Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Helsevej 3, 3700 Bornholm

Psykolog til Psykiatrisk Center Bornholm

Vil du være med til at styrke den psykologfaglige tænkning og behandling i vores ambulantafsnit? Vil du være en vigtig ressource for mennesker med svære psykiske lidelser? Og er du interesseret i at arbejde tæt sammen med vores døgnafsnit – og også ved behov løse afgrænsede opgaver her?

Hvem er vi?

Psykiatrisk Center Bornholm er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og har til huse i Rønne. Centret består af to døgnafsnit med hhv. 12 åbne og 5 lukkede/intensive sengepladser samt et ambulatorium med omkring 550 patienter.

Ambulatoriet rummer et stort distriktspsykiatrisk team, der varetager behandling af de sværere og længerevarende psykiatriske lidelser ud fra F-ACT-modellen. Vi har forløb for patienter med bipolar lidelse, et ældrepsykiatrisk team, team for unge patienter under 35 med debuterende psykose og et team for patienter med oligofreni.

Derudover har vi et pakkeambulatorie, der tilbyder manualiserede terapeutiske forløb til patienter med angst, depression, PTSD, OCD og emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.

PC Bornholm adskiller sig fra andre centre i Region Hovedstaden ved at være et lille center, der rummer både indlagte og ambulante patienter. Her kan du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger

Hvad kan vi tilbyde?

Du får mulighed for at arbejde i behandlingspsykiatrien, hvor alt er samlet under et tag, og dermed giver mulighed for kontinuitet, tætte samarbejdsrelationer og bred vifte af psykiatriske diagnoser og problemstillinger. Arbejdsmiljøet er præget af tryghed, tid til refleksion og sparring både mono- og tværfagligt. Vi ønsker at klæde dig ordentlig på til de roller du skal varetage enten ved intern oplæring eller ved relevante kurser eller udvekslinger.

Du vil blive en del af en psykologgruppe på 3 med egne fagmøder og ekstern supervision. Der arbejdes primært kognitivt, men andre tilgange imødekommes når det er meningsfuldt. Vi har aktuelt både psykodynamiske, psykoanalytiske og kognitive ressourcer tilstede på centret.

Dine arbejdsopgaver

Dit arbejde vil indeholde både udrednings- og behandlingsopgaver, som du varetager efter oplæring. Du deltager i konferencer og behandlingsplanlægning, herunder udarbejder forslag til behandlingsplaner.

Desuden vil du have opgaver som:

  • Psykoterapi individuelt og i grupper
  • Psykologisk testning og screening
  • Diagnostiske interviews
  • Psykoedukation af patienter i gruppe
  • Rådgivende og støttende samtaler til pårørende
  • Case-supervisere og undervise i KAT-miljøterapi, for at støtte personalet på døgnafsnittet med fortsat implementering og vedligeholdelse af deres kompetencer.
  • Supervisere yngre læger i psykoterapeutiske forløb

Vores forventninger til dig

Det er en forudsætning, at du har et solidt fagligt fundament og engagement. Du skal være uddannet cand.psych., gerne autoriseret, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra psykiatrien.

  • Du er uhøjtidelig og nysgerrig. Du har lyst til at arbejde relationelt med nogle af de mest sårbare og udsatte grupper i vores samfund. Vi støtter en recovery proces, hvor håb, drømme og mål er centrale elementer, og det er derfor vigtigt, at du kan sætte dig ind i andres livssituation.
     
  • Du er god til at kommunikere og fleksibel. Du kommunikerer respektfuldt med patienter og pårørende med fokus på deres individuelle behov. Du er god til at samarbejde og er fleksibel i forhold til stor variation af arbejdsopgaver/-problemstillinger.
     
  • Du er faglig velfunderet. Du udfører arbejde af høj professionel standard og bidrager til behandlingen på et fagligt højt niveau - og bringer dig selv aktivt i spil i det tværfaglige samarbejde. Du udviser selvstændighed i at skabe løsninger for den enkelte patient i det daglige kliniske arbejde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er fuldtid og er med tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Har du familie med kan øens tilflytterkonsulent være en god hjælp.

Er du interesseret?
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte ledende ergoterapeut Line Hansen på line.charlotte.hansen@regionh.dk

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. autorisation via linket på siden.
Ansøgningsfristen er den 10. november 2024.

Vi holder samtaler løbende.
 

Bornholm er en naturskøn ø med et rigt kulturliv og en fantastisk historie, som sammen med den vidunderlige natur og gode badestrande gør den til et attraktivt sted at bo. Bornholm byder på gode muligheder for et aktivt fritidsliv.

En del mennesker pendler hver dag eller tager frem og tilbage i weekenden. F.eks. kan du komme fra Rønne til København med hurtigfærge og bus på 2 timer og 50 min. eller med fly på ca. 35 min.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Bornholm
  • Kontaktperson
    Line Hansen
  • Adresse
    Helsevej 3, 3700 Bornholm
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258861
  • Quick-nr.
    468475
  • Indrykningsdato
    16-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Bornholm
  • Adresse
    Helsevej 3, 3700 Bornholm
  • Kontaktperson
    Line Hansen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258861
  • Quick-nr.
    468475
  • Indrykningsdato
    16-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du lede et fagligt stærkt behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik?

Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Psykolog & Ledende psykolog

Opslået
10-12-2024

Ansøgningsfrist
07-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog søges til udvidelse af Døgninstitutionsteamet ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Kristineberg 3, 2600 Glostrup
Psykolog

Opslået
05-12-2024

Ansøgningsfrist
05-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Sydvestvej 104, 2600 glostrup
Psykolog & Psykolog med specialfunktion

Opslået
05-12-2024

Ansøgningsfrist
30-12-2024

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til Psykoterapeutisk Ambulatorium, Glostrup – Er du vores nye kollega?

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Psykolog

Opslået
12-12-2024

Ansøgningsfrist
03-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er dit ønske for dit arbejdsliv en arbejdsplads med fokus på høj trivsel og stor faglighed? Så er det måske dig, der er vores nye psykologkollega i vores PTSD-Team!

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Psykolog

Opslået
22-12-2024

Ansøgningsfrist
19-01-2025