Introduktionslægestilling, Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup
2 introduktionslægestillinger i neurologi ved Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup er ledig til besættelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.
Hvem er vi?
På Regionshospitalet Gødstrup er Neurologisk Afdeling og Fysio- og Ergoterapiafdelingen samlet i én afdeling: Neurologi, Fysio-og Ergoterapi.
Afdelingen har 4-6 introduktionsstillinger og 3 hoveduddannelsesstillinger per år i neurologi. Vi har desuden læger i KBU-forløb, og vi har læger i sideuddannelse for psykiatri.
I afdelingen er p.t. 6 overlæger og 7 afdelingslæger samt 12-14 uddannelseslæger.
Neurologi, Fysio-og Ergoterapi er regionens vestlige specialafdeling i neurologi. Afdelingen består af 22 senge fordelt på et apopleksisengeafsnit med trombolysebehandling samt en integreret TCI-dagklinik, og et sengeafsnit med klassisk neurologi.
Desuden er der et stort, nyt ambulatorium med tilhørende neurologiske klinikker, såvel som daghospital og sub-akut ambulatorium. Der er et tilhørende neurofysiologisk afsnit. Afdelingen har årligt ca. 3.500 overvejende akutte indlæggelser samt ca. 11.500 ambulante konsultationer.
Vi tilbyder
Du vil komme til at arbejde i en afdeling, hvor uddannelse prioriteres meget højt, hvor vi satser på det gode arbejdsmiljø og hvor vi får gode evalueringer.
Vagtarbejdet
Vores vagtteam består af 2 speciallæger og 2 yngre læger, som arbejder tæt sammen og hvor der er god mulighed for supervision. Med fokus på vigtigheden i Work Life balance, planlægger vi nattevagter og weekendarbejde i rul, som er af 12 ugers varighed. Det betyder, at man som nyansat læge her i afdelingen allerede fra starten af ansættelsen kender sine nattevagter samt weekender med arbejde for en længere periode.
Der er altid mulighed for at bytte funktion med en kollega, så fleksibiliteten består trods struktur i planlægningen.
Superviseret ambulatorium
Vores uddannelseslæger superviseres af en speciallæge inden for de forskellige subspecialer fx epilepsi, demens, neuro-muskulære sygdomme og multipel sklerose.
Til hvert subspeciale er der tilknyttet 3-4 speciallæger, yngre læger under uddannelse, sygeplejersker og sekretærer. I introduktionsstillingen vil du cirkulere i de relevante teams ifølge din uddannelsesplan.
Undervisning og forskning.
Der er planlagt undervisning 3 gange ugentlig og journal club, hvor yngre læger skiftes til at præsentere en artikel. Afdelingen har et tilknyttet forskningsafsnit, hvor man kan få hjælp til at komme i gang med forskning.
Ansøgere er velkomne til at kontakte afdelingen for et besøg.
Stillings- og funktionsbeskrivelse.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på “Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag d. 26. november 2024 kl. 10.00
Vi afholder samtaler d. 3. december 2024
For yderligere oplysninger kontakt uddannelsesansvarlig overlæge Birgitte Forsom Sandal, 7843 0927 eller cheflæge Morten Stilund, 2114 3671
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Birgitte Forsom Sandal
bisand@rm.dk
78430927 - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
1 - ESK-numre
. - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
58417 - Quick-nr.
469380 - Indrykningsdato
11-11-2024 -
Ansøgningsfrist
26-11-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×