Region Sjælland

Region Sjælland

Korsnæbsvej 63, 4673 Rødvig Stevns

Pædagogisk personale søges til fastansættelse på Kofoedsminde afd. Stevns

Har du erfaring inden for det pædagogiske felt, og brænder du for at udvikle, hjælpe og danne relationer til mennesker der er særligt udfordret, er det måske dig vi søger.

Vi søger medarbejder til vores fleksible team, til vores afdeling på Stevns til dag/aften og eller nattevagter. Der er mulighed for at ønske i vagtlagene.
Du vil blive ansat på Kofoedsmindes afdelinger Neptun og Uranus, hvor der bor 14 beboere, fordelt på to afdelinger, beboerne er i den yngre målgruppe, som har håb, ønsker og drømme for deres fremtid udenfor hegnet.
Det kræver af dig at du er imødekommende, tillidsskabende og motiverende i mødet
med beboerne, som alle er meget forskellige, og derfor skal du kunne rumme deres forskelligheder og individuelle behov.

Du har en pædagogisk baggrund og at du er i stand til at handle professionelt i potentielt farlige situationer. Det kræver stor rummelighed og fagligt fokus ikke at lade sig påvirke personligt, når beboerne bliver kede af det, frustreret eller udadreagerende. 

Du vil blive en del af et stærkt og udviklende team, hvor vi har stor fokus på hver enkelt beboer og deres udvikling. Du skal kunne fungere i et aktivt og til tider udfordrende samarbejde hvor vi har fokus på det faglige indhold så vi kan give beboerne en god og udviklende hverdag.

Vi arbejder med en genkendelig struktur tilpasset den enkelte beboer, er opmærksomme på at fremstå med et roligt nervesystem og har en veludviklet mentaliserings evne.

I såvel relationen mellem beboer og kollega tilgår vi hinanden med respekt og tillid og benytter feedback som en del af vores samarbejdskultur.

Til at understøtte vores faglighed trækker vi på dygtige konsulenter, psykiater og sygeplejerske i organisationen der alle bidrager til at vores fælles faglighed hele tiden opdateres og udvikles.

Kofoedsminde er en landsdækkende sikret døgninstitution for voksne udviklingshæmmede, som er domsanbragt. Kofoedsminde har både sikrede og åbne afdelinger, samt et beskæftigelses- og aktivitetstilbud beliggende i Rødbyhavn. Derudover har Kofoedsminde også sikrede afdelinger samt et beskæftigelses- og aktivitetstilbud beliggende på Rødvig Stevns.

Som nattevagt vil du primært arbejde 7/7 hvor du møder fra onsdag til onsdag og derefter friuge.
dag/aften vil du have skiftende dag og aftenvagter, som ligger i et fast rul.
Løn- og ansættelsesvilkår
sker efter gældende overenskomst. Da vi er en sikret institution, får du sikringstillæg jf. overenskomsten.

Læs mere:

Kunne du tænke dig at være en del af holdet, der kan være med til at flytte beboerne
og vil du være en del af
Danmarks eneste sikrede institution for domsanbragte udviklingshæmmede, så send din ansøgning via nedenstående link.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler

Om Kofoedsminde
Kofoedsminde har eksisteret siden 1983 og er den eneste sikrede landsdækkende specialinstitution for voksne domsanbragte psykisk udviklingshandikappede i Danmark. Gennem årene har organisationen opbygget en betydelig og unik faglig ekspertise, som dagligt udfordres og udvikles. Her er fokus på at udvikle løsninger for den enkelte beboers behov. Kofoedsminde løser opgaver på sikrede og åbne afdelinger samt i sikrede og åbne særforanstaltninger.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet Kofoedsminde
  • Kontaktperson
    Louise Bergstrøm
    lbergs@regionsjaelland.dk
    29 63 41 71
  • Adresse
    Korsnæbsvej 63, 4673 Rødvig Stevns
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    038095
  • Quick-nr.
    469098
  • Indrykningsdato
    04-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet Kofoedsminde
  • Adresse
    Korsnæbsvej 63, 4673 Rødvig Stevns
  • Kontaktperson
    Louise Bergstrøm
    lbergs@regionsjaelland.dk
    29 63 41 71
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    038095
  • Quick-nr.
    469098
  • Indrykningsdato
    04-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Pædagogisk personale søges til fastansættelse på Kofoedsminde afd. Stevns"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.