Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Bioanalytiker eller radiograf til barselsvikariat i Røntgen, Scanning og Nuklearmedicin på Esbjerg og Grindsted Sygehus
Er du bioanalytiker eller radiograf med engagement, fleksibilitet, faglig stolthed og godt humør? Og vil du være en del af vores afdeling?
Pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter søger vi en bioanalytiker eller radiograf til et barselsvikariat på 37 timer pr. uge i det nuklearmedicinske område.
Vi er en stor og dynamisk billeddiagnostisk afdeling med cirka 120 ansatte, der varetager radiologi og nuklearmedicin i et tæt samarbejde på tværs af specialerne. Vi har en stor og moderne apparaturpark og udfører cirka 240.000 procedurer pr. år, hvor vi udfører de mest almindelige nuklearmedicinske undersøgelser såsom renografier, lunge- knogle- thyreoidea- og myokardieskintigrafier samt PET/CT (FDG, NaF og PSMA).
Vi lægger vægt på det gode og hurtige patientforløb samt det gode samarbejde med vores interessenter. Vi har forskning og udvikling som prioritetsområde. Afdelingen har egen forskningsenhed og da afdelingen dækker både det radiologiske og nuklearmedicinske speciale er der grobund for mange spændende udviklingsprojekter. Vi tilbyder dermed et spændende job med alsidige udfordringer, et godt arbejdsmiljø med tværfagligt samarbejde samt en medarbejdergruppe med godt sammenhold og stort engagement til arbejdet.
Det nuklearmedicinske speciale er placeret på matriklen i Esbjerg og stillingen er vagtfri.
Vores forventninger til dig
Som bioanalytiker/radiograf indgår du i det nuklearmedicinske speciales daglige funktioner og som uddannelsessted for bioanalytikere og radiografer forventer vi også, at du er interesseret i at undervise og lære fra sig.
Erfaring med nuklearmedicin er en fordel, men ikke et krav, da du vil få en grundig oplæring i afdelingens funktioner.
Øvrige oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen og afdelingen kan fås hos overbioanalytiker Signe Reinholdt Sørensen på e-mail Signe.Reinholdt.Sorensen@rsyd.dk eller telefonnummer 79182468.
Ansøgningsfristen er den 15. november 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47.
Vi gør opmærksom på, at indhentning af referencer er en del af vores rekrutteringsprocedure i Region Syddanmark. Der indhentes ligeledes børneattest før ansættelsen.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vi ser frem til at læse din ansøgning!
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
Signe Reinholdt sørensen - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
230312 - Quick-nr.
468208 - Indrykningsdato
09-10-2024 -
Ansøgningsfrist
15-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Signe Reinholdt sørensen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
230312 - Quick-nr.
468208 - Indrykningsdato
09-10-2024 -
Ansøgningsfrist
15-11-2024 (udløbet)