Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Ledende overlæge til OPUS i Psykiatrien Vest, Region Sjælland kombineret med overlægestilling i Region Hovedstaden

Er du speciallæge i psykiatri og har du interesse for psykoseudredning og behandling, samt for at støtte mennesker med psykoselidelser i at leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv? 

Og er du også interesseret i at arbejde i en kvalitetssektion hvor du løbende skal sikre, at vores arbejde med at udvikle kvaliteten giver værdi for klinikere, vores patienter og deres pårørende. Brænder du for at byde ind med ideer til, hvordan man kan omsætte politiske beslutninger til praksis – så det giver mening i det kliniske arbejde og indenfor den givne forvaltningsramme?

Så søger vi dig til en delt stilling, hvor du både får mulighed for at opbygge Region Sjællands tilbud til OPUS-behandling og tage del i selve behandlingen. Samtidig med, at du bidrager med et lægefagligt blik i opgaver, der bl.a. består af planlægning, udvikling og implementering i et bredt samarbejde med kollegaer fra andre stabe, centre og andre Regioner. 

OPUS er et tværfagligt ambulant behandlingstilbud til unge over 18 år med første psykoseepisode, eller som ikke tidligere har gennemført et tilsvarende intensivt behandlingsforløb.

Som ledende overlæge bliver du en aktiv spiller i det tværfaglige arbejde sammen med dine kolleger, der omfatter specialpsykologer, sygeplejersker samt peermedarbejdere. Kerneopgaven er udredning og behandling af patienter med sværere psykiatriske lidelser indenfor det psykotiske område og behandlingen består bl.a. af samtaler, individuel psykoedukation, inddragelse af familie og netværk, støttekontaktperson, bosted, egen læge, uddannelsessted eller arbejdsplads m.fl. Du vil også, sammen med en ledelsesmakker, skulle lede en dygtig og engageret tværfaglig behandler gruppe, samt bidrage til det udviklingsarbejde som varetages af den samlede ledergruppe i Psykiatrien Vest.

I sektionen for kvalitet under Region Hovedstadens Psykiatri vil du som overlæge opleve at opgaverne er mangeartede og fx vil indebære at:

  • understøtte og yde faglig rådgivning til direktionen og hospitalsledelsen om prioriteringer, beslutninger og strategier for det videre arbejde indenfor kvalitetsafdelingens ansvarsområder, herunder kommentere dagsordner til Direktionens møder, sagsbehandle høringer, politikerspørgsmål, pressehenvendelser og andre forespørgsler, der vedrører kliniske områder
  • udfærdige og kvalificere kliniske vejledninger og deltage i planlægning og implementering af nuværende som fremtidige udviklingsprojekter
  • bidrage til arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser og eventuelt andre kvalitetsindsatser
  • bidrage med rådgivning i forbindelse med patientsikkerhedsarbejdet   
  • deltage i arbejde med patientforløbsbeskrivelser på Regionalt samt nationalt plan, herunder deltage i det fortsatte arbejde med Bedre Behandling Under Indlæggelse
  • understøtte lægefaglig vicedirektør i det tværregionale forum for lægefaglige psykiatri direktører 
  • varetage ad hoc-opgaver på vegne af lægefaglig vicedirektør 

Vores forventninger til dig som ledende overlæge i OPUS 
Vi søger en lægefaglig kollega, som har interesse i og er motiveret for det tværfaglige samarbejde med unge mennesker. Du bidrager til arbejdet med en naturlig autoritet og imødekommende ledelsesstil og vægter medarbejdernes trivsel højt. Du interesserer dig for dine yngre kollegers videreuddannelse og påtager dig gerne vejlednings- og undervisningsopgaver i forbindelse med yngre læger samt tværfagligt personale. 

I sektionen for kvalitet forventer vi at: 
Du trives i en varieret hverdag. Du trives i en hverdag med mange sideløbende processer og hvor dine opgaver kan variere fra mindre ad hoc-opgaver med korte deadlines til større projekter, der strækker sig over en længere periode.
Du er en erfaren formidler. Du er glad for at arbejde med skriftlig og mundtlig formidling. Du kan skrive myndighedsbreve og er god at oversætte komplekse og faglige problemstillinger til alment forståelig information.
Du er god til at samarbejde. Opgaverne løses i tæt samarbejde med direktionen, de andre stabe og centrene. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i et bredt samarbejde på tværs af hospitalets enheder og faggrupper.
Meget gerne erfaring med forskning og kvalitetsarbejde.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og delt mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden med 3 dage i OPUS teamet Vest og 2 dage i Region Hovedstaden. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Du kan læse mere om Region Sjælland som arbejdsplads: www.psykiatrienregsj.dk og Region Hovedstaden: www.psykiatri-regionh.dk

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stilling er du velkommen til at kontakte stabschef David Oehlenschlæger: david.oehlenschlaeger@regionh.dk i forhold spørgsmål til Region Hovedstadens Psykiatri og chefpsykolog Mickey Kongerslev: mkon@regionsjaelland.dk i forhold til spørgsmål til Region Sjælland.

Ansøgningsfrist er den 1. november 2024.

Om Region Hovedstadens Psykiatri
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, et tværfagligt læringsmiljø og spændende karriereveje. 

Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. RHP’s ca. 5.300 medarbejdere varetager hvert år ca. 40% af den samlede hospitalsbaserede psykiatriske udredning og behandling i Danmark. Psykiatrien i hovedstaden er geografisk fordelt over hele regionen og består af ni psykiatriske centre og en fælles central administrativ stab. 

Den geografiske spredning medfører behov for en stærk ledelsesorganisation. Derfor er RHP organiseret med en fælles administrativ stab, der sikrer den tværgående koordination og udvikling, samt stærke centre med egen ledelse og administration, der har ansvaret for den daglige drift og patientbehandling. 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Mickey Kongerslev
    mkon@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge, Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    037913
  • Quick-nr.
    468610
  • Indrykningsdato
    21-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Mickey Kongerslev
    mkon@regionsjaelland.dk
  • Stillingstype
    Overlæge & Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    037913
  • Quick-nr.
    468610
  • Indrykningsdato
    21-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Ledende overlæge til OPUS i Psykiatrien Vest, Region Sjælland kombineret med overlægestilling i Region Hovedstaden"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.