Nyuddannet sygeplejerske til afsnit med et godt introduktionsprogram
De flotteste rammer
På Rigshospitalet i Glostrup har vi samlet afdeling for Hjerne – og Rygmarvsskader i det nye Bodil Eskesen Center. Vi har landsdels funktion, hvorfor vi modtager patienter i alderen 1 år og opefter fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Fælles for disse patienter er, at de er kritiske syge ved indlæggelsen grundet erhvervet hjerneskade på baggrund af traume efter fald, trafikuheld, svær hjerneblødning, iltmangel efter hjertestop, komplekse cerebrale infektion og meget andet.
Vi tilbyder store lyse enestuer med nye møbler og eget stort badeværelse, varmtvandsbassin som er udsmykket med den fineste farverige kunst. Bassinet bruges i hverdagen til træning af vores patienter, men vi tilbyder også træning til personalet. Derudover har vi en stor tagterrasse som bruges til træning, men her kan du også spise din frokost, og møde kolleger fra resten af huset. En mindre park med eget orangeri og udendørs rehabiliterings faciliteter.
I disse rammer sammensætter du selv dit arbejdsliv
- Du kan arbejde både på deltid og fuld tid
- Du kan vælge at arbejde i primært dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt
- Du vælger selv om du ønsker at arbejde hver anden, tredje eller fjerde weekend
- Du er udenfor normeringen i fem uger.
Du vil få en mentor og et meget gennemarbejdet introduktionsforløb, så vi sikrer at du får de helt grundlæggende arbejdsstrukturer på plads og får styrket og anvendt dit kliniske lederskab
Faglig udvikling
At få en erhvervet hjerneskade er fundamentalt livskritiske for patienten og dennes pårørende. Livet er ikke blot truet, men oftest fra det ene øjeblik til det næste fuldstændigt forandret.
Der er brug for den højtspecialiserede sygepleje – og der er brug for grund til at bevare håbet, og her har sygeplejersken en stor rolle. Med afsæt i begrebsrammen Fundamentals of Care, arbejder vi ud fra en helhedsorienteret praksis som kernen i vores sygepleje.
Derfor har vi udarbejdet et kompetenceudviklingsprogram på fem niveauer, som du sammen med oversygeplejerskerne og vores kliniske sygeplejespecialist vil skulle udvikles ud fra. Vi vil gerne støtte dig bedst muligt både i din introduktions periode og efterfølgende, vi kan tilbyde en høj kursusaktivitet, undervisning på både monofagligt og tværfagligt niveau.
Patienterne i afdeling for hjerneskade er udfordret på mange parametre, hvorfor du ville kunne dygtiggøre dig indenfor mange sygeplejeområder med mange instrumentelle arbejdsopgaver.
Høj trivsel
Vi ønsker at du trives bedst muligt i vores afdelingen hvorfor vi vægter trivsel højt. Det er vigtigt for os at:
- du har en tæt relation til dine kolleger og leder. Vi ser hinanden efter arbejde – både i nye omgivelser hvor vi afprøver mange forskellige sportsgrene, fællesspisning, fredagsbar mv. Relationen til lederen er særdeles vigtig, så vi til enhver tid kan støtte op om din personlige udvikling, ting der sker i dit liv osv.
- vi har en stor følelse af fællesskab. I afdelingen arbejder vi i et miljø, hvor fællesskab og samarbejde på tværs af alle faggrupper er vigtigt for os – og især også for vores patienter og deres pårørende.
- der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er derfor vi bl.a. har en vagtplanlægger, som i fællesskab med dig får arbejdslivet til at passe med privatlivet
- arbejdet er meningsfuldt. Vi arbejder i et speciale, hvor livet har taget en alvorlig drejning. Det handler om at tro på patienten, pårørende og hinanden. Og frem for alt, det liv, vi i samarbejdet kan skabe
Vil du vide mere?
Vil du høre mere, så kontakt endelig oversygeplejerske Sara Bonne Kordon på tlf. 3036 2196 eller oversygeplejerske Louise Wriedt Back på tlf. 2031 0777
Har du lyst til at komme og se vores flotte hus er du også meget velkommen til det, vi har altid kaffe på kanden.
Du kan se mere om os, vores hverdag og vores flotte hus på vores Instagram-profil: rh_hjerneogrygmarvsskader
Tiltrædelse: 1/1-25
Ansøgningsfrist: 25/11-24
Samtaler afholdes løbende
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Sara Bonne Kordon
sara.bonne.kordon@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
259270 - Quick-nr.
469321 - Indrykningsdato
08-11-2024 -
Ansøgningsfrist
25-11-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Endoskopiafsnittet på Bispebjerg Hospital søger en sygeplejerske med godt overblik og interesse for korttidskontakter
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
19-11-2024Ansøgningsfrist
10-12-2024 -
Er du til Urologisk KIRURGI # AKUT # HØJT FLOW ?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juulsvej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
08-11-2024Ansøgningsfrist
01-12-2024 -
Søger du høj faglighed og dejlige kollegaer i en specialiseret funktion, der varetager planlagte og akutte kontroller/behandlinger inden for device- og ablationsområdet? Så er du vores nye kollega
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
11-11-2024Ansøgningsfrist
25-11-2024 -
Sygeplejerske til kombinationsstilling i Dermatologisk ambulatorium D41 samt Dermatologisk sengeafsnit og videnscenter for sårheling
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
12-11-2024Ansøgningsfrist
05-12-2024 -
Amar’s Akutklinik søger nysgerrig sygeplejerske til en fast stilling!
Amager Hospital | Italiensvej 1, 2300 København S
SygeplejerskeOpslået
19-11-2024Ansøgningsfrist
15-12-2024