Ledig stilling som sundhedsassistent i Narsaq
Vi søger to sundhedsassistenter til en fast stilling eller et minimum 3 måneders vikariat med start den 7. januar 2025 i Narsaq.
Narsaq ligger i Sydgrønland og har tre tilhørende bygder. Byen har omkring 1500 indbyggere, inkl. de to nærliggende bygder. Sundhedscentrets opgaver består primært af konsultationer for byens og bygdernes borgere. Der er desuden en sengeafdeling med 13 senge og et blandet patientklientel.
Som sundhedsassistent vil du få en alsidig arbejdsdag, hvor du både vil arbejde med ambulante/skadestuehenvendelser og tage dig af indlagte patienter i tæt samarbejde med det øvrige personale. På Sundhedscentret er der, ud over 1 læge, en afdelingssygeplejerske, 3 sygeplejersker, 1 sundhedsplejeassistent, 5 sundhedsassistenter, 4 ufaglærte samt 2 portører.
Ønskede kvalifikationer:
- Erfaring fra skadestuearbejde og bevidsthed om eget kompetenceområde
- Mod på oplæring i f.eks. blodprøvetagning og røntgen
- Minimum et par års erfaring
Vi kan tilbyde:
- Et tæt samarbejde med resten af personalet på et lille, hyggeligt sygehus
- Mulighed for at arbejde holistisk med hele patienten
- Mulighed for medindflydelse i din hverdag
Narsaq er en charmerende og naturskøn by i det sydlige Grønland, kendt for sine frodige dale, klare fjorde og en betagende udsigt over bjerge og isbjerge. Byen ligger ideelt placeret i kort afstand fra regionsbyen Qaqortoq – en smuk sejlads på omkring en time, eller en hurtig tur på kun 15 minutter med helikopter. Området er rigt på dyreliv og udendørs oplevelser, hvilket gør Narsaq til et populært valg for både lokale og tilrejsende, der ønsker at opleve Grønlands unikke natur og kultur.
For yderligere information om bosætning og arbejde i Grønland, kan du finde nyttigt informationsmateriale, herunder "Grundbog om at flytte til Grønland og arbejde i Det Grønlandske Sundhedsvæsen," på www.peqqik.gl/da/Ansaettelse.aspx. Yderligere oplysninger om kommunen og dens faciliteter kan findes på www.kujalleq.gl.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl
Startdato: 7. januar 2025
Ansøgningsfrist: 10/12-24
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Afdelingssygeplejerske, Susanne Schwarz, på mail susc@peqqik.gl telefon (+299) 66 12 11
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved (leders stilling og navn) på tlf. (+299) 34 XX XX eller på e-mail: xxxx@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen
personale@peqqik.gl - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
07-01-2025 - Quick-nr.
468880 - Indrykningsdato
29-10-2024 -
Ansøgningsfrist
10-12-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×