Region Sjælland
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Psykolog til Børne- og Unge Palliativt Team og Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitethospital, Roskilde
Vi søger en psykolog 24 timer/ugen med tiltrædelse den 1. december 2024 eller snarest herefter. Stillingen er delt mellem det regionale BørneUngePalliationsteam (BUPS) for Region Sjælland (16 timer) og Børne- og Ungeafdelingen (8 timer). Stillingen kan også søges som en deltids-stilling med funktion udelukkende i BørneUngePalliativt Team (16 timer) eller i Børne- og Ungeafdelingen (8 timer), men ansøgere til den fulde stilling vil blive foretrukket.
Dine arbejdsopgaver i BørneUngePalliationsTeam (16 timer/uge):
- Tværfagligt samarbejde med særligt fokus på varetagelse af samtaler med det syge barns forældre, søskende og barnet selv under sygdomsforløbet, samt samtaler med efterladte. Psykologsamtaler foregår som led i udgående funktion som del af det tværfaglige team eller som videokonsultationer.
- Vidensudvikling af den palliative indsats til børn og unge.
- Deltagelse i ugentlige tværfaglige konferencer.
- Sparring til personalegruppen omkring barnet.
Dine arbejdsopgaver i Børne- og ungeafdelingen (8 timer/uge):
- Samtaler med det somatisk syge barn og dets tætte relationer. Typisk korte forløb med afklarende samtaler med barn og/eller forældre vedr. krisereaktion, sygdomsaccept eller sygdomsbelastning. F.eks. det chokerede forældrepar til en syg nyfødt, en familie i krise efter en belastende diagnose eller en teenager med udfordret sygdomsaccept.
- Tværfagligt samarbejde omkring observationsindlæggelser (trivsel og socialpædiatri).
- Supervision til personale og undervisning i mindre omfang.
Vi søger en psykolog (cand.psych. eller cand.pæd.psych.) med:
- Erfaring indenfor det sundhedspsykologiske område og erfaring med psykosocial rådgivning indenfor det somatiske felt.
- Erfaring fra arbejde med udviklingspsykologi, relationsarbejde og samspil i familier.
- Interesse for specialiseret palliation og børneområdet generelt.
- Robusthed til og erfaring med at agere i et felt, hvor alvorligt somatisk syge børn og deres pårørende (søskende, forældre, bedsteforældre) er i eksistentielle forandringer og kriser.
- Kørekort.
Vi kan tilbyde:
- Tværfaglig og monofaglig supervision.
- Et åbent og imødekommende tværfagligt miljø med mulighed for at præge dagligdagen og udviklingen indenfor indsats til børn og unge.
- Personlig og faglig udvikling.
- Udgående funktion med mange samarbejdspartnere.
- Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Om Børne- og Ungeafdelingen
Afdelingen har fokus på:
- Høj faglig kvalitet
- Gode patientforløb
- Faglig udvikling
- Et godt kollegialt fællesskab og tværfagligt samarbejde
Det regionale BørneUngePalliationsteam (BUPS) blev etableret i juni 2017 og yder specialiseret palliation til uhelbredeligt syge børn og unge i Region Sjælland. Teamet er udgående team til børnefamiliers hjem, børneafdelinger og institutioner. Teamet er organiseret under børne- og ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital Roskilde, hvorfor denne stilling er slået op som en delestilling mellem de to funktioner i henholdsvis palliation og børne- og ungeafdelingen.
Teamets kerneopgave er livskvalitet til børn- og unge med livsbegrænsende eller livstruende sygdom og deres familie gennem tværfaglig indsats i hjemmet.
Palliationsteamet omfatter en overlæge, 2 sygeplejersker, socialrådgiver samt diætist og en psykolog.
Teamet fungerer som videnscenter og koordinerer kontakt til lokale samarbejdspartnere; børneafdelinger, institutioner, skoler, kommune, sundhedspleje, hjemmepleje, egen læge m.fl. og står til rådighed for råd og vejledning samt samarbejde i det omfang, der er behov for det.
Børne- og Ungeafdelingen i Roskilde er en spændende afdeling med en bred portefølje og omfatter et almenpædiatrisk sengeafsnit, børnemodtagelse med døgnfunktion og et neonatalafsnit med 12 pladser. Derudover et ambulatorium med opfølgning af børn med bl.a. epilepsi, diabetes og kroniske tarmsygdomme.
I april 2024 fusionerede Børne- og Ungeafdelingen i Roskilde med Børne- og Ungeafdelingen i Nykøbing Falster. Det betyder, at afdelingsledelsen arbejder på to matrikler. Sammen skal vi finde ud af at styrke samarbejdet mellem de to matrikler. Psykologstillingen har tjenestested i Roskilde.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: D. 17. november 2024
Samtaler forventes afholdt: Uge 47-48.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Malene Boas - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2023 - Regionens jobnr.
037965 - Quick-nr.
468795 - Indrykningsdato
25-10-2024 -
Ansøgningsfrist
17-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Malene Boas - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2023 - Regionens jobnr.
037965 - Quick-nr.
468795 - Indrykningsdato
25-10-2024 -
Ansøgningsfrist
17-11-2024 (udløbet)