Region Midtjylland

Børn og Unge Akutmodtagelse

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

I Akutafsnit Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, søger vi 3 sygeplejersker

Drømmer du om at arbejde med børn og unge, så er chancen her nu! Et meget spændende og varierende arbejde med børn og unge fra 0 - 18 år. Fantastiske kolleger, hvor alle hjælper hinanden.

Vi har 3 gravide kolleger og derfor søger vi 3 barselsvikarer til besættelse ved Hospitalsenhed Midt, Akutafsnit Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg. Det ene barselsvikariat løber 1. januar 2025 til 31. august 2025. De 2 andre vikariater løber fra 1. februar 2025 til 31. december 2025. Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge. 

Om stillingerne 
Vi kan tilbyde en bred vifte af spændende opgaver, hvor alle dine gode faglige kompetencer kan komme i spil – vi sætter pris på alt, hvad du kommer med! 
Du kommer til at indgå i et professionelt team, som rummer en høj faglighed, med kolleger, som er glade for at skulle modtage en ny kollega! 

Hos os kan du forvente: 

  • Et spændende job med flere forskellige specialer og høj faglighed – et flot tillæg til dit CV 
  • Fagligt kompetente og engagerede kolleger 
  • Et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone, hvor alle er ligeværdige 
  • Tæt samarbejde både mono- og tværfagligt med god mulighed for sparring 
  • Grundigt oplæringsprogram. Du får din egen mentor! 
  • Gode arbejdsforhold i nye lokaler 

Vi søger sygeplejersker, gerne med pædiatrisk erfaring. 

Vi modtager børn og unge fra 0 – 18 år med alle former for medicinsk og abdominalkirurgisk sygdom. Ca. 70% udskrives direkte fra os, resten bliver indlagt på et af de stationære børneafsnit. 

Du skal kunne lide at arbejde med akut syge børn og unge. Alle børn og de fleste unge kommer sammen med forældre eller andre pårørende, så der er et tæt samarbejde med hele familien. Vi arbejder med familiecentreret pleje.  Du skal have kompetence til at kunne skabe ro og overblik og skal kunne trives i et miljø, som har høj grad af travlhed. Du skal have gode pædagogiske og kommunikative evner, både i forhold til børn og voksne.
Du skal have lyst til at hjælpe børn/unge og deres forældre gennem et akut forløb. 

Er det dig vi søger? Hvis du drømmer om at arbejde med børn og unge samt deres forældre, så send os en ansøgning! 

Om afsnittet 
Akutafsnit Børn og Unge er en del af den fælles Akutafdeling, men hører under Børn og Unge. I øjeblikket er vi i gang med en prøvehandling, som betyder at Akutafsnit Børn og Unge på 2. sal er lukket kl. 23.00 til 7. I dette tidsrum modtages akutte børn på Børn og Unge Afsnit på 6. sal. Vi dækker hele døgnet, og der er skiftende vagter; dag, aften, nat. Du skal regne med at arbejde mere end halvdelen af din arbejdstid aften og/eller nat. Der arbejdes hver 2. weekend. Der er gode muligheder for at ønske til vagtplanen. 

Vi glæder os til at møde dig! 

Du er også velkommen til at kigge forbi, før du evt. sender en ansøgning. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: oversygeplejerske Pernille Karlskov på telefonnr.: 78445511.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Børn og Unge.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 14 november, og ansættelsessamtalerne forventes at finde sted den 19. november.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Pernille Karlskov
    pernkarl@rm.dk
    78445511
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    58194
  • Quick-nr.
    468628
  • Indrykningsdato
    22-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Pernille Karlskov
    pernkarl@rm.dk
    78445511
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    58194
  • Quick-nr.
    468628
  • Indrykningsdato
    22-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "I Akutafsnit Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, søger vi 3 sygeplejersker "

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.