Region Nordjylland

Intensiv Intermediær Afsnit

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Intermediært afsnit søger sygeplejerske


Intermediært afsnit søger sygeplejerske 
Er du sygeplejerske og ønsker du at udvikle dine faglige kompetencer i spændingsfeltet mellem at være generalist og specialist indenfor den intermediære sygepleje. Så er dette en invitation til DIG om at sende en ansøgning afsted. 
Intermediær sygepleje – hvad er det? 
Hvis vi selv skal beskrive det, så er det sygepleje som kræver kompetencer i spændingsfeltet mellem den akutte specialiserede observation, pleje og behandling og den helt basale sygepleje. Vi skaber rammerne for din faglige udvikling - du bidrager med lysten til at lære og indgå i et fagligt fællesskab hvor sygepleje og tværprofessionelt samarbejde er i fokus. 
IMA-Intermediært afsnit- et døgnafsnit med 6 sengepladser. 
IMA varetager sygepleje og behandling af kritiske syge og sårbare patienter med et større observationsbehov end patienter indlagt i et almindeligt sengeafsnit.  En indlæggelse i IMA anses som et Step UP i forhold til indlæggelse i et almindeligt sengeafsnit og et Step Down, når patienten overflyttes fra Intensiv til IMA. En stor del af patienterne har varierende grad af respiratoriske udfordringer, og der tilbydes non-invasiv ventilation (NIV), CPAP og High Flow behandling. Patienter i IMA kommer både fra medicinske og kirurgiske specialer. I IMA indlægges også patienter, der befinder sig i gråzonen mellem psykiatri og somatik. Da patienterne har et øget observationsbehov, er normeringen en sygeplejerske til to patienter i alle vagtlag. 
 
IMA flyttede i foråret til nye lokaler beliggende mellem TIA og Opvågningen. Her har vi for nuværende 6 sengepladser fordelt på 2 stuer, med plads til udvidelse af sengekapaciteten. 
IMA er tiltænkt 15 sengepladser i Hospitalsbyen. Organisatorisk er afsnittet placeret i Anæstesi og Intensiv området. I afsnittet er der ansat 23 sygeplejersker inklusiv klinisk afsnitskoordinator og sygeplejersker med delt UUU – funktion. Afsnittet er uddannelsessted for henholdsvis 2. og 6. semester studerende. 
 
Sygeplejerskens opgaver i IMA 
Sygeplejersken i IMA har primært til opgave at indgå i et dynamisk samarbejde med de forskellige specialers læger om pleje og behandling af patienterne. Derudover har sygeplejersken en vigtig koordinerende opgave i samarbejdet med stamafsnittene, så det gode tværfaglige patientforløb understøttes og styrkes. Direkte sygeplejefaglige opgaver vil være relateret til respiration, ernæring, scoop overvågning, opretholdelse af væske og elektrolytbalance mm. 
 
Din opstart 
Du vil få et individuelt oplæringsforløb, hvor der lægges vægt på at du bliver introduceret til de specialer, som har patienter i IMA. Du vil opleve hands –on undervisning i hverdagen, og vi arrangerer løbende undervisning for hele personalegruppen ud fra cases og nyeste viden. Seneste tiltag i IMA er simulationstræning som starter op til foråret. En gang om måneden vil vi, i en mindre gruppe træne forskellige akutte situationer, som kan opstå i vores afsnit. Vi prioriterer sygeplejefaglig reflektion og supervision i hverdagen, og du vil få tilknyttet en personlig mentor, der tager hånd om dig i oplæringsforløbet. Vi vil gerne spille hinanden gode, da vi er fælles om opgaveløsningen. 
Om dig 
Vi leder efter dig, der har lyst til at lære nyt, både personligt og sammen med dine kollegaer. Herudover er/ har du sikkert: 
  •  Erfaring, alle specialer er relevante 
  • Ansvarsbevidst og fagligt funderet 
  • Klar til at udfordre/udvikle dig selv fagligt og personligt 
  • Gode samarbejdsevner 
  • Lyst til at arbejde med den akutte alvorligt syge patient 
  • Lyst til at engagere dig i sygeplejen og arbejde ud fra begrebsrammen FOC 
  • Et personligt værdigrundlag, der harmonerer med Regionens personalepolitiske værdigrundlag (indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme) 
  • Lyst til at deltage i forandringsprocesser og bidrage til det gode arbejdsmiljø 
Hvad er vi optaget af: 
  • Det gode faglige fællesskab 
  • Det gode uddannelse- og undervisningsmiljø 
  • At understøtte trivsel med udgangspunkt i medansvar, medindflydelse og fællesskab 
  • Det gode tværfaglige samarbejde – med fokus på fælles patientforløb 
 
Hvad kan vi tilbyde: 
  • Et godt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø, med positive og engagerede kollegaer 
  • Et arbejde i et miljø med høj faglighed 
  • Individuel oplæring og tilknytning af mentor 
  • I løbet af det første halve år afholder vi tre samtaler med udgangspunkt i dit individuelle oplæringsforløb 
  • Er du nyuddannet planlægges der deltagelse i kursusforløbet ” Kom godt fra start” 
  • Mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan 
 
 
Det praktiske: 
Vi har en fast stilling, der ønskes besat pr 1/1 2025. Stillingen indeholder skiftende vagter med weekendarbejde af 8 timer hver 3 weekend. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jf. Det overenskomstmæssige varsel for ændringer af vagtplaner.  
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. 
Ansøgningsfristen er d 17/11-24
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d.25/11-24 
Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Kate Gravesen på telefon 97 65 47 30 eller på telefon 60191879. Eller klinisk afsnitskoordinator Heidi Bach på telefon 97 65 47 47 
 
 
 

 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Kate Gravesen Andersen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    20076
  • Quick-nr.
    468434
  • Indrykningsdato
    15-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Kate Gravesen Andersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    20076
  • Quick-nr.
    468434
  • Indrykningsdato
    15-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Intermediært afsnit søger sygeplejerske"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.