Kardiologisk Laboratorium 1 søger sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital
Ønsker du at være sygeplejerske i et afsnit med mulighed for fordybelse og personlig kompetenceudvikling? Drømmer du om at yde sygepleje til både akutte og elektive hjertepatienter i en spændende og varieret hverdag? Kan du lide et højt patientflow og dynamikken i et operationsmiljø? Så har du nu muligheden, da vi søger en sygeplejerske til arytmigruppen i Kardiologisk Laboratorium 1, Hjertesygdomme.
Vi tilbyder pr. 1. januar 2025 en fast stilling i et højt specialiseret afsnit med stort patientflow, avanceret teknologi og komplekse behandlinger af forskellig længde, som giver en afvekslende hverdag. Der bemandes dagligt fire behandlingsstuer, Klinik for Pacemaker og ICD samt Hjemmemonitoreringsenheden. Arbejdet på de invasive stuer foregår i et operationsmiljø, hvor vi har patienter i både lokal og generel anæstesi i forbindelse med deres behandling. Der assisteres til invasive undersøgelser og behandlinger inden for sygdomme i det elektriske ledningssystem enten ved radiofrekvensablation (RFA) eller pacemaker/ICD-behandling.
Vi indgår i tætte tværfaglige samarbejdsrelationer med høj faglighed og kvalitet, og der udøves korttidssygepleje med fokus på at skabe tryghed, sikkerhed og omsorg for den enkelte patient med dennes værdier i centrum.
Din udvikling af kompetencer er vigtig for os, så derfor vil du som nyansat få
- En grundig introduktion og et velstruktureret oplæringsprogram, der tager udgangspunkt i dine nuværende kompetencer og tilpasses din udvikling undervejs
- Et læringsmiljø præget af tillid og tryghed
- Planlægnings- og evalueringssamtaler med introduktions- og oplæringsansvarlig sygeplejerske
- Ingen døgnvagter før du er klædt på til opgaven.
Hos os får du 30 skønne engagerede kolleger, der spænder bredt i alder og kompetencer, og som vægter vidensdeling, faglig sparring, humor og god stemning højt.
Hvem er du?
Erfaring med kardiologi, intensiv eller operation er en fordel. Det er vigtigt, at du har engagement, empati, nysgerrighed, humor og lysten til at indgå i et miljø med et højt fagligt niveau, samt at du trives med og har interesse for teknologisk prægede opgaver.
Hvad med vagter?
Vi tilbyder en attraktiv vagtstruktur, der primært består af dagvagter på hverdage i tidsrummet kl 8-15.30. Enkelte dage med mødetid kl 7.30, og ca. 1 gang ugentligt en lukkevagt til kl. 16.00.
Efter endt oplæring er der endvidere rådighedsvagt ca hvert 10. døgn, heraf ca hver 4-5 weekend. Rådighedsvagten foregår fra hjemmet, og du skal derfor kunne være på Kard. Lab i løbet af max 30 minutter. Rådighedsvagt i hverdagene er fra kl 16-08 og i weekender fra kl 8.00-8.00. Der optjenes afspadsering i forbindelse med vagterne, som tilstræbes brugt i hverdagene med mere frihed til følge. Vi deler både fysiske rammer og vagtberedskab med sygeplejersker fra Kardiologisk Laboratorium 2.
Der er mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan, da vi arbejder efter ønskeplan.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Har du lyst til høre mere samt at få en fornemmelse af vores dagligdag, er du velkommen til at ringe til os, få en uforpligtende snak over en kop kaffe eller en rundvisning i afsnittet. Du kan ringe til koordinatoren på 4012 3672 eller oversygeplejerske Iben Troilsgaard på 4024 0181.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist d. 12. november 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19. november 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Iben Troilsgaard Toxvig
ibentroi@rm.dk
4024 0181 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
58095 - Quick-nr.
468502 - Indrykningsdato
16-10-2024 -
Ansøgningsfrist
12-11-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Medicinsk Sengeafsnit 2
Regionshospitalet Horsens | Sundvej 30, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
13-09-2024Ansøgningsfrist
01-11-2024 -
Sygeplejersker til delestilling mellem Hjerteklinikken, Akut Hjerteklinik og Medicinsk Sengeafsnit C med speciale i hjertemedicin, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
15-10-2024Ansøgningsfrist
13-11-2024 -
Sygeplejerske søges til Medicinsk sengeafsnit 1, Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Sundvej 30, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
03-10-2024Ansøgningsfrist
27-10-2024 -
Intensivsygeplejersker til Intensivbehandlingsafsnit ved Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
09-09-2024Ansøgningsfrist
31-10-2024 -
Er du sygeplejerske, trives i tværfaglige teams og tænder på et spændende speciale? Så er du måske den vi søger
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
09-10-2024Ansøgningsfrist
17-11-2024