2 Reservelæger i Introduktionsstilling til Klinisk Onkologi
Vi har to ledige stillinger som reservelæge i introduktionsstilling ledig til besættelse pr. 1/1 2025 i Onkologisk Palliativ Afdeling Hillerød Hospital (9 måneder) og på Herlev Hospital (3 måneder).
Onkologisk Palliativ Afdeling Hillerød Hospital tilbyder medicinsk behandling af brystkræft (cancer mammae), tyktarm (coloncancer), lungekræft (cancer pulmonis). Behandlingen sker i tæt samarbejde med de henvisende afdelinger, hvor planlægningen af behandlingen sker ved de såkaldte multidisciplinære konferencer og sædvanligvis gennem de såkaldte pakkeforløb.
Onkologisk Palliativ Afdeling består af et ambulatorium, hvor der dagligt møder ca. 60-70 patienter til behandling og kontrol. Dertil et onkologisk sengeafsnit med 16 sengepladser samt en palliativ enhed med 10 senge (beliggende i Frederikssund).
På sengeafsnittet er indlagt onkologiske patienter, enten til kemoterapi eller til behandling af komplikationer. Afdelingen har et tæt samarbejde med palliativ enhed i Frederikssund, som har en udekørende funktion. I samarbejde med fysioterapien tilbyder afdelingen rehabilitering i form af fysisk træning på hospitalet. Endvidere er der til afdelingen ansat psykolog og tilknyttet socialrådgiver, diætist, præst og ergoterapeut.
Afdelingen er stadig under forandring og gruppen af speciallæger forventes at bidrage til denne udvikling med initiativ og et stort engagement. Uddannelse har allerede en ganske særlig status i afdelingen og fremadrettet skal satsningen på forskningen øges betydeligt.
Ud over introduktionslæger uddanner afdelingen også yngre læger i hoveduddannelsesstillinger i onkologi. Afdelingen er velfungerende med et godt tværfagligt samarbejde og stor mulighed for supervision. Introduktionslægen forvendtes at bidrage til det tværfaglige samt det kollegiale og være en aktiv medspiller i teamsamarbejde.
Afdelingen deltager i studenterundervisningen for Københavns Universitet.
Om forløbet
Stillingen er opbygget således, at du starter med 9 måneder på Nordsjællands Hospital (Hillerød) efterfulgt af 3 måneder på centerafdeling (Herlev) primært mhp. stråleterapi og vagtfunktion.
Der udformes en individuel uddannelsesplan, som sikrer kontinuerlig supervision, og at samtlige I-læge kompetencer, i relation til de 7 roller, opnås.
Arbejdstilrettelæggelse
Stillingen omfatter udelukkende dagfunktion, da for- og mellemvagtslaget dækkes af de medicinske afdelinger i aften/nattetimer. Onkologisk afdeling har selvstændigt bagvagtslag.
Arbejdet i dagtiden er meget alsidigt - der er både stuegang, ambulatoriefunktion samt akutfunktion med håndtering af akutte onkologiske problemstillinger, endvidere er der mulighed for fokuseret ophold på palliativt afsnit. Der er gode muligheder for supervision af ældre kollegaer ved alle funktioner i sideløbende spor. Der vil være mulighed for at deltage i de tværfaglige konferencer samt supervision ved afdelingens psykolog.
Undervisning
Formaliseret undervisning
Hver tirsdag og onsdag er der morgenundervisning, hvor lægerne skiftes til at undervise hinanden og hver torsdag fremlægges der artikler (journalclub). Desuden bliver der jævnligt inviteret eksterne undervisere fra andre specialer.
Konferencer
Der afholdes to daglige konferencer, hvor alle deltager:
- Morgenkonference
(rapport fra sengeafdelingen samt fra kemoambulatoriet og ambulatoriet, præsentation af akutte problemstillinger).
- Middagskonference
(gennemgang af problemstillinger fra stuegang).
Læringsværdien af disse konferencer ses primært som præsentation af problem, overblik over forløb og visualisering af behandlingsstrategi.
Kurser
Der vil i forløbet være mulighed for deltagelse i de almene kurser i Ledelse og Administration og Vejledning i klinikken, samt flere specialespecifikke kurser inden for onkologi og stråle-terapi. Til disse kurser bevilges tjenestefrihed med løn og rejse/opholdsudgifter dækkes af afdelingen.
Der forventes mulighed for kongresdeltagelse.
Vi forventer, at du
- Arbejder professionelt og engageret med at udvikle dine kompetencer i forhold til alle 7 roller, som en kommende speciallæge skal mestre.
- Er engageret i egen videreuddannelse.
- Har humor og bidrager til et godt miljø.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Bolig kan om muligt stilles til rådighed.
Ansøgningsfrist
1. november 2024
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Anna Andreeva tlf. 48 29 75 00 eller Ledende overlæge Hella Danø 48 29 73 09. Ansøgning samt CV sendes elektronisk via link på siden.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Anna Andreeva - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
258828 - Quick-nr.
468397 - Indrykningsdato
14-10-2024 -
Ansøgningsfrist
01-11-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×