Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV

Sygeplejerske i fast nattevagt og trissefunktion til Bispebjergs åbne ungdomspsykiatriske afsnit B103


Hos os vil du få mulighed for at påvirke udviklingen i to afsnit med ambitioner om et højt fagligt niveau. Der arbejdes ud fra undersøgelses- og behandlingsplaner for de enkelte patienter ud fra miljøterapeutiske principper, som gøres individuelle ved hjælp af patientplaner.

Du kommer til at arbejde med fokus på såvel den unge selv, men i lige så høj grad også med familien som helhed i en tværfaglig kontekst. Der er ugentligt planlagte familiemøder mellem den unge, familien og teamet.

 

Om afsnit B103

Vi er et energisk og visionært afsnit, som står for at udvikle en høj og målrettet miljøterapeutisk behandling til 8 døgnindlagte unge, som er i mistrivsel. Målgruppen er unge mellem 13 og18 år, som ikke formår at fungere i et almindeligt hverdagsliv med skole og kammerater. Vi er også optagede af at videreudvikle den recovery-orienterede tilgang til de unge.

De unge indlægges typisk til observation, udredning og behandling for f.eks. affektiv sindslidelse, OCD, psykoser, udviklingsforstyrrelser og begyndende personlighedsforstyrrelser.

Hver ung patient og deres forældre får tildelt et team. Afsnittet har åbent alle ugens dage, men de fleste unge er hjemme i weekenderne og udskrives typisk efter 8 ugers indlæggelse.

 

Arbejdsopgaverne

Dine arbejdsopgaver vil bestå af individuel støtte til igen at få en dagligdag til at fungere mht. døgnrytme, motivation for skolegang/uddannelse, ernæring, bevægelse, almindelige daglige funktioner som personlig pleje, aktivering spil, kreative sysler, sport/bevægelse, socialt samvær med andre – generelt ungdomsliv.

Dette arbejde skaber rammerne for samtidigt fokus på symptomer i forhold diagnostisk udredning samt beskrivelse af den unges funktionsniveau.

Netop den skriftlige beskrivelse af den unges funktionsniveau og beskrivelse af diverse gavnlige pædagogiske/miljøterapeutiske indsatser vil være med til at hjælpe den unge – også efter udskrivelsen, hvor denne opgave typisk varetages af den enkeltes hjemkommune.

Som fast nattevagt ligger dit fokus desuden på at hjælpe patienterne i at finde ro og hvile, have tilsyn hos patienterne i løbet af natten og tage dig af de patienter, som har svært ved at sove. 

 

Trissefunktion

Trissefunktionen er primært til det intensive døgnafsnit B104, men kan også forekomme til døgnafsnittet for spiseforstyrrelser B102. Patientforløbende på afsnit B104 og B103 ligner, med hensyn til udredning, meget hinanden.

Patienterne indlagt på det intensive afsnit B104 kan dog til tider fremstå mere selvskadende, udadrettede og selvmordtruede, hvorfor de typisk er indlagt i længere tid til stabilisering end på det åbne afsnit. Patienter med svær psykose eller mani vil typisk behandles på det intensive afsnit.

 

Personalet

Afsnit B103 består af tværfagligt personale som læger, psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut og skolelærere. Alle arbejder tæt sammen om opgaverne. Vi er en engageret og social personalegruppe af både erfarne og nyansatte, og vi er gode til at støtte hinanden.

 

Vi tilbyder

  • Fast tid til supervision hver 14. dag ved psykolog.
  • Psykofysisk grundkursus + løbende vedligeholdelsestræning.
  • Centeret arbejder med forbedringskultur/KFM, der holdes tavlemøder hver 2. uge, og der er løbende forbedringstiltag i gang.
  • Alle miljøpersonaler får en 5 dages kognitiv uddannelse.

 

Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske med lyst til at arbejde målrettet og være med til at udvikle og være visionær omkring miljøterapien.

Det vil være en fordel, hvis du har psykiatrisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien eller bostedserfaring. Til gengæld er det en betingelse, at du er moden, ansvarlig og har gode samarbejdsevner.

Samtidig har du gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt. Dette er i relation til den unge selv, forældrene, kollegaer, studerende og eksterne kommunale samarbejdspartnere. Du besidder en evne og lyst til at reflektere over egen praksis.

 

Løn og vilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen fordelt på 7 nattevagter i en uge og fri i den følgende uge (7/7-ordning).

Vi ønsker, at du starter pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. 

I henhold til lovkrav skal du ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når vi indstilles til ansættelse.

 

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Susan Orbuch på 38641041.

Du kan læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

 

Søg stillingen

Ansøgning, cv og uddannelsesbevis sendes via linket på siden senest d. 24. oktober 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 28. oktober 2024.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center  

​Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Susan Orbuch
    susan.orbuch.02@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258792
  • Quick-nr.
    468285
  • Indrykningsdato
    10-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Susan Orbuch
    susan.orbuch.02@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258792
  • Quick-nr.
    468285
  • Indrykningsdato
    10-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-10-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske i fast nattevagt og trissefunktion til Bispebjergs åbne ungdomspsykiatriske afsnit B103"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.