Sygeplejerske til kombinationsstilling i Fertilitetsklinikken og Barsel, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital
Er du sygeplejerske, og har du lyst til at hjælpe både kommende- og nybagte forældre med deres rejse ind i familielivet? Ønsker du at arbejde med både fertilitet og obstetrik samt have en bred kontaktflade i din stilling? Så er du lige den kollega, som vi leder efter!
Efter aftalen om udvidet fertilitetsbehandling er trådt i kræft, har vi meget at se til i vores afdeling. Derfor søger vi en ny sygeplejerske hos Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler, der kan varetage en kombinationsstilling delt mellem vores Fertilitetsklinik og Barsel, sengeafsnit 1. Stillingen fordeler sig således, at ca. 75 % af din tid varetager du arbejdsopgaver i Fertilitetsklinikken, og de sidste 25 % på Barsel, sengeafsnit 1. Stillingen kræver, at du arbejder i vagt på Barsel, sengeafsnit 1 hver 3. – 4. weekend samt har 2 – 3 aftenvagter om måneden.
Vi søger en sygeplejerske, der…
- … bidrager til, at vores patienter føler sig godt behandlet.
- … mestrer dialog, patientinddragelse og har flair for at arbejde med korte patientkontakter.
- … er positiv og imødekommende.
- … kan lide at have travlt og har et godt overblik.
- … bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø – både monofagligt og tværfagligt.
- … tager ansvar, initiativ og har gode samarbejdsevner.
- … bidrager med et stort fagligt engagement, og ønsker at bidrage til både sin egen og afdelingens videreudvikling via fx deltagelse i relevante kurser og kongresser.
- … har minimum to års erfaring som sygeplejerske.
- … har erfaring inden for gynækologi, fertilitet og barsel (dette er dog ikke et krav).
Hvis du genkender dig selv i ovenstående beskrivelse, så er vi sikre på, at du vil falde godt til i vores afdeling.
Men hvad kan vi så tilbyde dig?
- En arbejdsplads som har patienten i centrum, og som vægter høj patienttilfredshed.
- En arbejdsplads med stor arbejdsglæde og en stolthed over kvaliteten af vores arbejde.
- Engagerede og fagligt kompetente kolleger.
- Et godt, tværfagligt samarbejde, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med klinikkernes forskellige faggrupper.
- Et alsidigt arbejde med en god blanding af kliniske, pædagogiske og administrative opgaver, samt en stor grad af selvstændighed.
- En arbejdsplads hvor vi lægger stor vægt på et højt informationsniveau, tillid, åbenhed, medindflydelse og medansvar.
- Høj faglighed, relevant undervisning, kurser og videreuddannelse inden for specialet.
- Grundig introduktion og oplæring efter individuelle behov.
Dine opgaver i Fertilitetsklinikken
- Du vil assistere til ægudtagning og ægoplægning.
- Oplære patienter i injektionsteknik.
- Varetage information og vejledning omkring behandlingen.
- Assistere til alle skanninger i samarbejde med lægen.
Dine opgaver på Barsel, sengeafsnit 1
- Du vil indgå i efterfødselsforløb for førstegangsfødende.
- Du vil være med til at varetage barslende efter komplicerede fødsler med blodtab, sectio, barslende med sociale og psykiske udfordringer, samt barslende med puerperale infektioner såsom mastitis og endometritis.
- Du vil være med til at varetage senpræmature børn fra GA 35+0 til sondeernæring og ammeetablering.
Om Fertilitetsklinikken
Fertilitetsklinikken varetager årligt ca. 1.700 behandlinger såsom insemination, reagensglasbefrugtning (IVF), mikroinsemination (ICSI), nedfrysning og optøning af sædceller og befrugtede æg, samt behandlinger med sæd- og ægdonation. Vi laver mindre kirurgiske indgreb på vores hysteroskopistue, samt udreder og rådgiver patienter med PCOS. Vi er en forskningsrig klinik, der bl.a. fokuserer på forbedret patientbehandling, livsstil under fertilitetsbehandling og laboratorieoptimering.
Du vil ydermere blive en del af en gruppe på 11 sygeplejersker, som er glade for at arbejde inden for fertilitetsområdet – et arbejde som opleves meningsfuldt for alle i klinikken. Vi har et godt samarbejde, hvor vi hjælper og supplerer hinanden med gensidig respekt og godt humør.
Om Barsel, sengeafsnit 1
Afdelingen for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler varetager graviditet, fødsel og barsel for ca. 5.000 kvinder årligt. Sengeafsnittet har plads til 33 barselsfamilier, hvor vi arbejder med patient empowerment og understøtter den tidlige familiedannelse med udgangspunkt i familiens egne ressourcer. Vi inddrager aktivt familien i indlæggelsesforløbet, så de kan opnå nødvendige kompetencer og føle sig trygge ved udskrivelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
Stillingen er på 32-37 timer med start d. 2. januar 2025.
Ansøgningsfristen er d. 20. november 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i starten af uge 48.
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tina Vistisen.
Tina kan træffes på telefon alle hverdage mellem kl. 10:00 og kl. 12:00 frem til ansøgningsfristen (mail: tina.vistisen@regionh.dk og tlf.: 38 68 16 15).
Du kan også læse om Fertilitetsklinikken og Barsel, sengeafsnit 1 på vores hjemmesider:
- Fertilitetsklinikkens hjemmeside: https://www.herlevhospital.dk/fertilitetsklinikken
- Afdelingens hjemmeside: https://www.herlevhospital.dk/Graviditet-og-foedsel/
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Tina Vistisen
Tina.Vistisen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-12-2024 - Regionens jobnr.
259047 - Quick-nr.
468900 - Indrykningsdato
29-10-2024 -
Ansøgningsfrist
20-11-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske tilbydes spændende karrieremuligheder på Dermato-Venerologisk Afdeling og Videncenter for Sårheling
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
30-10-2024Ansøgningsfrist
21-11-2024 -
I ambulatoriet søger vi en sygeplejerske til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, klinik 1, Håndkirurgisk ambulatorium, på Gentofte Hospital.
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 17, stuen, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
16-10-2024Ansøgningsfrist
06-11-2024 -
Kombinationsstilling i Afdeling for Kvindesygdomme, klinik 1 og sengeafsnit
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
16-10-2024Ansøgningsfrist
17-11-2024 -
Klinisk sygeplejespecialist søges til et spændende fagligt miljø
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
24-10-2024Ansøgningsfrist
23-11-2024 -
Bliv en del af et team med høj faglighed og høj selvstændighed - Sygeplejerske til Bostedsteam, Psykiatrisk Center Glostrup.
Psykiatrisk Center Glostrup | Ishøj store torv, 2635 ishøj
SygeplejerskeOpslået
21-10-2024Ansøgningsfrist
11-11-2024