Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdeling for Kræftbehandling søger en oversygeplejerske med stærke ledelseskompetencer og kommunikative evner til vores ambulatorie for lunge- og hoved-hals kræft

Vi søger en ny leder, da vores tidligere oversygeplejerske skulle videre i sin ledelseskarriere.

”Citat fra en pårørende:” Det er tydeligt, at I er glade for jeres arbejde på trods af, det må være krævende og svært til tider. I hjælper hinanden, og der er god stemning”

Vi har brug for en oversygeplejerske, der vil stå i spidsen og skabe retning for en dedikeret personalegruppe i afdelingens ambulatorie for lunge- og hoved-halskræft. Ledelsesopgaven for ambulatoriet løses i tæt samarbejde med den lægefaglige teamleder understøttet af en assisterende oversygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist, der forener drift, ledelse, forskning, udvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne. Taler det til dig, og har du erfaring med ledelse af medarbejdere, er du måske vores nye oversygeplejerske.

Ambulatoriet for lunge- og hoved-halskræft har et team af højt kvalificerede læger, sygeplejersker og sekretærer, der har den enkelte patient i fokus og arbejder målrettet både lokalt, nationalt og internationalt for at forbedre behandlinger med både helbredende og pallierende sigte.

Vi er en gruppe med 23 sygeplejersker med blandet erfaring. Vi ønsker os fortsat at bevare et godt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi altid hjælper hinanden. Vi arbejder ud fra to søjler, en for lunge -og neuroendokrin kræft og en for Hoved-halskræft. Speciallæger og sygeplejersker er tilknyttet de enkelte spor og arbejder tæt sammen om deres patienter. Fælles for os er, at alt vi gør kan føres tilbage til, hvad der er den bedste sygepleje, behandling og livskvalitet for patienten. Vi er udviklingsorienteret og sygeplejerskerne har udviklingsfunktioner ift. deres interesser og kompetencer, til gavn for egen klinik og afdeling. Vi afholder sygeplejekonferencer, trivselsmøde og tværfaglig konference med sygeplejersker, læger og sekretærer. Vi prioriterer også, at vi har rum til hygge og uformel snak, fødselsdagsfejring m.m.

Forløbene for vores to overordnede diagnosegrupper er forskellige. Fælles er, at vi modtager patienter til medicinsk kræftbehandling – herunder immunterapi og biologisk målrette medicin og strålebehandling. Behandling for lungekræft er overvejende med pallierende sigte. Patientens forløb kan være korte og for andre flerårige. Hoved-halskræft forløbene kan være både intensive forløb med kurativt sigte samt pallierende behandlingsforløb med kortere eller længere forløb. Den sygeplejefaglige opgave består af samtale, administrere kræftbehandling samt sygepleje der relaterer sig til kræftbehandlingen og lindring af symptomer fra kræftsygdommen. Vi har fokus på basal palliation og er optaget af at skabe gode forløb for vores patienter fra start af kræftbehandling til efter endt behandling. Vi screener for socialsårbarhed og henviser systematisk til rehabilitering og palliation.

Afdeling for Kræftbehandling er en del af Center for Kræft og Organsygdomme – CKO. Vores kerneopgave er at yde medicinsk behandling, pleje og strålebehandling af alle former for kræft. Vi arbejder målrettet med at sørge for, at vores patienter får den bedste behandling og pleje. Derfor ser vi det som vores fornemmeste opgave at sikre høj forsknings- og udviklingsaktivitet såvel tvær- som monofagligt. Blandt andet arbejder vi målrettet med systematisk patientinddragelse for at sikre, at vi tager udgangspunkt i patientens behov og at patienterne er med til at træffe beslutninger om eget liv og behandling i alle faser af deres behandlingsforløb.

Ledelses- og ansvarsområder:

Du kommer til at lede en personalegruppe af fagligt dygtige og engagerede sygeplejersker, der er optaget af at skabe de bedste behandlingsforløb for vores patienter og samtidig værne om et godt arbejdsmiljø.
Vi ønsker os en tydelig og nærværende sygeplejefaglig leder.
Sammen med den lægefaglige teamleder skal du sikre den bedste behandling og sygepleje til vores patienter, samtidig med at du er med til at skabe og vedligeholde fundamentet for en tryg og god arbejdsplads både fagligt, strategisk og administrativt. Kræftbehandlingen er i konstant udvikling, derfor er faglig udvikling og kompetenceudvikling af sygeplejerskerne en højt prioriteret opgave. For kontinuerligt at skabe de bedste forløb for vores patienter kommer du til at have samarbejdsrelationer med patientforeninger og de kommunale tilbud, der er til kræftpatienter samt afdelingens klinik for lindrende behandling.

Desuden vil strategisk planlægning, faglig udvikling og andre ledelsesmæssige og administrative opgaver foregå i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og afdelingens øvrige ledelsesteam.

Bliv en del af Afdeling for Kræftbehandling

Som ny medarbejder hos os bliver du en del af en afdeling, hvor udvikling og forskning sammen med medarbejdertrivsel har højt prioriteret.  

Vi vil naturligvis se det som vores fornemmeste opgave at sikre dig god introduktion til afdelingen, at du bliver godt klædt på til at varetage ledelsesopgaven og give dig mulighed for løbende at tilegne dig viden om det onkologiske speciale. Du vil desuden blive en del af en erfaren ledergruppe såvel mono- som tværfagligt.

Du kan finde mere information om Afdeling for Kræftbehandling på vores hjemmeside.  

Ansøgningsfrist og kontakt

Hvis du vil høre mere om ledelsesopgaven og afdelingen er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Mette Misfeldt på 35 45 96 21, eller til den ledende overlæge Claus Andrup Kristensen på 35 45 07 18.

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er søndag den 17. november 2024

Vi holder samtaler onsdag den 20. november 2024, og vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgning og CV sendes via linket her på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mette Misfeldt
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    259019
  • Quick-nr.
    468848
  • Indrykningsdato
    28-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mette Misfeldt
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    259019
  • Quick-nr.
    468848
  • Indrykningsdato
    28-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske Gastromedicinsk sengeafsnit - det er lige dig vi leder efter til et lederjob i en attraktiv og udviklingsorienteret afdeling!

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerske

Opslået
10-12-2024

Ansøgningsfrist
03-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ambitiøs oversygeplejerske til Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter i operationsafsnittet for ortopæd-, plastik- og brandsårskirurgi

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerske

Opslået
10-12-2024

Ansøgningsfrist
15-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske til Kirurgisk Ambulatorium K – Byens smukkeste hospital søger en visionær leder med mod på innovation og forandring

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Ledende sygeplejerske

Opslået
11-12-2024

Ansøgningsfrist
13-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv en del af et ambitiøst og visionært team – Sammen skal vi skabe en stærk platform for fremtidens sundhedsuddannelser, udvikling og forskning

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerske

Opslået
13-12-2024

Ansøgningsfrist
16-01-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske søges til ledermakkerpar af nyetableret Iskæmienhed i Hjertecenter Hovedstaden på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerske

Opslået
23-12-2024

Ansøgningsfrist
17-01-2025