Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 208,, 5000 Odense C

Løsningsorienteret laboratoriemedarbejder med fokus på mikrobiologisk identifikation, Sygehusapotek Fyn, OUH

Laborant, farmakonom eller bioanalytiker til mikrobiologisk QC laboratorium

 

Er du fascineret af mikrobiologiens verden og motiveret af at finde løsninger på spændende udfordringer?

 

Vi søger en nysgerrig og dedikeret laboratoriemedarbejder, som er klar til at påtage sig rollen som mikrobiologisk problemløser i samarbejde med kollegaerne i vores team.

 

Vi tilbyder en unik og spændende stilling, som appellerer til din løsningsorienterende side og din sans for detaljer. Dine opgaver vil blandt andet bestå af kimtalsbestemmelse af miljøprøver, identifikation af mikroorganismer fra Sygehusapotekets produktion samt Growth Promotion Test.

 

Det mikrobiologiske ID laboratorium anvender teknikker, som bl.a. mikroskopi og Biolog Microstation samt ekstern support via MALDI, som redskaber i opklaringsarbejdet, så du skal have interesse for nye og kendte laboratorieteknikker samt -udstyr.

 

Det mikrobiologiske team er dynamisk og løsningsorienteret, hvor der skal være plads til team/personlig udvikling. Du vil ligeledes blive inddraget i andre opgaver, som er tilknyttet det mikrobiologiske team, således teamet forbliver fleksibelt og vi kan supportere hinanden.

 

Disse opgaver kan eksempelvis bestå af:   

 

  • Miljømonitorering, både på Sygehusapotekets matrikel og for eksterne kunder
  • Endotoksintest
  • Kimtalsbestemmelse af plastmateriale og emballage
  • Afrapportering og kontrol af resultater
  • Udarbejdelse af afvigelser, SOP’er og andre dokumenter
  • Kontrol og kvalificering af udstyr
  • Udviklings-/projekt opgaver

 

Som team nyder vi hverdagen med en uformel omgangstone og lettere spas samtidig med, at vi er 100% dedikeret i det arbejde vi udfører. Vi er sociale og der er med jævne mellemrum arrangementer uden for arbejdstiden for dem som har lyst. 

 

 

Kvalifikationer

Du er, som vores nye kollega, uddannet laborant, farmakonom eller bioanalytiker og har interesse og erfaring inden for mikrobiologi.

Evner at være detaljeorienteret og struktureret i din problemløsning samt i din dokumentation idet vi arbejder under GMP (Good Manufacturering Practice), hvilket kræver høje dokumentationskrav.

Du er en ”teamplayer”, som har lyst til at være en del af et team, der har fokus på et godt samarbejde, så vi lykkes som team, samtidig med at vi er opmærksomme på medarbejdernes individuelle styrker og ønsker.

 

 

 

 

 

Vores afdeling

Vi er en lille velfungerende kvalitetskontrol-enhed, bestående af ét mikrobiologisk- og ét kemisk team. Vi udfører miljømonitorering i vores produktionsområder, mikrobiologiske og kemiske analyser samt modtagekontrol af råmaterialer og emballage til produktionen.

 

Du vil blive en del af det mikrobiologiske team og sammen med fire andre engagerede kollegaer varetage en bred vifte af mikrobiologiske QC opgaver.

 

Vi kan tilbyde en travl og spændende hverdag med tæt kontakt til kollegaerne i afdelingen og apotekets øvrige ansatte med mulighed for en fast 37 timers arbejdsuge.

 

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte akademiker, Bakira Gunic på tlf. 5183 0107 eller funktionsleder Peter Skyt Jensen på tlf. 4023 5720.

 

 

Ansættelsesforhold og ansøgningsfrist

Stillingen skal søges online på job.regionsyddanmark.dk, jobnr. 230608

Ansøgningen vedlægges CV og uddannelsesbevis.

Frist for ansøgning er den 21. november kl. 16.00. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, i det der ønskes tiltrædelse 1. januar 2025.

 

Løn- og ansættelsesforhold med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Der forventes en forhandling om kvalifikationstillæg i forhold til dine kvalifikationer.

Arbejdstiden vil være 37 timer pr. uge.

Frokostpause samt pensionsbidrag er betalt af Sygehusapotek Fyn.

 

Der er 3 måneders prøvetid, første gang du ansættes i Region Syddanmark.

 

 

Sygehusapotek Fyn producerer og indkøber lægemidler til distribution på de fynske sygehuse. Apoteket er organisatorisk en del af Odense Universitetshospital og beskæftiger ca. 330 dedikerede medarbejdere, og omsætter årligt for ca. 1,2 mia. kr. Apotekets produktion omfatter sterile og ikke-sterile lægemidler herunder registrerede lægemidler, produktion til kliniske forsøg og fremstillingen af klar-til-brug lægemidler. I klinisk farmaci arbejdes der tæt sammen med de kliniske afdelinger på OUH om rationel brug af lægemidler.

Apoteket har en større forskningsenhed, som bedriver forskning indenfor afmedicinering, sektorovergange og klinisk forskning.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Lis Aagaard
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 208,, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    230608
  • Quick-nr.
    469275
  • Indrykningsdato
    07-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 208,, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lis Aagaard
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    230608
  • Quick-nr.
    469275
  • Indrykningsdato
    07-11-2024
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.