Region Sjælland
Smedegade 16, 4000 Roskilde
Pædagog, lærer eller sygeplejerske til Bakkehuset, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Roskilde
Pædagog, lærer eller sygeplejerske til Bakkehuset
Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Bakkehuset er en stilling som enten pædagogisk konsulent, sygeplejefaglig behandler eller skole konsulent ledig pr. 1. januar 2024 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Der sker meget i Børne- og Ungdomspsykiatrien for tiden ikke mindst i det tværsektorielle samarbejde mellem kommune og region. Der er hér, man som medarbejder i Bakkehuset løfter sine opgaver. Vi søger derfor en person der vil arbejde i det tværsektorielle felt med fokus på børn og unge i mistrivsel. Det kan være du er sygeplejerske og har arbejdet med børn og unge i andre sammenhænge, eller du er lærer eller pædagog fra en behandlingsskole eller et opholdssted og derfor har en solid erfaring med Bakkehusets målgruppen.
Bakkehuset er en enhed som rummer flere forskellige funktioner, herunder STIME, funktion for selvmordsforebyggelse, fremskudt funktion i kommuner og Headspace, det kliniske subakutte arbejde med familier/børn og unge.
Ens for alle vores funktioner er at vi arbejder i det tværsektorielle felt.
Kompetencer vi vil kigge efter i ansøgningen:
- Erfaring med at arbejde med børn og unge i psykisk mistrivsel
- (Gerne) erfaring med børne- og ungdomspsykiatri
- Gerne miljøterapeutisk uddannelse
- Fagligt engagement
- Personlig balance, robusthed og imødekommenhed
- Et højt refleksionsniveau med gode kommunikative og pædagogiske evner – med lyst til at arbejde ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang
- Trives i et miljø hvor det tværfaglige samarbejde er i fokus
- Autorisation (gældende for pædagoger og sygeplejesker)
I Bakkehuset vil du komme til at anvende din pædagog- eller sundhedsfaglige viden med udgangspunkt i målgruppen. Derudover vil arbejdsopgaverne eks. være:
- Miljøterapeutiske opgaver i forbindelse med undersøgelse og behandling
- Udføre pædagogiske opgaver, beskrive og dokumentere disse såvel mundtligt som skriftligt
- Netværksmøder og samarbejdsmøder med kommunalt regi
- Akutte samtaler med familier/børn og unge som kommer fra psykiatrisk skadestue, PAM hvor formålet er at afdække problemstillingen, dvs. den udløsende årsag til henvendelsen i PAM.
- Selvmordsrisikovurderinger/screeninger
- Rådgivning og vejledning til familier og øvrigt netværk
- Samtaler med børn og unge
- Forældresamtaler
- Psykoedukation
- Støtte, råd og vejledning
- Miljøobservationer i patienternes primære miljø
- Hjemmebesøg
Indsatsen i Bakkehuset tager udgangspunkt i et mentaliseringsbaseret netværkstilgang, hvor vi vil arbejde på at styrke integrationen af indsatsen i forhold til komplicerede sager, hvor der både er psykiatriske og sociale problemstillinger. Vi er inspireret af en AMBIT orienteret tilgang til det tværsektorielle samarbejde.
Medarbejdere i Bakkehuset kan, alt efter behov, foretage hjemmebesøg, besøg på anbringelsessteder, telefonopringninger, videomøder, skriftlige orienteringer eller afholde tværsektorielle møder, hvor det aktuelle overblik drøftes og koordineres med hjemkommune eller andre relevante parter.
Hvad er Bakkehuset?
Bakkehuset er et hus der hele tiden er i udvikling. Det startede som et satspuljeprojekt i 2019, men er nu blevet gjort permanent. Enheden er bemandet af medarbejdere med børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring, socialpædagogisk erfaring samt kommunale sagsbehandlere. Enhedens tilbud er tilgængeligt i dag- og aftentiden alle ugens syv dage. På hverdage 08.00-20.00 og 10.00-20.00 i weekender.
Der arbejdes hver 4. weekend og lukket på alle helligdage.
Hensigten er at styrke den tværsektorielle indsats for børn, unge og deres forældre/netværk, når der ikke umiddelbart er behov for en indlæggelse. Enheden kan afdække barnets/den unges samlede situation med henblik på at skabe den mest relevante indsats i et koordineret forløb med eventuelt igangværende handleplaner i kommunen/psykiatrien/almen praksis. Familien /barnet /den unge sendes direkte ned fra PAM.
Af andre nye indsatser kan nævnes;
-STIME, hvor psykologer i Bakkehuset klæder kommunale medarbejdere på til at kunne forestå lettilgængelig behandling i kommunen.
-Funktion for selvmordsforebyggelse, som er placeret i Bakkehuset
-Fremskudt funktion, hvor sygeplejersker fra Bakkehuset er fysisk til stede i en kommune til råd og vejledning for rådgiver.
-Headspace som varetages af vores pædagogiske konsulenter, som forestå rådgivning, lette vurderinger og vejledning til medarbejderne.
Læs mere om Bakkehuset her.
Synes du ovenstående lyder interessant - her er hvad vi tilbyder dig:
- En spændende stilling hvor du er med til at udvikle og få erfaringer med en tværsektoriel indsats for børn og unge i den akutte og subakutte fase
- En dynamisk og engageret arbejdsplads, hvor vi gør det der skal til, og gerne tager et ekstra skridt for børnene, de unge og deres familier, så de oplever sig hjulpet videre i deres forløb
- Tværfagligt samarbejde
- I høj grad selvstændigt arbejde
- Tæt samarbejde mellem faggrupper i Bakkehuset
- Mulighed for at blive involveret i nye indsatser i Bakkehuset, som varetagelse af den regionale selvmordsforebyggende funktion, undervisning i STIME eller som fremskudt medarbejder i NGO eller kommune.
Der vil være løbende refleksion, sparring og supervision ved de enkelte sager du kommer til at indgå i.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Helene Johanneson på ... eller oversygeplejerske i Bakkehuset, Pernille K. Lindgren, 51 90 88 17.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: 20. november 2024
Ansættelsessamtaler: i uge 48.
”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Pernille Lindgren - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
037859 - Quick-nr.
469048 - Indrykningsdato
01-11-2024 -
Ansøgningsfrist
20-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Pernille Lindgren - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
037859 - Quick-nr.
469048 - Indrykningsdato
01-11-2024 -
Ansøgningsfrist
20-11-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske til ny spændende funktion i Karkirurgisk Afdeling
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
18-12-2024Ansøgningsfrist
15-01-2025 -
Sygeplejerske til Medicinsk sengeafsnit 3, SUH Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
02-01-2025Ansøgningsfrist
24-01-2025 -
Specialiseret palliativ sygeplejerske
Sjællands Universitetshospital, Køge | Ny Østergade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
28-11-2024Ansøgningsfrist
13-01-2025 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium i Roskilde Vagtfri stilling, meningsfuldt arbejde og gode kollegaer. Skal det være dit arbejdsliv i 2025 ?
Psykiatrien | Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
17-12-2024Ansøgningsfrist
05-01-2025 -
Sygeplejerske til spændende 37-timers stilling i F-ACT team specialiseret i patienter på bosteder
Psykiatrien | Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
04-12-2024Ansøgningsfrist
04-01-2025