Ledende overlæge søges til
- H.C. Andersen Børne-og Ungehospital, Odense Universitets hospital
En stilling som ledende overlæge med ansvar for kvalitet og patientsikkerhed er ledig til besættelse på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital. Stillingen kombinerer ledelsesopgaver med klinisk arbejde inden for et pædiatrisk speciale og er en del af hospitalets nye organisationsmodel som følge af OK21.
Stillingen er ledig fra 1. februar 2025, eller efter aftale.
Både interne og eksterne kandidater opfordres til at søge stillingen.
Vi søger en kliniknær leder
En ledende overlæge, der skal varetage en tværgående funktion med det lægelige ansvar for bl.a. kvalitetsarbejde, patientsikkerhed, flow, implementering af udviklingstiltag som f.eks. PAL og patientforløb generelt. En vigtig opgave for den ledende overlæge er, i den tværgående ledelsesfunktion, at skabe sammenhængskraft i afdelingen gennem relations dannelse og involvering af de øvrige ledelsesteams.
I april 2023 gennemførte afdelingen, med udgangspunkt i OK21, en organisationsændring hvor kliniknær ledelse er omdrejningspunktet. Der blev med ansættelsen af ledende overlæger med personale og drifts ansvar samtidig etableret en ny ledergruppe. Ud over afdelingsledelsen og de ledende overlæger består ledergruppen af afdelingens 7 oversygeplejersker, forskningsleder og sekretariatsleder. Hver af de ledende overlæger indgår i et makkerpar med en eller flere oversygeplejersker. Den ledende overlæge med ledelsesansvar for kvalitets- og patientsikkerhed, indgår i makkepar med en oversygeplejerske der også har tværgående funktioner, herunder arbejdsmiljøkoordinator.
Den ledende overlæge får direkte personaleansvar for afdelingens psykologer og for lægerne i afdelingens palliative team.
Ledelsesprofil
- Har lyst til ledelse og til at være del af en aktiv ledergruppe
- Har lysten til at udvikle sig som leder
- Har en særlig interesse for kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde
- Har mod på i samarbejde med kollegaer og afdelingsledelsen at udvikle kliniknær ledelse
- Har forståelse for opgaven med organisatorisk ledelse som rammen for den kliniske og faglige opgave
Faglig profil
Den ledende overlæger skal ud over ledelsesopgaven varetage funktionen som overlæge inden for et af de pædiatriske fagområder.
Til denne del af funktionen kræves der følgende kompetencer:
- Speciallæge i pædiatri
- Dokumenteret interesse og betydelig erfaring i form af ekspertuddannelse eller tilsvarende inden for et af de pædiatriske fagområder
- Dokumenteret erfaring og uddannelse i forhold til behandling af tilstande inden for eget fagområde
- Interesse for og gerne dokumenteret erfaring indenfor kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde
- Relevant, dokumenteret forskningserfaring/uddannelse
- Dokumenterede kvalifikationer inden for alle 7 lægeroller
- Kan tage ansvar for diagnostik, visitation og planlægning af behandling af børn og unge inden for eget fagområde
- Være tovholder i særligt komplicerede forløb inden for fagområdet
- Erfaring med supervision af yngre læger inden for funktionerne, herunder i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge deltager i præ- og postgraduat undervisning inden for funktionerne
Om HCABU
Vi er en af 4 pædiatriske afdelinger i Region Syddanmark og dækker alle Region Syddanmarks højt specialiserede funktioner. Der er et tæt samarbejde på tværs af de mange specialer, og derudover dækker vi det pædiatriske speciale bredt, med omkring 5.000 indlæggelser årligt. Ambulatoriet er opdelt i 11 forskellige specialambulatorier, og har godt 32.000 besøg årligt. Vi prioriterer teamarbejde inden for de enkelte subspecialer, og at yngre læger tilknyttes de forskellige fagteams. Herudover prioriterer vi tværfagligt samarbejde med vores plejepersonale, psykologer, pædagoger, skolelærere og socialrådgivere.
I løbet af de næste år vil arbejdet mod Nyt OUH præge afdelingen. På Nyt OUH skal HCABU fortsat være et højt specialiseret børnehospital, integreret i det store universitetshospital. Det vil rumme alle de, for pædiatrien, relevante specialer på højt specialiseret niveau som f.eks. kirurgi, anæstesi og radiologi.
Bemanding
Aktuelt består lægegruppen af cheflæge, 7 ledende overlæger, 30 overlæger, 12 læger under hoveduddannelse til pædiatri, 9 afdelingslæger hvoraf flere er under subspecialisering, 14 reservelæger i almen blok uddannelse og 2 introlæger. Ud over plejepersonale er der ansat sekretærer, fysio og ergoterapeuter, socialrådgivere, psykologer, pædagoger/socialpædagoger og diætist. Herudover er der tilknyttet skolelærere, legehelte og klovne. I alt er der ca. 420 ansatte på HC Andersen Børne-og Ungehospital
Forskning og uddannelse
Vi har en forskningsenhed og lægger vægt på, at forskning skal være en integreret del af arbejdet i afdelingen. Vi underviser, modtager studerende i praktikforløb, og vi har sygeplejestuderende, jordemoderstuderende, pædagogstuderende og psykologstuderende på afdelingerne.
Vagter
Den ledende overlæge indgår afhængig af faglig profil i enten bagvagtslaget, som tilstræbes at være 16-skiftet to-holdsdrift eller neonatalvagten som er 10 skiftet, begge med tilstedeværelse i afdelingen. Derudover dækkes for begge vagtlag en weekend stuegangsfunktion og for neonatalvagten en rådighedsvagt. Ud over bagvagt og neonatalvagt er der forvagt og mellemvagt i tilstedeværelse på afdelingen.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge Marianne Skytte Jakobsen marianne.skytte.jakobsen@rsyd.dk eller Chefsygeplejerske Anne Pedersen anne.pedersen@rsyd.dk.
Rekvirering af faglig funktionsbeskrivelse, funktionsbeskrivelse for ledelsesfunktionen funktionen samt ved yderligere spørgsmål eller tilsendelse af materiale om den nye organisationsmodel, kan ske ved henvendelse til ledelsessupporter Jeanett Anne Christoffersen jeanett.anne.christoffersen@rsyd.dk
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst.
Ansøgning
Bedømmelse af ansøgers faglige kvalifikationer vil tage udgangspunkt i ansøgers egne oplysninger om egne kvalifikationer inden for hver af de 7 lægeroller.
Ansøgning vedlægges kopi af speciallægeautorisation samt CV indeholdende publikationsliste. Vedhæftede dokumenter skal være i pdf format. Den stiles til afdelingsledelsen og skal sendes elektronisk via ansøgningslinket ”Søg Stillingen”.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i midten af december 2024.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Anette Blom
a.blom@rsyd.dk - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
230553 - Quick-nr.
469072 - Indrykningsdato
01-11-2024 -
Ansøgningsfrist
08-12-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×