Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Overradiograf til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Randers

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi søger alle en ny overradiograf og Dorthe søger ny lederkollega.

 

Da Bo snart går på pension, søger vi en engageret overradiograf til at indgå i vores ledelsesteam. Jeg søger en kollega, der sammen med mig kan tage ansvar for både den daglige drift og udvikling af afdelingen, samtidig med at der fortsat er fokus på et trygt og professionelt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. 

Stillingen er en unik mulighed for dig, der har solid erfaring inden for radiografi og brænder for at skabe høj faglig kvalitet i arbejdet. Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og bidrage til vores fortsatte succes, vil vi gerne høre fra dig.”

                                                                                                                    Dorthe H. Nielsen, Overradiograf 

 

Røntgen og Skanning er en meget alsidig afdeling, hvor du og Dorthe sammen er ledere for mere end 60 dygtige medarbejdere, både radiografer og røntgensygeplejersker. 
Du bliver del af et dynamisk lederteam bestående af en cheflæge, en chefradiograf, en ledende lægesekretær og to overradiografer.
Vi ser ledelse som en fælles opgave og arbejder tæt sammen med respekt for hinandens opgaver og kompetencer.

Røntgen og Skanning består af et stort røntgenafsnit med CT, MR, UL, Dexa og konventionel røntgen, samt en satellit i forbindelse med Akutafdelingen (her foregår de fleste aktiviteter aften/nat og weekend). 
Desuden dækker vi røntgenfunktionen i Grenå Sundhedshus. 

Røntgen og Skanning er en afdeling, hvor kvalitet, produktivitet, godt arbejdsmiljø og faglig udvikling er højt prioriteret. Vi forventer derfor, at alle vores medarbejdere tager aktivt del i kvalitetsudviklingen i afdelingen, og at den enkelte tager medansvar for egen kompetenceudvikling og det gode arbejdsmiljø.
Vi arbejder aktivt med et ledelsesgrundlag for hospitalet, hvor relationer, nærvær, ordentlighed og prioritering er nøgleordene og grundstenene i vores hverdag. 
Hospitalets nye visions- og strategiplan implementeres i november/december 2024. Med fundament i bæredygtighed fokuserer vi i Randers på

  • Udvikling af kerneopgaven
  • Fællesskab og samspil
  • Læring og forskning
  • Den attraktive arbejdsplads

Med afsæt i bæredygtighed og fokus på den attraktive arbejdsplads, er det derfor naturligt for os at tilbyde en glidende overgang i overradiograffunktionen med en unik mulighed for introduktion og oplæring til lederrollen.

Hvem er du?

Du har relevant ledelseserfaring og lederuddannelse eller anden erfaring med organisatoriske opgaver, som har udviklet din lyst og dine evner i retning af en reel lederstilling, men det vigtigste er, at du brænder for at sikre et godt arbejdsmiljø via personaleledelse.

Du har eller er indstillet på at tage en lederuddannelse, og vi giver tid og rum til dette.
Du har autorisation som radiograf. Du har en velfunderet faglig og teknisk erfaring indenfor radiografien. 
Du har lyst til at arbejde med faget som leder i forhold til både udviklings- og driftsopgaver. Du kan heller ikke lade være med selv at give en hånd med i klinikken indimellem.
Du har gode samarbejdsevner og er tydelig og motiverende i din kommunikation, både mono- og tværfagligt. 
Som person er du en teamplayer. Du ser og anerkender den enkelte medarbejder, samtidig med at du ser både afdelingen og hospitalet som en enhed i en helhed og du bidrager aktivt til at skabe sammenhænge og relationer.
Du har et godt overblik i en til tider hektisk hverdag, og du ser muligheder frem for begrænsninger.                                               

Næste skridt

Har vi vakt din interesse? Vil du gerne vide mere inden du sender en ansøgning? Så tager vi gerne en snak i telefonen eller endnu bedre, kom forbi til en kop kaffe og en snak. 
Du kan se stillingsbeskrivelsen til overradiograf her: Stillingsbeskrivelse - Overradiograf, ligeledes er det  muligt at læse mere vores afdeling på Røntgen og Skanning og  om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk 
Visions- og strategiplanen kan vi sende til dig, hvis du er interesseret. 

Stillingen ønskes besat pr 1. februar 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

 

Sådan får du fat i os

Chefradiograf Lisbeth Roed tlf. 22455519 eller mail: lisbroed@rm.dk

Cheflæge Thomas Bjerre tlf. 22527223 eller mail: thobje@rm.dk 

Overradiograf Dorthe Harritz Nielsen tlf. 42517713 eller mail: dohanl@rm.dk 

 

Den videre ansættelsesprocedure

Ansøgning inkl. CV og relevante bilag skal være os i hænde senest  10. november 2024. 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 13. november 2024, med evt. anden samtalerunde 26. november 2024.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Maria Kjærside Nielsen
    maria.kjaerside.nielsen@midt.rm.dk
    78420046
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    58188
  • Quick-nr.
    468625
  • Indrykningsdato
    22-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Maria Kjærside Nielsen
    maria.kjaerside.nielsen@midt.rm.dk
    78420046
  • Stillingstyper
    Ledende radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    58188
  • Quick-nr.
    468625
  • Indrykningsdato
    22-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Overradiograf til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Randers"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.