Sygeplejerske i Akutafdelingen, Akut Psykiatrisk Modtagelse, Aarhus Universitetshospital
Sygeplejersker søges til fast stilling samt 1-års vikariat i Akut Psykiatrisk Modtagelse, Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital.
Er du nysgerrig, nytænkende og vil du være med til at præge fremtidens Psykiatriske Akutmodtagelse? - Så er det måske netop dig, vi søger!
Stillingerne ønskes besat d. 1. januar 2025 eller snarest.
Hvem er vi?
Akut Psykiatrisk Modtagelse er et modtagelses- og observationsafsnit og er samtidig en integreret del af den samlede Akutafdeling på AUH. Denne består af skadestuen, Traumecenteret, Akut Voksenmodtagelse, Akut Børnemodtagelsen og socialsygeplejerskerne.
Akut Psykiatrisk Modtagelse er den første af sin slags, idet den som psykiatrisk enhed er en del af den samlede somatiske helhed. Det betyder, at vi som sygeplejersker har mulighed for at bevæge os både i det psykiatriske og somatiske felt.
Som sygeplejerske hos os har du den første kontakt til patienten. Det er din opgave, i samarbejde med en læge, at identificere, vurdere og planlægge det videre behandlingsforløb for den enkelte patient.
Afsnittet er normeret til fem sengestuer med mulighed for observation og akut behandling i op til 48 timer.
I Akutafdelingen vægtes samarbejde på tværs af faggrupper og specialer højt, da der herigennem skabes de gode patientforløb. Dette sikrer, at den brede målgruppe af patienter får en individualiseret og specialiseret behandling. Derfor inddrages ofte også relevante specialer eller kompetencer fra vores kolleger fra de øvrige afsnit i Akutmodtagelsen.
En forudsætning for et godt behandlingsforløb for mange af de patienter vi møder, er også et tæt samarbejde med psykiatriens forskellige enheder.
Vi søger 2 nye kollegaer, som
- har lyst til at arbejde med akut- og korttidssygepleje
- gerne har psykiatrisk erfaring uden at det er krav
- brænder for det psykiatriske speciale
- har lyst til at præge og udvikle den akutte psykiatriske sygepleje
- trives i en uforudsigelig hverdag
- sætter pris på at arbejde selvstændigt og tværprofessionelt
- formår at skabe og bevare gode samarbejdsrelationer
- går problemløsende til værks og kan bevare overblikket i pressede situationer
- er en nysgerrig teamplayer, der bidrager til både det faglige og sociale fællesskab
- bidrager til og tager ansvar for at bevare et godt og trygt arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde
- En spændende og varierende hverdag
- Mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer inden for et bredt spektrum af psykiatriske diagnoser
- Individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, mentorordning og løbende udviklingssamtaler
- Tværfaglig sparring med engagerede og erfarne kolleger
- En organisation, der har fokus på uddannelse, kompetenceudvikling og personlig udvikling, således at vi altid tilbyder vores patienter den bedste behandling
- En vagtplan som i størst muligt omfang imødekommer individuelle ønsker
- Mulighed for at arbejde hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter
- Man skal til denne stilling være indstillet på at indgå i alle tre vagtlag skiftevist dag, aften og nat
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere information
Vil du høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Shanthi Kondrup på 2947 8238 eller på shankond@rm.dk.
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 24. november 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 27. november 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Shanthi Kondrup
shankond@rm.dk
2947 8238 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
58368 - Quick-nr.
469352 - Indrykningsdato
08-11-2024 -
Ansøgningsfrist
24-11-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske med funktion som souschef søges til Sengeafsnit S8 Rehabilitering, Afdeling for Psykoser, AarhusUniversitetshospital Psykiatrien
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
15-11-2024Ansøgningsfrist
01-12-2024 -
Sygeplejerske til Kvindesygdomme og Barslende, Regionshospital Midt, Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
20-11-2024Ansøgningsfrist
09-12-2024 -
Sygeplejerske til Neurologisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
05-11-2024Ansøgningsfrist
22-11-2024 -
Kardiologisk sygeplejerske søges til Hjertesvigtsklinik og Følge op-team i Klinik 1 & 2 Hjertesygdomme på AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
19-11-2024Ansøgningsfrist
01-12-2024 -
Oversygeplejerske til Akutafdelingen, Akut Voksenmodtagelse, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerske & SygeplejerskeOpslået
08-11-2024Ansøgningsfrist
02-12-2024