Region Midtjylland

Patologi Viborg

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

To stillinger som afdelingslæger ved Patologi Viborg

To stillinger som afdelingslæge er ledig til besættelse pr. 1. december 2024 og 1. februar 2025 eller efter aftale. Stillingerne er på fuld tid 37 timer pr. uge.


Om stillingerne
Vi ønsker især kolleger med interesse for hud-, gyn/uro- eller gastrointestinalpatologi. Der vil også være muligheder for at kunne beskæftige sig med mamma-, lunge-, øre-næse-hals-, ortopæd- eller lymfeknudepatologi, hvis dette ønskes.

Speciallægen forventes at deltage i instituttets øvrige opgaver, herunder blandt andet udskæring, frysesnitsundersøgelse, uddannelse, kvalitetsudvikling og evt. obduktioner.

Vi arbejder med en blød subspecialisering, hvor hver speciallæge primært beskæftiger sig med 1 – 2 (evt. 3) organsystemer med mulighed for særligt ansvar indenfor ét område, inkl. udvikling og kvalitetssikring indenfor området.

Vi er i opstartfase til regionalt samarbejde om digital patologi, så angiv gerne, om du har erfaring med eller interesse herfor.

Vi håber, at du vil være med til at løfte opgaven og videreudvikle patologien såvel i daglig diagnostik som indenfor forskning og uddannelse.

Du bedes angive, hvilke områder du helst vil arbejde indenfor.
 

Om Patologi
Vi holder til på Regionshospitalet Viborg og har tilknyttet satellit-funktion på Regionshospitalet Gødstrup. Satellitten er bemandet med en patolog og to bioanalytikere 2 dage om ugen til varetagelse af frysefunktion og on site EBUS-undersøgelser. Der er på forhånd lavet aftale med de patologer, som varetager satellit-funktionen, men du er velkommen til at byde ind på opgaven.

Patologi i Viborg har et optageområde på ca. 600.000 indbyggere og dækker et bredt spektrum af sygdomme med stort udbud af hud-, gyn-, gastro- samt mammapatologi og varetager desuden uropatologi, øre-næse-hals- samt lungepatologi og ortopædkirurgisk patologi.

Afdelingen servicerer Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest samt de praktiserende speciallæger i begge hospitalsenheders optageområder samt Skanderborg/Horsensområdet og varetager desuden urologien fra Randers og Horsens med et forventet prøveindtag på ca. 60.000 rekvisitioner årligt.

Patologi Viborg er et mellemstort institut med ca. 60 ansatte med en flad ledelsesstruktur, hvor der både fysisk og praktisk er kort afstand mellem de forskellige faggrupper. Lægegruppen består af 9 overlæger, 7 afdelingslæger, 4 hoveduddannelseslæger og 3 introduktionslæger, der søger nye kolleger.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med et godt samarbejde indenfor lægegruppen såvel som mellem de forskellige faggrupper og med vores samarbejdspartnere.
Der tilstræbes en høj grad af medindflydelse på arbejdsgange og opgaveløsning på alle niveauer med samtidigt fokus på, at nationale og internationale retningslinjer til stadighed følges.

 

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Lemvig og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte, samt et budget på 2,5 mia. kr. årligt.

De fem regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Er du ikke færdiguddannet, men er ved at afslutte HU-stilling, er du meget velkommen til at søge, blot du angiver, hvornår du er klar til ansættelse.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Patologi.

 

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stilling og afdeling kan fås ved henvendelse til

• Cheflæge Steen Jensen, tlf. 7844 3715 (mobil 2089 4197)
• Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen, tlf. 7844 1003


Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde senest 1. december 2024 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted primo december 2024.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Steen Jensen
    Steen.Jensen@midt.rm.dk
    +4578443715
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    58383
  • Quick-nr.
    469238
  • Indrykningsdato
    06-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-12-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Steen Jensen
    Steen.Jensen@midt.rm.dk
    +4578443715
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    58383
  • Quick-nr.
    469238
  • Indrykningsdato
    06-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-12-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "To stillinger som afdelingslæger ved Patologi Viborg"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.