Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Overlæge til Afsnit Neuro, Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

En stilling som overlæge ved Afsnit Neuro, Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Stillingen ønskes besat af en engageret speciallæge i diagnostisk radiologi med interesse for neuroradiologi. En radiolog med neuro-erfaring er at foretrække, men ikke et krav. 

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor du som en del af afdelingens overlægegruppe vil indgå i afsnittets kliniske arbejde, undervisning, forskning og udvikling. Du vil indgå i afsnittets diagnostiske team og der er er god mulighed for udviklingsprojekter i samarbejde med Røntgen og Skannings Forskningsenhed. I Afsnit Neuro vægtes evner til samarbejde og supervision højt.

Afsnit Neuro er et døgnafsnit med mange akutte undersøgelser der kræver neuroradiologisk bagvagt fra hjemmet for tilstedeværende HU-læger alle ugens dage og du skal derfor forvente at have vagt ca. 1 gang om ugen. På sigt arbejder vi med ansættelse af flere afdelingslæger, med henblik på at udtynde vagtforpligtelsen for overlæger. 

Du kommer til at indgå i driften af hele det neuroradiologiske område og vejleder yngre radiologer under uddannelse. Overlægegruppen har foruden den daglige drift, ansvar for en række specialiserede konferencer. 

Vi betjener de kliniske afdelinger Neurologi, Hjerne- og Rygkirurgi, Øre-Næse-Halssygdomme og Øjensygdomme. Herudover udføres undersøgelser for især Kræftafdelingen og hospitalets øvrige afdelinger, og der samarbejdes med afdelinger på hospitalerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Afsnittet dækker opgaver på både hoved-, regions- og højt specialiseret funktionsniveau. Afsnittet har 1 CT skanner, 4 MR skannere, ½ MR forskningsskanner samt 2 interventionsstuer.

Lægestaben i Afsnit Neuro består i øjeblikket af 8 overlæger (inkl. dig), en konsulent, 3 afdelingslæger og 4 nye afdelingslæger som starter over de næste to år i takt med at de bliver speciallæger. Vi varetager hoveduddannelse i 6-måneders forløb med ca. 5 læger ad gangen. 6 overlæger (inkl. Konsulenten) er tilknyttet det diagnostiske team og 3 er tilknyttet interventionsteamet. Vi har et tæt samarbejde med plejepersonale og sekretærer i afsnittet og i alt er vi ca. 65 ansatte. 

Afsnit Neuro er 1 af 4 afsnit i Røntgen og Skanning på AUH som er en samlet enhed. Det betyder, at du som overlæge skal orientere dig og indgå i et større fagligt fællesskab med mange fagligt engagerede kolleger og herigennem understøtte patientforløb, afdelingens samlede økonomi og drift.
Foruden Afsnit Neuro er der et stort neuroforskningsafsnit med ca. 40 medarbejdere. Forskningsafsnittet ledes af lærestolsprofessoren og indgår i Center for Funktionel Integreret Neuroforskning (CFIN). 

Man kan læse mere om stillingen i Funktionsbeskrivelsen her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til aftale vedrørende overlæger indgået mellem Danske Regioner og FAS. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. 

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.
Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder med vægt på det særlige ansvar i stillingen. 

Skema til bedømmelse kan findes her.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallægers indgåede overenskomst for overlæger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist tirsdag den 5. november 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 11. november2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til chefsygeplejerske Mette Abildgaard Høi, mette.hoi@auh.rm.dk
 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Mette Høi
    6171 9335
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    58148
  • Quick-nr.
    468537
  • Indrykningsdato
    17-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Mette Høi
    6171 9335
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    58148
  • Quick-nr.
    468537
  • Indrykningsdato
    17-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Overlæge til Afsnit Neuro, Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.