Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Afdelings-/ Overlæge til Neuroradiologisk funktion BDA SUH

 

Vi søger en speciallæge i radiologi til fastansættelse som afdelings- eller overlæge i Neuroradiologisk funktion i Roskilde. Stillingen er ledig til besættelse pr. 01.01.2025 eller efter aftale. Ansættelse som overlæge forudsætter mindst 5 års anciennitet som speciallæge i radiologi samt relevante kvalifikationer.  

Det neuroradiologiske team SUH består aktuelt af to overlæger og tre afdelingslæger samt en fultidsvikar, som arbejder tæt sammen og brænder for deres speciale.

Vi kan tilbyde en spændende stilling med varieret diagnostik indenfor alle facetter af neuroradiologien - CNS, head and neck og columna - i et rart og fagligt stærkt miljø, som sikrer gode muligheder for udvikling og sparring. Vi har i vores team stor fokus på et godt arbejdsmiljø, fleksibilitet, egen indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og at vi spiller hinanden gode.

Udover et godt samarbejde internt i afdelingen har vi også et tæt og godt samarbejde med de kliniske afdelinger, hvor hovedsamarbejdspartnerne er Neurologisk Afdeling, Øjenafdelingen, ØNH Afdeling, Pædiatrisk Afdeling samt Infektionsmedicinsk og Onkologisk Afdeling. Neurologisk Afdeling i Roskilde varetager en lang række regionsfunktioner samt højt specialiserede funktioner, herunder demens, epilepsi, neurofysiologi og apopleksi inklusive Region Sjællands trombolysefunktion.

Radiologien i Region Sjælland er fra 1.1.2022 samlet under SUH, med én fælles afdelingsledelse og i alt 7 afsnit. Neuroradiologien er som det første subspeciale i radiologi i Region Sjælland blevet samlet til én regional enhed med samarbejde og beskrivelse på tværs af matriklerne. Der er planlagt fælles RIS/PACS system i løbet af 2025.   

Denne stilling er med hovedarbejdssted og fremmøde i Roskilde, fysisk tjeneste på andre matrikler er muligt efter ønske og aftale. Stillingen er som udgangspunkt med vagt, idet vi har en døgndækket neuroradiologisk vagt med trombolysefunktion med rådighed fra hjemmet. Men hvis du af gode grunde ikke har mulighed for deltagelse i vagt, skal dette ikke afholde dig fra at søge denne stilling.   

På matriklen i Roskilde er der udover neuroradiologi subspecialiserede radiologer i uro-, thorax- og onkoradiologi. På matriklen i Køge, som vi har et meget tæt samarbejde med, er der subspecialiserede radiologer i abdominal- og muskuloskeletal radiologi.

Sjællands Universitetshospital er i løbende udvikling og om nogle år forventer vi en sammenlægning af afsnittende Roskilde og Køge. Du vil således være med til at sætte præg på denne udvikling. 

Vi har uddannelseslæger på alle niveauer, hvilket er med til at give et dynamisk og spændende arbejdsmiljø.

Afdelingen har en forskningsenhed og der er ansat en professor indenfor AI og Billeddiagnostik med særinteresse for MR og neuroradiologi, hvorfor der er mulighed for forskningsaktivitet ved interesse.

Transport: SUH Roskilde ligger lige ved Roskilde station, hvortil der er mange afgange til og fra København hver time med en rejsetid på ca. 25 minutter. Kommer du i bil, er der gode parkeringsmuligheder.

Løn i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til ledende overlæge Anke Lundstrøm, alund@regionsjaelland.dk eller tlf.+45  23 32 72 87.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Anke Lundstrøm
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    037930
  • Quick-nr.
    468651
  • Indrykningsdato
    22-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Anke Lundstrøm
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    037930
  • Quick-nr.
    468651
  • Indrykningsdato
    22-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job