
  • Introduktion til afsnittet samt oplæring i forhold til dine kompetencer.
  • 14 dages introduktion, heraf en uges introduktion med afsnittes sygeplejerske
    med udviklings-, uddannelses- og undervisningsfunktion eller sygeplejerske med specialuddannelse.
  • Konflikthåndteringskursus.
  • Undervisning og kurser med udgangspunkt i dine forudsætninger.
  • Supervision hver uge.
  • Udviklingssamtale med fokus på kompetenceudvikling.
  • Godt arbejdsmiljø med mulighed for indflydelse.
  • Et godt tværfagligt samarbejde med kollegaer, som brænder for deres arbejde.
  • Hvis du er nyuddannet sygeplejerske, så tilbydes du fire ugers oplæring, hvor du følger mentor og får grundig introduktion til specialet.
Om os
Psykiatrien i Region Nordjylland er i konstant udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Endvidere er det Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.

Vi arbejder ud fra Den patientnære ledelsesorganisering. På baggrund heraf er Psykiatrien i Region Nordjylland organiseret i disse områder:
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
  • Retspsykiatrisk Afdeling
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord
  • Ældrepsykiatrisk Afdeling
Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Børne- og Ungdomspsykiatrien samt Retspsykiatrisk Afdeling har begge sengeafsnit og ambulante funktioner. Disse tre afdelinger er alle placeret i Aalborg.
I Brønderslev har vi Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord samt Ældrepsykiatrisk Afdeling, som begge har forskellige sengeafsnit og ambulante tilbud.

Psykose-lidelser, inklusive OPUS, hører under Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd og har adresse på Brandevej 5 i Aalborg Øst.

Det faglige miljø
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt i Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd.
Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder med fokus på fremadrettede
pleje-, aktivitets-, og behandlingsplaner. I sygeplejen vægter samarbejdet med patienten, og arbejder i den forbindelse med Guided Egen Beslutning som en del af fælles beslutningstagen.   
Vi vægter tværfagligt samarbejde, hvor de enkelte faggrupper bidrager med deres specifikke viden i det samlede patientforløb.
Der fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje, og der arbejdes med den sygeplejefaglige metode skærmning og dokumentation af sygeplejen, samt målrettet implementering af retningsgivende dokumenter.

Vi arbejder målrettet med nedbringelse af tvang og er i øjeblikket en del af et projekt, der har til henblik at nedbringe antallet af tvangsindlæggelser. I vores arbejde med nedbringelse af tvang, arbejder vi med stort fokus på konfliktforebyggelse. Vi anvender bl.a. Safewards og deeskalering som metode. Vi har ugentlig tværfaglig ”Ekstern Gennemgang”, som er et element i indsatsen omkring forebyggelse af tvangsepisoder.

Du vil desuden få god mulighed for at anvende dine faglige kompetencer, blandt andet i forskellige nøglepersonsfunktioner og småskalaprojekter. I det hele taget er vi meget åbne for, hvad du kan bidrage med.

Har ovenstående vakt din interesse, så glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du vide mere
Ønsker du at få mere at vide om stillingen eller afsnittet, er du også velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske sygeplejerske Charlotte Pingel Madsen på telefon 97 64 36 90 eller e-mail cpm@rn.dk.

Du kan læse mere om Psykiatrien og Almenpsykiatrisk Afdeling, syd på hjemmesiden Psykiatri i Region Nordjylland (rn.dk).

Du kan her læse mere om, hvordan det er at være sygeplejerske i Psykiatrien og hvilke karrieremuligheder vi tilbyder: Mød sygeplejerskerne

Det praktiske
Stillingen er en fast stilling i skiftende vagter.

Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er knyttet et funktionstillæg til intensivt afsnit på 11.000 kr. årligt.

Samtaler forventes afholdt i uge 44.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Mette Ramsgaard
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    20031
  • Quick-nr.
    468202
  • Indrykningsdato
    09-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Mette Ramsgaard
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    20031
  • Quick-nr.
    468202
  • Indrykningsdato
    09-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    27-10-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske med interesse inden for psykiatri til intensivt sengeafsnit"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.