Region Midtjylland

Operation og Intensiv læger

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Introduktionslæger til Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg

Kom og bliv en del af holdet!

To stillinger som introduktionslæge i anæstesi, stillingsnumre 6630-01-84-i03 og 6630-01-84-i06, ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg, er ledige til besættelse pr. 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.

Om stillingerne:

Hvem er vi?

Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg er en stor velfungerende afdeling med 18 overlæger, 4 afdelingslæger samt en stor flok uddannelseslæger (både 4. års HU-læger samt intro/postintro-læger). Uddannelse har høj prioritet, som beskrevet i den offentliggjorte inspektorrapport fra inspektorbesøget på afdelingen i oktober 2021 (https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Hospitalsenhed-Midt/anaestesi/Inspektorrapport-281021.ashx). I denne er bl.a. fremhævet den gode stemning og samarbejde på tværs af vagtlag og anciennitet. Vi får derudover fine evalueringer på vores introduktionsforløb og prioriterer løbende karriererådgivning for den enkelte yngre læge.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Veltilrettelagt introduktion med 6 ugers dagtids-oplæring beskrevet detaljeret i dit individuelt planlagte intro-program
  • Tildelt hovedvejleder og planlagt første vejledersamtale før ansættelsens start
  • Tildelt "makker" i form af introduktionslægekollega, som har ansvaret for kollegial opbakning og sparring i opstartsfasen
  • Vagtfunktion efter 6 uger med fortsat stort fokus på superviseret oplæring og opbakning fra resten af vagtholdet
  • Bred vifte af anæstesimetoder: Oplæring inden for både IV og -gasanæstesi, regionale blokader og centrale blokader
  • Bred vifte af anæstesiprocedurer med bl.a anlæggelse af perifere og centrale karadgange med UL samt mulighed for at tilegne sig erfaring med anlæggelse af pleuradræn
  • Specifikt fokus på regionale nerveblokader med formaliseret undervisning via e-learning (USABCD-licens), dedikeret blok-dag med erfaren overlæge samt løbende supervision på procedurer
  • Inddragelse i alle akutkald (hjertestop, dårligt barn, akut medicinsk kald, traumekald, akut sectio)
  • Uddannelsesdag på akutlægebilen (eller andet efter interesse)
  • 4 ugers fokuseret ophold på intensiv med superviserede stuegange i primært dagtidsfunktion
  • Mulighed for sparring med forskningsansvarlig overlæge vedr. evt. projekter og artikler
  • En stor gruppe af imødekommende kollegaer der vægter uddannelse højt!
  • Hvad forventer vi af dig?
  • At du kan håndtere en stejl læringskurve – du skal oplæres i mange nye kompetencer på kort tid
  • At du kan håndtere at specialet rummer en del af oplæring ved fagkolleger i anæstesien
  • Engagement og vilje til at dedikere dig til opgaven herunder også en del selvstudie
  • Evne til at opnå overblik – eller vilje til at lære det!
  • Samarbejdsevne på tværs af afdelinger og faggrænser.

Om afdelingen

Hvorfor intro på vores afdeling?

Vi er en travl afdeling, hvor man ofte vil blive nødt til at have flere bolde i luften og kunne manøvrere rundt i mange forskelligartede/tværfaglige sammenhænge – hvad enten det er på OP-stuen, fødegangen eller i akutmodtagelsen. Vi hjælper alle hinanden i det daglige arbejde og i vagttid, hvor du som forvagt er bakket op af bagvagt (HU-læge eller afdelingslæge) og overlægevagten. Vores arbejdsmiljø er præget af en flad struktur med flittig anvendelse af humor og stor respekt for hinanden. Vi tilstræber fælles formiddagskaffe hver dag og afholder jævnligt sociale arrangementer. Yngre-læge gruppen afholder månedlige fyraftensmøder (med løn), hvor der undervises i relevante emner og derudover deltager man som yngre læge i simulationstræning på afdelingen (neonatal genoplivning, akutte situationer på OP og akutte medicinske kald i akutmodtagelse).

Se nærmere om afdelingen på Operation og Intensiv - Viborg Regionshospital - Hospitalsenhed Midt

Bemærk vedr. transport: Der er flere gode pendlerordninger fra Århus og derudover går toget lige til døren. Ved behov kan vagtværelse lånes og sygehuset råder over lægeboliger i umiddelbar nærhed.

Om Hospitalsenhed Midt

Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.000 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive

Om løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med evt. ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.

Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at tage kontakt, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Kontaktpersoner:

Uddannelsesansvarlig ledende overlæge Betina Vest Hansen, betihans@rm.dk, Tlf 78 44 52 32/40 96 70 82

Cheflæge Toke Ravn, toke.ravn@viborg.rm.dk, Tlf. 78 44 52 01 /28 14 27 08

Introlæge/UAYL Philip Kragsig Bang, phiban@rm.dk, Tlf: 78 44 97 36/27 83 61 47

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, CV opbygget efter de 7 lægeroller og motivation for, hvorfor du skal være vores nye kollega, skal være os i hænde elektronisk senest 27. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 3. december 2024 kl. 13-15.

Dato for samtaler: 
3. december 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Betina Vest Hansen
    betihans@rm.dk
    40967082
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6630-01-84-i03 6630-01-84-i06
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    58380
  • Quick-nr.
    469226
  • Indrykningsdato
    06-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Betina Vest Hansen
    betihans@rm.dk
    40967082
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    6630-01-84-i03 6630-01-84-i06
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2025
  • Regionens jobnr.
    58380
  • Quick-nr.
    469226
  • Indrykningsdato
    06-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Introduktionslæger til Operation og Intensiv, Regionshospitalet Viborg "

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.