Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske til ambulatorium i Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Er du sygeplejerske med stærk faglighed, trives du med høj intensivitet og brænder du for at udøve sygepleje? Så er det dig vi mangler i vores team.

Ansøgningsfrist: 11. november 2024
Tiltrædelse: 1. januar 2025

Om os:
Vi er et tværfagligt team bestående af 3 sygeplejersker, 2 bioanalytikere/laboranter og 3 sekretærer. Ambulatoriet råder over egen blodprøvetagning og DEXA-scanner. Derudover ser 6 speciallæger, enkelte yngre læger og alle sygeplejersker op til 100 patienter om dagen. Der er ca. 11.000 patientkontakter årligt.

Vi er en dynamisk arbejdsplads med fokus på patientcentreret pleje og tværfagligt samarbejde. Vi tilbyder en stimulerende og udfordrende hverdag i et godt arbejdsmiljø, hvor du vil blive en del af et engageret team.

Vi ser:
Børn og unge med vækst og pubertetssygdomme, sjældne endokrine lidelser (børneendokrinologi), samt hormonbehandling af transkønnede unge under 18 år. Derudover udreder og behandler vi mænd med infertilitet og testikelsygdomme (andrologi). Flertallet af vores patienter har mangeårige forløb i afdelingen.

Dine opgaver:

  • Udføre kliniske sygeplejeopgaver i samarbejde med de øvrige sygeplejersker, for eksempel injektioner, oplæring i selvadministration af medicin, medicinudlevering, svare på sygeplejefaglige spørgsmål pr. telefon og planlægning af behandlingsforløb.
  • Ugentligt ambulatorium (efter oplæring) med egne patienter, herunder unge-, livsstils- og årlige opfølgningssamtaler med kroniske patienter.
  • Sygeplejerskerne deltager også på forskelligt niveau i afdelingens kliniske forskningsprojekter.
  • Deltage i tværfaglige samarbejder.
  • Bidrage til udvikling og kvalitetssikring af sygeplejen.

Vi søger:

  • Vi søger en sygeplejerske, der er åben og positiv og som udviser initiativ, omhu og ansvarsbevidsthed.
  • Et godt arbejdsmiljø og høj arbejdsglæde har stor prioritet for afdelingen.
  • Ligeledes tilstræber vi at patienterne får ekspertbehandling rettidigt og oplever professionel service og empati.
  • Har en positiv tilgang til arbejdet og kan håndtere travle situationer.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job med mulighed for faglig udvikling.
  • Gode kollegaer i et støttende miljø.
  • Mulighed for efteruddannelse.
  • Deltagelse ved konferencer både ind- og udland.
  • Afdelingsseminar.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansættelsen er på 37 timer om ugen.

Ambulatoriets åbningstid er mandag, onsdag og torsdag 8-15.30, tirsdag 8-17.30 og fredag 8-14.00.

Jævnfør regionens ”Fælles om vagten” kan der forekomme vagter.

Der vil være løbende ansættelsessamtaler.

For yderligere information:
Kontakt oversygeplejerske Dorte Marslew på telefon 35450819 eller e-mail dorte.marslew@regionh.dk

Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Dorte Marslew
    dorte.marslew@regionh.dk
    +4541408208
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    258984
  • Quick-nr.
    468781
  • Indrykningsdato
    25-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Dorte Marslew
    dorte.marslew@regionh.dk
    +4541408208
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    258984
  • Quick-nr.
    468781
  • Indrykningsdato
    25-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sygeplejerske til ambulatorium i Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.