Region Sjælland
Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Speciallæge til NSR Anæstesiologisk Afdeling, Næstved Sygehus
Speciallæge til NSR Anæstesiologisk Afdeling, Næstved Sygehus
Interesserer du dig for perioperativ medicin og optimering af patientforløb? På anæstesiologisk afdeling Næstved-Slagelse-Ringsted (NSR) Sygehuse er der 1 – 2 stillinger som speciallæge i anæstesiologi ledige til besættelse 01.01.2025 eller snarest derefter. Vi søger en bredt uddannet anæstesiolog, som vil være med til at videreudvikle afdelingen i forhold til fleksible og individuelt tilpassede patientforløb. Du forventes aktivt at bidrage til afdelingen med dine kompetencer, og evnen til engagement er en vigtig kvalifikation for afdelingen. Om stillingen Din primære arbejdsplads vil være på vores matrikel i Næstved, hvor der udføres ca. 7.000 anæstesier til elektive operationer årligt, herunder mange regionale anæstesier inkl. perifere nerveblokader. Vi varetager overvejende ambulante patientforløb fra mandag til fredag indenfor specialerne ortopædkirurgi, urologi og øjensygdomme. Vi yder anæstesi til børn fra 2 år. Desuden tilbyder vi anæstesi til patienter med tilknytning til Specialtandplejen i Region Sjælland og har specialistfunktion indenfor anlæggelse af permanente centralvenøse katetre.
I afdelingens sammedagskirurgiske afsnit foretages desuden ca. 4.000 endoskopier, hvoraf nogle er i generel anæstesi.
Ud over den operative aktivitet har vi en uddannelsesforpligtelse for yngre læger i introduktionsstilling med fokuserede ophold til oplæring i spinalanlæggelse. Stillingen indebærer vagtberedskab af et team bestående af anæstesilæge og -sygeplejerske i døgnbemanding. Om Afdelingen NSR Anæstesiologisk Afdeling er en velfungerende afdeling med 11 afsnit på matriklerne i Næstved og Slagelse.
Profilen på Næstved Sygehus er elektiv og på Slagelse Sygehus både elektiv og akut. Afsnittene i Slagelse er Ambulant Kirurgi, Operation, Anæstesi, Opvågning, Sterilcentral samt Intensivt Terapi Afsnit.
Den opslåede stilling er primært tilknyttet Næstved Sygehus. Vi har arbejdet målrettet mod at blive det bedste tilbud til regionens elektive patienter. Det har resulteret i, at vi er blandt de tre sygehuse i Danmark, der har den største aktivitet indenfor hofte- og knæ-alloplastik kirurgi. Afhængig af interesse vil der også være mulighed for at vedligeholde dine færdigheder inden for det akutte område i vores afdeling på Slagelse Sygehus.
Til afdelingen er der også tilknyttet Tværfagligt Smertecenter og en forskningsenhed RCAI (Research Centre of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine), der har international bevågenhed, og vi vil gerne inddrage dig i disse projekter i dit daglige virke i afdelingen.
Det er desuden vigtigt for os, at du har lysten og evnen til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens dygtige og engagerede operations-, anæstesi- og opvågningssygeplejersker.
Vores værdigrundlag er, at vi arbejder for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er en forudsætning – og så skal det også være sjovt at gå på arbejde. Om dig Vi søger efter en bredt uddannet anæstesiolog, som vil være med til at videreudvikle afdelingen. Du forventes at bidrage til afdelingens udvikling både fagligt og socialt.
Vi leder primært efter engagerede medarbejdere og det er derfor underordnet, om du befinder dig i slutningen af din karriere eller nyuddannet speciallæge.
Afhængigt af dine interesseområde aftales opgave- og ansvarsområde i forbindelse med ansættelsen.
Du vil blive vurderet i forhold til de syv lægeroller, og ansøgning skal udformes i forhold til dette. Du bedes derfor i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde dig konkret til de syv lægeroller, jf. Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013 Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. For yderligere oplysninger kontakt ledende overlæge Thomas Thougaard, tlf. 5651 2293 eller cheflæge Asger Petersen, tlf. 2031 6657. Rekvirer stillingsbeskrivelse hos ledelseskonsulent Pia van der Watt, tlf. 5651 4796. Ansøgningsfrist: Søndag 17.11.2024. Samtaler: Forventes afholdt i uge 47. Vi glæder os til at modtage din ansøgning! Kontaktperson(er): Navn: Thomas Thougaard Tlf.:nr. 5651 2293 |
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus -
Kontaktperson
Thomas Thougaard - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved - Stillingstype
Læge, Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
037866 - Quick-nr.
468493 - Indrykningsdato
16-10-2024 -
Ansøgningsfrist
17-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Thomas Thougaard - Stillingstype
Læge & Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
037866 - Quick-nr.
468493 - Indrykningsdato
16-10-2024 -
Ansøgningsfrist
17-11-2024 (udløbet)