Vi opnormerer med en overbioanalytiker inden for prøvetagningsområdet – er det noget for dig?
Er du ambitiøs og helhedsorienteret? Brænder du for præanalyse, patientkontakt og det gode patientforløb? Og kan du se dig selv i et job, der tilbyder udvikling og selvstændighed?
Vi søger en overbioanalytiker, der har lyst til og flair for at indgå i et samarbejde om at udvikle prøvetagningsområdet, så det også bliver tilpasset forholdene på Nyt Hospital Nordsjælland.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Om stillingen
Klinisk Biokemisk Afdeling er i dag organiseret i seks afsnit – fem i Hillerød og ét i Frederikssund. Hvert afsnit har specifikke fagområder og ledes af en overbioanalytiker. På NHN organiserer vi os anderledes, og denne udvikling er vi i gang med. Vi har derfor brug for endnu en overbioanalytiker i vores organisation.
Dit faglige ansvarsområde vil være inden for prøvetagningsområdet, men du kommer til at arbejde tæt sammen med de andre overbioanalytikere i afdelingen foruden de funktionsansvarlige bioanalytikere, som er knyttet til prøvetagningen.
Hvad forventer vi af dig?
Du bidrager til at fastholde en spændende og attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, herunder:
- Optimere arbejdsgange og drift
- Lægge vagtplaner
- Sikre kompetenceudvikling
- Sikre den strategiske fremdrift i afsnittet.
Hvem er du?
Du er uddannet bioanalytiker med dansk autorisation, og du har måske en diplom-, master- eller kandidatuddannelse. Lederuddannelse er ikke et krav, men du forventes som minimum at gennemføre regionens lederuddannelse.
Det er ikke en forudsætning, at du har personaleledelseserfaring – din baggrund kan også være bioanalytikerunderviser, erfaring med projektledelse eller anden koordinerende funktion.
Desuden er det vigtigt, at du:
- Har et højt fagligt ambitionsniveau
- Tænker innovativt og ser nye muligheder
- Kan arbejde struktureret og holde hovedet koldt, også når du sidder med komplekse opgaver
- Er god til at sætte dig ind i og forstå andre faggruppers behov
- Har gennemslagskraft, tager ansvar og kan udvise autoritet.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med dbio.
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelsesstart snarest muligt.
Ansøgningsprocedure
Du kan læse om Klinisk Biokemisk Afdeling på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.
Desuden kan du finde os på Instagram: www.instagram.com/biokemisk_nordsjaelland.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Bettina Friis Olsen, bettina.friis.olsen.01@regionh.dk / 23 74 69 39.
Ansøgningsfrist søndag d. 1. december 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 49-50.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Bettina Friis Olsen
bettina.friis.olsen.01@regionh.dk - Stillingstyper
Bioanalytiker med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
259102 - Quick-nr.
469006 - Indrykningsdato
31-10-2024 -
Ansøgningsfrist
01-12-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×