Overenskomstansat afdelingslæge ved Øjenafdelingen, OUH, pr. 1. februar 2025
En stilling som overenskomstansat afdelingslæge, med tjeneste ved Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital, opslås hermed til besættelse den 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.
Vi søger en speciallæge til at indgå i det subspecialeteam, der varetager diagnosticering og behandling af patienter inden for medicinsk retina, uveitis, AMD og RVO, evt. kombineret med intraokulær kirurgi.
Ansøger skal have lyst til at være med til at udvikle faget over en årrække. Der lægges vægt på høj faglighed. Det forventes, at speciallægen bidrager til et godt arbejdsmiljø. Speciallægen skal være med til at sikre dialog og høj kvalitet i det daglige arbejde, såvel internt på afdelingen, på hospitalsniveau og med eksterne samarbejdspartnere.
Det forventes, at ansøgeren har udvist dokumenteret interesse og har klinisk erfaring indenfor området, og at afdelingslægen deltager i afdelingens forsknings- og udviklingsaktivitet indenfor sit område.
Speciallægen forventes desuden at deltage i afdelingens undervisningsforpligtigelse, herunder undervisning af uddannelsessøgende læger samt medicinstuderende.
Ansøger skal efter nærmere aftale påtage sig afgrænsede administrative opgaver efter afdelingens behov.
Speciallægen indgår på lige fod med de øvrige speciallæger i afdelingens daglige funktioner og udvikling. Ansøger kan efter aftale inddrages i andre opgaver.
Afdelingen er universitetsafdeling under Region Syddanmark dækkende det oftalmokirurgiske og oftalmomedicinske område på regionsniveau. Desuden varetages højt specialiserede funktioner i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens specialevejledning.
Arbejdstilrettelæggelse
Dagtjeneste.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 37 timer ugentligt.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kan cheflæge Gerda Nørrelykke Møller, Øjenafdeling E, gerda.moeller@rsyd.dk, kontaktes.
Ved udarbejdelse af ansøgningen bør ansøger være opmærksom på, at den faglige bedømmelse skal ske efter Sundhedsstyrelsens regler. Ansøgningen skal derfor udformes således, at det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for de 7 lægeroller.
Motiveret ansøgning med vedhæftet CV og kopi af speciallægeautorisation sendes elektronisk via nedenstående link.
Bemærk, at ansøgningsfristen er søndag den 24. november 2024.
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler den 27. november 2024.
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 132, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Alice Høyer-Nissen
alice.hoeyer-nissen@rsyd.dk - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
230679 - Quick-nr.
469531 - Indrykningsdato
13-11-2024 -
Ansøgningsfrist
24-11-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×